Fra klækkebakke til akvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
missio — 28. oktober 2015, 10:43
I går lagde mine kobberpansermaller lidt uventet æg. Jeg havde planer om at forsøge et personligt førstegangsopdræt senere på året, men havde endnu ikke gjort et legeakvarie klar til dem. Så da de smed henved 460 æg i selskabsakvariet så jeg ikke anden udvej, end at pille æggene op og lægge dem i en klækkebakke, udstyret med iltsten og et ketapangblad. I dag har æggene skiftet farve på nær nogle ganske få, der ligger i en klynge. Jeg antager at det er dem, der blev lagt sidst, og at de mister den hvide farve i løbet af dagen.
Men hvad nu?
Hvor lang tid efter klækning kan de gå i kun lidt over en liter vand?
Kan de nyklækkede unger tåle bevægelserne fra luftstenen?
Og hvordan overfører jeg dem bedst til det næste akvarium?
Jeg overvejer at sætte dem i et 19 liters til en start, så det bliver nemt at fodre målrettet. Men jeg har også et 38 liters som kan ryddes til formålet.
Jeg har ingen erfaring med opdræt af pansermaller, men jeg har lavet flere kuld kampfisk. Men det er jo et noget andet setup jeg skal have gang i her. Min største balje er på 84 liter, så der skal nok tænkes kreativt, hvis jeg skal gå efter at opfodre så stort et kuld. Men man kan vel komme et stykke vej med en stor murerbalje.
Håber I vil hjælpe mig.
benma — 28. oktober 2015, 17:00
missio — 28. oktober 2015, 22:55
Jeg har læst om nogle der mener man skal flytte ungerne meget forsigtig. F.eks. at man ikke måtte have større vanddybde i akvariet end i klækkebakken. Er det en generel erfaring?
Og så er jeg overrasket over, hvis jeg kan have mere end 400 unger i 1 liter vand i flere uger. Jeg havde regnet med at skulle finde noget større ret hurtigt.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.