Gode råd til Nanoakvarium søges!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
slapdack — 9. november 2015, 11:43
Jeg har for nyligt bestilt dette nanoakvarium sæt: http://www.zooplus.dk/shop/fisk/akvarium/nybegynder/nanocube/187673
Nogle gode råd til opstart og til hvilke rejer/fisk jeg kan have deri. Vil gerne ligge et "tæppe" af græs. Er det muligt i sådan et med den mængde lys, som er til rådighed?
VH Martin
ThomasBallerup — 9. november 2015, 11:56
man kan få 54 liters til 300 kr, det er en MEGET bedre deal.
lundfold — 9. november 2015, 12:12
http://www.avifauna.dk/dennerle-nano-cube-5905-p-11722.html
Min erfaring med 30 liters versionen er ikke så stor, da jeg selv bruger 60 liters versionen, men lyset burde være ok til et tæppe af græs, hvis du er vel og mærke er villig til at lægge det arbejde i det, der er nødvendigt.
Alternativet til et græstæppe kunne være et tæppe af Staurogyne Repens.
Du vil få det bedste resultat, hvis du bruger næringsberiget bundlag og co2.
Du vil være en del begrænset med hensyn til valg af fisk, da mange fisk kræver mere plads end akvariet kan give, der findes en bog, der hedder Back to nature, en guide til nano akvarier, som kan lånes på biblioteket, den er en god inspiration med hensyn til hvilke planter og fisk, du kan have i et nano akvarie.
Mvh
Jesper
AnneH — 9. november 2015, 12:13
Jeg kender ikke det akvarium, du har købt, så jeg ved intet om lyset. Måske kan du finde lidt inspiration til planter i denne tråd: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1420699
#2 Det er et supegodt råd, men det nytter jo ligesom ikke noget, hvis ts nu gerne vil have - og har bestilt - et 30L 😉
#3 Enig, det er en rigtig fin bog, du anbefaler.
2720Vanloese — 9. november 2015, 12:28
btech — 9. november 2015, 12:29
Jeg vil godt råde dig til et CO2 anlæg hvis du gerne vil have et tæppe. HC Cuba er en rigtig god tæppedannende plante der vil passe perfekt i et nanoakvarie. Lysmængden i startersættet er rigelig. Uden CO2 vil du helt sikkert få store udfordringer med "græstæpper".
Jeg vil godt anbefale et samlet CO2 sæt beregnet til nanoakvarier med en CO2 trykflase, et ventil samt en diffuser. Det er bestemt ikke en billig løsning med ganske tiltalende rent visuelt. Om det er tropica, dennerle eller ista er det ikke helt afgørende, efter min mening.
Alternativt kan du dosere EasyCarbo eller lignende produkt såfremt du ikke ønsker yderligere udstyr til akvariet. Det er næsten lige så effektivt men har den klare ulempe at stoffet er giftigt og mange undgår det af den grund.
Jeg vil helt sikkert gå efter nogle flotte neocaridina rejer som er de nemmeste at begynde med. De er meget hårdføre og yngler villigt. Du kan sagtens finde kvalitetsrejer med meget stærke farver.
Krystal (caridina) eller kardinalrejer (sulawesi) kræver en del erfaring da de ikke er særligt hårdføre. De har også svært ved at klare sig i vores hanevand og er meget krævende omkring vandkvalitet og temperatur. Jeg vil undgå dem som startrejer.
Større rejer (amano eller vifte, osv.) vil måske se lidt malplaceret ud i sådan et lille akvarie.
Så til fisk - jeg vil selv ikke anbefale at holde fisk i en 30 liters men det kan sagtens lade sig gøre med enkelte rasboraer særligt briggitae, - de er også meget flotte at se på og også til at få fat i butikkerne.
Alternativt killifisk der også kan holdes i små akvarier.
Dit fiskeudvalg er ret begrænset hvis du ellers ønsker at give dem ordentlige forhold. Spørg hellere end gerne på specifikke fisk her på siden eller endnu bedre søg først - der er rigeligt med tråde hvor folk spørger til fauna i 30l akvarier.
slapdack — 9. november 2015, 12:46
Tænker nogle dværgpansermaller vil være spændende at have. Men vil de trives i et nano, som ikke giver meget svømmebredde? Så at Neonfisken mente man kunne have nogle i et 23l Fluval.
2720Vanloese — 9. november 2015, 16:09
Er der noget galt med upload billed funktionen? Ville lægge et billede ind af baljen.
AnneH — 9. november 2015, 16:57
Lige præcis dværgpansermaller kræver ikke den vilde svømmeplads, men du er garanteret opmærksom på, at man skal være mere over vandkvaliteten i et lillebitte akvarium end i et større 😉 Jeg synes godt, de kan være lidt sarte, dværgpanserbasserne
RiisK — 9. november 2015, 17:44
fishyfishy — 10. november 2015, 07:57
i mit 23L har jeg fx. 13 galaxy rasbora og 6 dværgsugemaller som jeg senrer udskiftede til nogle pygmaeus
de sagde i Unimati at det kunne jeg godt når fiskene var så små og filteret var godt. samtidigt går der over 50 rejer deri
så hvis jeg var dig og ville have fuldt live for pengene så købte jeg 6-10 corydoras pygmaeus, 10 rejer (De yngler), og 10 små stimefisk som boraras brigittae, normans lampeøje eller lignende. er det rigittaen så ville jeg endda tage lidt flere for de bliver kun 2 cm og elsker at stime
scn — 10. november 2015, 10:53
Men et tæt tæppe af planter vil jeg nok ikke snuppe dværg pansermaller, jeg ser dem mere som fisk ti len mere eller mindre nøgen sandbund, som de kan rode rundt i på jagt efter mad.
Men nogle rigtig flotte rejer, er der slet ikke behov for fisk. Hvad med snegle? eks. brotia pagodula
slapdack — 10. november 2015, 11:12
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.