Fra Malawi til selskab
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
kejseren — 24. oktober 2015, 07:14
Har ikke gjort i selskabs akvarier før.
Jeg har pt et juwel akvarie på 260liter.
Jeg vil gerne fortsætte med at have sandbund, fordi jeg synes det er flot. Kan det gå til selskabsfisk også?
Jeg er faldet pladask for koralrøde platyer. De er godt nok smukke. Og rejer synes jeg også er sjove. Men kan de gå sammen?
Hvilke andre fisk kan I anbefale og et antal?
Har set mange have en eller flere ancistrus i deres akvariet, fordi de skal rydde op. Jeg bryder mig personligt ikke så meget om dem. Er der andre fisk, som kan have samme funktion?
Og hvor mange planter? Og er der nogen man byrde undgå?
Jeg har været vant til at lave vandskift hver 14 dag i Malawibaljen. Er det samme princip selskabsbaljer også? Og bare koldt vand fra hanen?
Det var en masse spørgsmål... Glæder mig til at høre nogle spæbdende foreslag
scn — 24. oktober 2015, 11:08
Selskabsfiskene er for de flestes vedkommende lige glade med bundlaget. Dog er det altid en god ting med ikke-kantet bundlag, eks. pansermaller får slidt deres føletråde når de roder i kantet grus. Det største problem vil være planterne, da der er risiko for at rødderne rådner væk hvis /når sandet pakker sig tæt.
Du vil sikkert opleve at platyer vil snuppe lidt rejeyngel, men det burde ikke være det store problem hvis der er godt med planter/mos.
Det er en misforståelse at ancistrus (eller andre sugemaller) rydder op. De spiser og skider som alle andre fisk, faktisk kan de svine ganske meget. Jeg vil tro at det folk oplever er at bunden generelt ikke er dækket af lort da ancistrusserne tøffer rundt, og hvirvler det op, så de lægger sig steder hvor man ikke lige ser det. Små ancistrusser er ganske effektive til at fjerne alger, men når de bliver større, så gider de ikke nøjes med alger på glasset. Du kunne overveje eks. Otocinclus affinis, som er en fin lille malle der skulle være god til at tage alger.
Antallet af planter er næsten kun begrænset af din økonomi. Hvis du vil have rejer/snegle, så skal du være opmærksom på at mange planter er behandlet med sneglegift (som også dræber rejer). Snak med din forhandler om det, hvis de ikke aner noget, så antag at der er sneglegift (med mindre at du kan se små snegle i planterne)
Generelt er der nok en tendens til at malawi-folket skifter mere vand en selskabs-folket. Men vandskifte på 25-30% hver 14. dag lyder for mig ikke unormalt. Personligt (tanganyika, snegle og rejer) bruger jeg temperaret vand (måske 20 grader), dog altid vand der er lidt koldere end vandet i akvariet.
Det re utrolig svært at komme med forslag til fisk, det afhænger jo meget af hvordan du har tænkt dig at indrette det, og hvad du syntes er pænt at se på. Mit råd vil være at se hvilke fisk du kan få fat i, og så finde nogle du syntes om, og derefter læse lidt om dem, eller spørge igen når du har noget lidt mere konkret. Jeg vil dog anbefale at holde antallet af arter nede, og så flere stk. Evt. med et par lidt større fisk som fokus. Det kunne eks. i et tæt beplantet akvarium være et par cichlider (eks. nøglehulscichliden) og så en større gruppe stimefisk.
Ang. rejer, så kan man ofte få fat i nogle til meget billige penge privat. Det kunne jo være der var en der stod og skulle sortere lidt i farverne, og så havde måske 50 stk som eller bare ville bliver til levende foder.
Bruger #669501 — 24. oktober 2015, 13:20
Jeg må advare mod at skippe malawi. Det fortryder du:P
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.