Mine stakkels gubbyer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KimmieRenee — 13. november 2015, 11:24

Hej

Jeg er "nybegynder" Men af en eller anden mærkelig årsag dør mine gubbyer. Mine zebra, black mollyer og den sidste jeg ikke kan huske hvad hedder har det ganske fint. I lørdags købte jeg 8 gubbyer.. 6 hunner og 2 hanner. Der er en hun og en han tilbage.

Jeg har skiftet 1/3 vand i forgårs og idag vågnede jeg op til endnu 2 der så noget skidt ud.og skiftede så igen 1/2 delen. og nu er der endnu en der er død.

Når jeg siger "nybegynder" er det fordi det er mit første akvarie med kun fisk.. Det er ment som et hygge akvarie og til yngel akvarie så det andet akavarie havde foder..

Nogen forslag?

KimmieRenee — 13. november 2015, 15:24

Mutti var så sød at skrive til mig og tusind tak 😀

For ca 14-16 dage siden (vi er lige flyttet fra viborg til århus egnen) var vi ude at købe foder fisk (det gør vi ca hver anden måned) og der faldt vi over et starter sæt på 54L. Vi havde længe snakket om et akvarie så vi både havde et med fine fisk og yngel som så kunne holdes ved lige ved at også bruge noget af ynglen til foderfisk.

Forhandler fortæller os ikke andet end at det skal bare stå med vand, planter og sandbund i en uges tid før end vi kan komme fisk i.

Hjem det gik med det nye akvarie og foderfisk.Vi satte akvariet op og normalt er vi ret ligeglade med at fiskene skal vende sig til vandet, aldrig har vi oplevet en "selv død" i nogle af de fisk vi smider ned som foder, faktisk trives de og dør fordi de er blevet fanget og der er aldrig noget tilbage. Og der er faktisk nogle der har overlevet i over 1 år.
Selve det akvarie som foderfiskne bliver smidt ned i, stinker, har alger, krebs (6-8cm lange og bliver blå når de er voksne) de vil også gerne snacke på fiskene. Og en gang om måneden tager vi så 2/3 del vand fra og hælder nyt tempereret i og hver 3 gang tager vi så fiskene i spande, krebs i spande og grovæderen i en spand, tømmer akvariet helt og får det rengjort, koger og vasker sten lægger det ned igen og så hælder vi vand, fisk, krebs og speedy tilbage i og de trives stadig fortrinneligt.

Nå men det nye problem akvarie. Vi tænkte stå i en uge, men lad os få gang i systemet og lod 5 foderfisk hygge sig i det den første uge. Ikke en døde og de trives stadigvæk (zebra fisk) efter den uges tid tog vi tilbage til forhandleren og sagde. Hvilke fisk vil du anbefale og hvad kan gå sammen. Jeg ønskede gubbyer (elsker halen og farverne) og min mand black molly. Vi spurgte om vi skulle tage hensyn til hvormange vi smed i og svaret var nej.

Vi købte 8 gubbyer
3 black Molly
4 farvestrålende fisk (ligner små guldfisk omkring 1½-2cm)

Vi tog hensyn da vi puttede dem i akvariet som foreskrevet lad dem ligge i posen i toppen og vent til samme temp som akvariet og langsomt gør dem vandt til vandet ved at åbne posen og komme lidt i af gangen. og efter nogle timer var alle fisk i akvariet,

Det gik godt lige ind til gubbyerne begyndte at dø en efter en. En stod på hovedet nede på bunden og snurrede rundt om sig selv. En havde nogle ret sorte øjne, en anden havde et helt vidt øje, men generalt har det været det samme, de begyndte at svømme på siden eller søgte ned i bunden hvor de lagde sig og langsomt bevægede sig mindre og mindre. Resterende af alle fisk er glade livlige og ser ret friske ud

Godbid — 13. november 2015, 21:34

Jeg har haft de selv samme problemer med specielt guppyer. Jeg har ladet mig fortælle at det tit er fordi de går i uv ved forhandler og så kommer de hjem i alm vand og det kan de ikke tåle. Jeg har haft samme symptomer på mine som du har haft ved dine fisk. Mistede en mere igår, den gav bare op. Ingen synlige sygdomstegn. Jeg har 4 gupser tilbage ud af de 10 jeg købte for 1 mdr siden ??????????

KimmieRenee — 13. november 2015, 22:21

Tjae jeg holder bare så meget af dem de er utrolig smukke håber virkelig de sidste 2 bliver ved med at leve 🙂

nu krydser jeg bare fingre for dine og mine gubbyer 🙂

Ninecows — 14. december 2015, 13:47

Pudsigt - jeg har lidt samme fænomen. Neonfisk, siamesisk algeæder, diverse barber, sugemaller osv har det fint, men hver gang jeg køber guppyer nede fra poppi, dør de i løbet af et par uger. En af mine kolleger står med samme problem - han køber så fra poppi i Holbæk, men de har jo nok samme leverandør.

For et par år siden i samme akvarie havde jeg det "modsatte problem" med guppyer. De ynglede som rotter og jeg blev nødt til med jævne mellemrum at rydde ud i bestanden ved at sende en flok til min faster der har en aligatorskildpadde 😛 Det troede jeg også var "meningen" med guppyer - at de skulle yngle som rotter.

ThomasBallerup — 14. december 2015, 15:31

>Jeg har ladet mig fortælle at det tit er fordi de går i uv ved forhandler og så kommer de hjem i alm vand og det kan de ikke tåle.

Gammel vandre historie,
faktum er at det er lige omvendt, fisk der går i UV får et stærkere imunforsvar.

Men det er korrekt at der findes andre årsager til svage fisk der næsten ikke tåler noget,
der går mange historier om dårlige guppy, vi er heldigvis stadig nogle der har de sejlivede guppy tilbage

Bruger #669501 — 14. december 2015, 16:07

#6 det er vidst et tilfælde af at det er modsat-mandag.
Fisk opdrættet i uv er ganske logisk sårbare.

Hvis vi nu skal strø om os med letsindige "faktum" begreber. ..

westermann — 14. december 2015, 18:11

Ken, nu må du sgu' holde op.
Thomas forholder sig til den videnskabelige dokumentation, som er fremlagt i nedenstående link.

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1649509

Din dokumentation består af en guldfisk, som angiveligt er "sprunget i luften" i dit akvarie.
Kan du ikke snart levere en seriøs begrundelse for din påstand ?

Bruger #669501 — 14. december 2015, 18:27

#8 erfaring er vel en valid begrundelse. Og af alle de pokkers kloge hoveder i den forrige tråd, så er jeg den eneste der faktisk udtaler mig om noget jeg ved.
Resten ved dog en masse om hvad andre synes. ..de ved desværre ikke noget selv:(

Som en fodnote, så er guldfisken i den forrige tråd en malawi mbuna. En syg en af slagsen. -som nævnt i forrige tråd.


Men jeg kan lige gentage et ægte faktum. man skal lige skelne mellem fisk der er opdrættet i uv, og fisk der ikke er opdrættet i uv, men blot udsættes for uv. Der er himmelvid forskel på de to.

Bruger #937779 — 14. december 2015, 20:33

# 9. Nu må jeg altså lige blande mig. Jeg ved ikke en dyt om UV, men jeg ved lidt om videnskab. Jeg synes, der er en tendens til, at videnskabelige resultater er helt ubrugelige og kan reduceres til de rene tilfældigheder, imens erfaring det er rigtig viden. Men videnskab er jo erfaringer. Forskellen mellem videnskab og enkeltstående erfaringer er, at videnskab bygger på systematisk indsamlede erfaringer eller verificerbare kendsgerninger eller hvad f... man nu kalder det. Problemet med enkeltstående lægfolks erfaringer er, at vi som mennesker er fantastisk dygtige til at snyde os selv, og vi vil gå ganske langt for ikke at skulle revidere vores egne overbevisninger. Selv om vi udsættes for talrige eksempler på, at overbevisningen(erne) ikke er korrekte. Kig bare på den historiske diskussion om jordens facon.
Når man producerer videnskab så forsøger man at gøre sig disse overbevisninger bevidst. Vi kan kalde det antagelser om, hvordan man skaber viden, på hvilke præmisser eller slet og ret bare ”hvordan er det nu at alting hænger sammen...”
Videnskabelige resultater er ikke entydige eller eviggyldige sandheder som de nogen gange gøres til, men videnskabelige resultater afhængige af de antagelser eller overbevisninger de er fundet på baggrund af. Det betyder imidlertid ikke, at videnskab er det rene relativisme. Fordelen ved at læse videnskab er, at vi får adgang til, hvordan viden er produceret og på hvilke præmisser, hvilket vi så kan forholde os til når vi læser det. Ulempem ved at lægfolkserfaringer er, at lægfolk sjælendt kan redegøre for, hvordan de har erhvervet sig deres viden, og at deres viden ikke er erhvervet systematisk, men netop er enkeltstående erfaringer...
Så jo erfaringer er valide, men hvis de rigtig skal sparke r… så skal de være indsamlet bevidst og systematisk.

westermann — 14. december 2015, 20:38

#10 👍

ThomasBallerup — 14. december 2015, 23:55

endeligt en der tør sige hvad vi andre har tænkt et par dage :-)
er man videnskabs mand prøver man netop at fjerne alle andre faktore
end det man ønsker at bevise/måle, og gentage det nok gange til at alle i forsamlingen tror på det,
og derefter kalder det beviset for sandheden.

jacob — 14. december 2015, 23:57

Nye toner....

Bruger #669501 — 15. december 2015, 04:39

Jeg tror ikke at jeg kan kalde mine egne erfaringer for videnskabelige. .

Men jeg stoler alligevel nok på mine egne øjne til at de tæller for mere end noget jeg kan læse mig til...

Jeg har jo en helt klar holdning til denne ting, så egentlig synes jeg at det er forfærdeligt klart at uv kan have en negativ effekt på fisk.
Det kan selvfølgelig også have Ingen effekt i andre forhold.

Men guppyer eller andre små fisk der bare har en levetid på 6-7 dage, og så dør uanset hvilke forhold man byder dem, det tilskriver jeg gerne at de er sarte. Og også gerne sarte pga. At de er opdrættet med uv.

Bruger #937779 — 15. december 2015, 08:54

Nu bider jeg mig lige fast… At stole på, hvad man ’ser’ er også ganske fint i mange af livets sammenhænge. Problemet opstår når man begynder at arbejde med mere komplekse størrelser, hvor man faktisk ikke kan se eller sanse direkte. Det kunne være UV. Vi kan ikke se UV direkte. Så når fisk, der har været i UV dør så kan vi ikke med sikkerhed vide, at det er UV, der er årsagen. Det kunne også være parasitter, sygdom, dårligt vand eller et eller andet sindsygt. Men, vi kan konstruere en ide om, hvad UV gør ved fiskene. Hvis man så vil vide noget, og ikke bare have et godt gæt, så kan man efterprøve sin ide. Der udover skal man også gerne kunne forklare og forstå, hvad det er, at UV skulle gøre ved fiskene som sandsynliggøre, at ideen er korrekt. I alle fald hvis man vil kalde det ’viden’…
Vi har endvidere det problem med vores sanser, at vi ikke kan observere verden direkte. Vores oplevelse af verden er altid en reduceret udgave. Lidt flabet kunne man sige, at vi er så begrænset, at vi kun kan ’se’ det vi leder efter. Linkene her er et gode eksempel på det…

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.


Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.


Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Bruger #669501 — 15. december 2015, 09:28

Kan man anvende sandsylighed i dette tilfælde?

I den forrige tråd, der ridser jeg kort op hvad der ligger til grund for min overbevisning.

Det er ikke videnskabeligt og der er ikke en kontrol gruppe at sammenligne med. Meen hvis man tager den mest sandsynlige forklaring, så kommer man sommetider langt.

brib — 15. december 2015, 09:45

[citat]>Jeg har ladet mig fortælle at det tit er fordi de går i uv ved forhandler og så kommer de hjem i alm vand og det kan de ikke tåle.

Gammel vandre historie,
faktum er at det er lige omvendt, fisk der går i UV får et stærkere imunforsvar.

Men det er korrekt at der findes andre årsager til svage fisk der næsten ikke tåler noget,
der går mange historier om dårlige guppy, vi er heldigvis stadig nogle der har de sejlivede guppy tilbage
[/citat]

Fisk der går i UV får helt sikkert ikke et bedre imumforsvar .

Hvorfor tror du at alle menneskebørn skal igennem diverse sygdomme i deres første leveår ? Og vi gamlinger slipper lettere igennem diverse edepidemier .

Det skyldes kort og godt at vi har fået diverse vira ind i små portioner . Ved at bruge UV konstant , får fiskene ikke alle de der små portioner af forskellige sygdomme , og kan derfor ikke danne et naturligt imum forsvar .

Jeg holder på at en af årsagerne til at så mange fisk kradser af efter 24 timer , skyldes at de er opvokset under alt for sterile forhold .

Bruger #669501 — 15. december 2015, 09:48

#17(y)

KimmieRenee — 15. december 2015, 10:19

Hej Alle!

Det er over en måned siden jeg startede denne tråd og de sidste par dage er der da sket noget 🙂 Nå men alle mine gubbyer døde.. på nær en han 🙂 Anyways jeg skiftede bundlaget, fik lagt gødning, sat masser af planter og holde et tæt øje med de fisk der stadig var i akvariet. Og et endnu tættere øje på værdierne i vandet. 😀 Og det lod jeg være som var i 14 dage og så købte jeg så en 4 gubby hunner til min han og det har kørt fantastisk siden black friday 🙂

Det var simpelt hen mig der fik dårlig vejledning i den butik hvor jeg købte starter sæt og fisk 🙂 Et er at gå fra et akvarie med Gul terrapin i mega størrelse til faktisk at have et akvarie fordi det er skønt at se på fiskene. Hos den forvoksede ædedolk der er det jo "kun" foderfisk og ikke så meget skønhed. Men jeg må indrømme at mit lille akvarie med black molly, platy og gubbyer et en fryd for øjet så det kan nok tænkes at jeg bare må eje lidt flere akvarier 🙂 Og nu er jeg en del viden klogere 🙂

Bruger #937779 — 15. december 2015, 10:30

@ Ken: man kan sikkert sagtens anskue det ud fra et sandsynlighedsprincip. Hvis man ser to fænomener optræde hyppoigt sammen, så er det vel rimeligt, at antage, at de er relateret. Vi kan bare ikke være sikre... Og det der med UV det ved jeg som sagt ikke en dyt om:) Og jeg gik kold i "UV-tråden" da der blev referet til en lang tysk Ph.d. 🙂

@ Brib: Hvor ved du fra at "at alle menneskebørn skal igennem diverse sygdomme i deres første leveår ? Og vi gamlinger slipper lettere igennem diverse edepidemier.". Mig bekendt er det faktuelt forkert. Kigger vi på influenza, som vel er en af de epidemier vi hyppigst se, så er det dem over 65, de kronisk syge, de gravide og dem med usund livsstil, der er særligt udsat.
Er det MFR vaccinationerne (almindelige børnevaccinationer) du referer til, så er der mig bekendt intet, der skulle type på, at dem der har fået MFR vaccinationen skulle være mere syge, altså hyppigere og i længere tid, end dem der ikke har fået MFR vaccinationen.
Skulle logikken holde, så skulle vi jo systematisk udsætte vores unger for så mange smittekilder som muligt. Altså for at gøre dem så livsstærke som muligt.

brib — 15. december 2015, 10:49

Citat #20 :
@ Brib: Hvor ved du fra at "at alle menneskebørn skal igennem diverse sygdomme i deres første leveår ? Og vi gamlinger slipper lettere igennem diverse edepidemier.". Mig bekendt er det faktuelt forkert. Kigger vi på influenza, som vel er en af de epidemier vi hyppigst se, så er det dem over 65, de kronisk syge, de gravide og dem med usund livsstil, der er særligt udsat.
Er det MFR vaccinationerne (almindelige børnevaccinationer) du referer til, så er der mig bekendt intet, der skulle type på, at dem der har fået MFR vaccinationen skulle være mere syge, altså hyppigere og i længere tid, end dem der ikke har fået MFR vaccinationen.
Skulle logikken holde, så skulle vi jo systematisk udsætte vores unger for så mange smittekilder som muligt. Altså for at gøre dem så livsstærke som muligt.
Citat slut )

Nu har jeg tilfældigvis haft 3 små børn, og fælles for dem alle var, at når de startede i daginstitution så ragede de alle mulige sygdomme til sig . - De første leveår hos dem var præget af diverse infektioner o.a. Derfor min påstand i ovenstående .

Jeg er måske forkølet hvert 5 år og det på trods af at jeg nærmer mig de 58 år med hastige skridt. Først indenfor de sidste 5 år har jeg fået vaccination mod Influenza , og det udelukkende pga. at jeg har raget mig en diabetes II til mig .

Jeg er fra lang tid før man indførte MFR vaccinen , så jeg har haft Mæslinger - røde hunde og skoldkopper . - Men jeg ville da gerne have undværet disse sygdomme , men den vaccine fandtes ikke dengang .

Mine unger har alle fået MFR og er sluppet for det helvede som vi gamlinger måtte igennem .

En af mine bedste venner nægter konsekvent at få influenza vaccinen , og underligt nok slipper han igennem hvert eneste år uden at blive ramt . ( 76 år ) - Det her er blot mine helt egne teorier .

ThomasBallerup — 15. december 2015, 11:06

jeg er forkølet hele sommeren og hele vinteren, helt klart fordi jeg ikke solbader, eller handler i aldi..

Bruger #669501 — 15. december 2015, 11:54

Fint.
Sund fornuft og logik er sat ud af spil.
Hvordan dannes immunforsvar? og kan vi allerede nu undgå 100 intetsigende links ved at fastslå om menneskers og fisks immunforsvar er sammenligneligt.?

brib — 15. december 2015, 13:52

[citat]jeg er forkølet hele sommeren og hele vinteren, helt klart fordi jeg ikke solbader, eller handler i aldi..
[/citat]

Ironi modtages med åbne arme 🙂 - Men husk på at elendig og talentløs- uforståelig ironi er værdiløs 🙂

#23 : Selvfølgelig kan man sammenligne mennesker og dyrs imum-forsvar - Alle levende kræ kan få sygdomme , og alle dyrearter kan opbygge et imumforsvar .

Feks. er det yderst sjældent at bundlevende fisk som diverse maller får gatorm. Og hvorfor er det nu lige det ? - Mit gæt er at mallerne lever i tæt kontakt med bundlaget og fra naturens side er imume overfor lige nøjagtigt - Gat og Fræserorm .

Bruger #937779 — 15. december 2015, 13:58

Ja i pricippet er de to forskellige immunforsvar vel sammenlignelige, men med det forbehold, at immmunforsvaret hos mennesker er mest komplekst.
Men hvordan hjælper det os?
Det er stadig ikke sundfornuft at tænke sig, at man kan slutte fra sine egne børn til alle børn. Det er jo historien om ens gamle bedstefar, der har røget hele livet, men ikke har fået en lungelidelse. Deraf kan man jo heller ikke konkludere, at rygning og lungelidelser ikke er relateret.
Så sundfornuft er vel i høj grad i spil, men sundfornuft må da være at man kan stille kritiske spørgsmål og derefter søger svaret hos dem der ved mest. Sundfornuft kan da ikke være et spørgsmål om, at fordi man har haft en særlig oplevelse, så kan den generaliseres til alle sammenhænge.

brib — 15. december 2015, 15:46

#25 : Vi er rørende enige .

Et lille eksempel er Rygning og alkohol. Alle siger at det er farligt og det dør man af .

Min onkel Henry røg 80 smøger og drak en kasse elefantbajere og en flaske snaps hele sit liv. Og helt uden problemer .

Han blev 42 år gl . - Så man skal ikke skære alle over en kam 🙂

Bruger #669501 — 15. december 2015, 15:59

Så langt så godt.

Hvis vi så leger at et menneske barn af en eller anden årsag har en tung start på livet , og lever på sygehuset i semi sterile omgivelser x antal måneder.
Det kan være for tidligt fødte eller børn med alle mulige lidelser. Ihvertfald sårbare.

Bare vi kommer frem til at de ikke har et alm. Fungerede immunforsvar.

(Sådan et barn kender jeg iøvrigt)

Er det sandsynligt at tænke sådan?

brib — 15. december 2015, 16:02

Som jeg har nævnt tidligere : Der findes ingen facitliste når vi diskuterer levende væsner ( uanset om vi snakker mennesker eller dyr ) ....

Bruger #669501 — 15. december 2015, 16:10

Jamen hvordan skabes immun forsvar?

westermann — 15. december 2015, 16:50

# Ken
Jeg vil da gerne gentage hvad jeg skrev i den tidligere UV-tråd:
Immunforsvar opdeles i to kategorier: det innate (medfødte) immunforsvar og det adaptive (erhvervede) immunforsvar.
Det innate immunforsvar har alle fisk - uanset om de er opvokset i et sterilt miljø (hvilket jeg tvivler på eksisterer i noget som helst akvariemiljø).
Det adaptive immunforvar vil sikkert være gavnligt i forhold til visse bakterie infektioner, medens der næppe kan opbygges et virksomt immunforsvar overfor eksterne parasitter. Hunde har jo heller ikke opbygget et immunforsvar overfor flåter/tæger.
Immunsystemet hos både fisk og mennesker består af en specifik og en uspecifik del.
De uspecifikke komponenter er hurtigt på banen, når man bliver angrebet af en bakterie eller en virus.
De udgør det første forsvar mod den fremmede infektion, og de rammer bredt lige som spredehagl. Mens det sker, bliver kroppens tunge skyts - den specifikke del af immunforsvaret - som for eksempel produktion af antistoffer, kørt i stilling, .
Det tager lidt længere tid at få aktiveret det specifikke forsvar, men det er mere effektivt, når først det er i gang.
Den specifikke del af immunforsvaret aflæser den angribende virus eller bakterie og kan sætte et målrettet modangreb ind. Den specifikke del indeholder også et hukommelseselement, som betyder, at i det øjeblik et menneske/fisk har gennemgået en bestemt infektion, så er man "vaccineret" mod efterfølgende infektioner fra den samme virus eller bakterie.
Hukommelsesfunktionen er baggrunden for, at læger kan vaccinere mod sygdomme. Gennem vaccination tilføres kroppen en smule af en svækket eller dræbt virus, som aktiverer immunforsvaret, dog uden at fremkalde sygdom. Den specifikke del af immunforsvaret "husker" nu den smitsomme virus i sin hukommelseskomponent, så kroppen er klar til at reagere hurtigt og effektivt, hvis den skulle blive udsat for en infektion af den pågældende virus. Problemet er bare, at en meget omfattende del af "infektionssygdommene" muterer/ændres, hvorved det opbyggede immunforvar ikke har nogen virkning. Et godt eksempel er influenza, som kommer hvert eneste år (ofte i flere varianter), men altid i en anderledes udgave et året før. Derved er det immunforsvar, som man opbyggede året inden, helt ubrugeligt.
Sidst - men ikke mindst er det dokumenteret at stress kan nedbryde hvilket som helst immunforsvar hos fisk og dermed er det absolut største problem i forbindelse med fiskesygdomme.

brib — 15. december 2015, 16:59

#30 : Tak for en uddybende forklaring som selv jeg fattede . ...

Bruger #669501 — 15. december 2015, 17:45

Jeg vil også gerne gentage hvad jeg skrev i tidligere tråd.

Vi tager et relevant eksempel. Bugvattersot. En bakterie der er at finde i akvarie miljøer.

HVIS en fisk er født og opvokset i et miljø hvor der er få eller slet ingen af disse bakterier, så er det vel sandsynligt at der kommer en reaktion når så fisken bliver udsat for den?

I de kredse jeg normalt kommer, der er det banal viden at de uv opdrættede fisk er sårbare. Det gælder koi karper og akvarie fisk.
Det er selvfølgelig kun bygget på erfaringer. Men nogle steder er erfaringer bare mere værd end hvad man kan læse at andre ved.

westermann — 15. december 2015, 18:44

# Ken
Dit spørgsmål i #29 gik på hvordan et immunforsvar opbygges??

I øvrigt optræder bugvattersot nok lige så ofte i miljøer med UV behandling som uden UV behandling.
Som bekendt findes der mange forskellige forklaringer på årsagen til bugvattersot.
Jeg ved ikke hvad der er den rigtige, men de fleste påpeger dårlig vandkvalitet kombineret med en variation af forskellige bakterier - og forudsat at disse antagelser er korrekte, er nok vanskeligt for fisken at opbygge et effektivt immunforsvar. Du kan eksempelvis heller ikke opbygge et immunforsvar mod en banal forkølelse - og som nævnt ovenfor kan immunforsvaret nedbrydes ved stress og andre udefrakommende påvirkninger.

Bruger #669501 — 15. december 2015, 19:18

Ja. Hvordan helt banalt.
Man skal udsættes for forskellige typer bakterier og virus. Og vil så være modstands dygtig i nogle tilfælde. Ikke sandt?

Bugvattersot er skyldet en anerob bakterie. En gruppe af bakterier der også findes i jord. Og sjovt nok også giver hullerne i oste.
Det samme karakter træk der gør at min malawi mbuna bliver forvekslet med en guldfisk.

westermann — 15. december 2015, 20:07

øhhhh ja, men jeg forstår ikke rigtig hvor du vil hen med den kommentar

Ninecows — 15. december 2015, 22:11

Ok. Den oprindelige trådstarter har ikke længere et problem. Min kollega og jeg har gentagne gange haft problemer med guppier - formentlig fra samme opdrætter (købt i samme kæde i hhv Holbæk og Kalundborg).

Med risiko for at lyde bitter: Er der nogen chance for at denne tråd igen kan komme til at handle om hvad der kan være årsagen til at vi godt kan holde neon og alle mulige andre fisk i live, men ikke guppier. Og så måske lidt mindre debat om snottede vuggestuebørn og alkoholikere?

Jeg har fattet pointen med at UV lys potentielt fjerner så mange mikroorganismer/patogener at fisk opdrættet i UV behandlet vand ikke får opbygget et immunforsvar og det lyder meget plausibelt, men vi bliver nok ikke enige her og ingen har kunnet henvise til nogle seriøse studier og artikler om emnet, så det er og bliver påstand mod påstand.

Er der andre mulige årsager? Er der nogle sygdomme som kun går på guppier/levende fødende tandkarper?

westermann — 15. december 2015, 22:20

#36
Du har helt ret - denne tråd er kørt af sporet.....
Du har imidlertid ikke ret i, at der ikke foreligger henvisninger til seriøse studier
Se venligst den oprindelige tråd: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1649509

Ninecows — 15. december 2015, 22:51

#37
Har været igennem den tråd. Her er hvad jeg har fundet af henvisninger:

Henvisning til en artikel skrevet af en producent/forhandler af UV udstyr. Ikke relevant
Så er der en artikel på wiley.com hvor linket er dødt (det virker i hvert fald ikke her fra)
Dernæst artikler hvor fiskene selv (og ikke vandet ud af pumpen) er blevet bestrålet. Heller ikke så relevant.
Og så en artikel på tysk som jeg har opgivet at forstå.
Endeligt er der en lang afhandling som beskriver en reduktion af patogener. Har kun læst abstrakt, men så vidt jeg kan se belyser den ikke det fænomen der diskuteres her, hvor fisk der er opdrættet i UV behandlet vand, bliver lettere syge hvis de kommer i et akvarie hvor vandet ikke er UV behandlet.

Ikke desto mindre - hvis jeg blot havde bladret videre til side 2 i sygdomsdebatten havde jeg nok set at den generelle erfaring med guppier fra dyrehandlere de sidste par år er at de er blevet nogle sølle skravl. Så hvis folk vil have guppier må vi til at bytte og dele i stedet for at købe brug og smid væk fisk fra dyrehandleren...

ThomasBallerup — 15. december 2015, 23:36

bare køb / få / byt jer til guppy fisk hos jeres lokale venner der har holdt dem i mange år uden problemer, så skal i se de virker fint, selvklart skal folk der lige er startet med at have akvarie, også regne med at det kræver en lille indlæringstid med bøvl og syge og døde fisk, det er desværre noget der høre med til at være ny og forstå at der er nogle råd og vejledninger, der rent faktisk er vigtige at forstå og følge.

westermann — 16. december 2015, 01:11

#38
Du kunne i det mindste selv forsøge at sætte dig ind i de pågældende artikler/afhandlinger, i stedet for blot at referere hvad "UV modstanderne" har svaret.
I så fald ville du kunne konstatere, at afhandlingerne netop adresserer problemet omkring opvækst/liv i UV behandlet vand........men det er åbenbart for meget at forlange.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 04:39

Jeg prøver blot at konstatere noget ud fra hvad vi selv ved.

Jeg vil nu ikke kalde mig selv uv modstander. Jeg har selv uv på havedammen.

Jeg siger blot at første gang feks. En malawi fisk der er opdrættet i uv, den bliver udsat for feks. Anerobe bakterier. Så kan den ikke som andre fisk tåle det.

Det betyder at den bliver oppustet og dør. Lissom de bakterier puster sig op og skaber de små huller i oste.

Eller at div. Små levende fødende kan gå fint hos grossist. Men se lidt triste ud ved dyrehandlere og simpelthen bare dø på stribe hos forbrugerne.

Jeg synes det mest sandsynlige er at de bare er sårbare. Og jeg er sikker på at det skyldes "rene" opvækst miljøer.

ThomasBallerup — 16. december 2015, 09:31

>En malawi fisk der er opdrættet i uv, den bliver udsat for feks. Anerobe bakterier. Så kan den ikke som andre fisk tåle det.

Det kunne der være 100 vis af andre årsager til, bare fordi vi eller du, ikke kender til disse mulige andre årsager
betyder ikke at de ikke findes.

>Jeg synes det mest sandsynlige er at de bare er sårbare. Og jeg er sikker på at det skyldes "rene" opvækst miljøer.

Ja det er meget let at drage forkerte konklutioner, forskere gør det også, og de har endda brugt uendeligt meget mere tid
på at måle og tæller 100 vis af kombinationer, 3 år senere kommer nye forskere med 1000 forsøg og kan påvise det modsatte..
At du har bare 2 oplevelser, det tilfældigvis har en eller anden tilfældig sammenhæng, kunne meget let tænkes
at have bragt dig til at focucere på noget forkert, med mindre du åbner dit sind og leder bredt finder du måske aldrig den rigtige årsag, ej derfor den rigtige løsning på problemet.

Er vi Biologer ? fiske Læge ? ved vi overhovedet noget som helst om virus og bakterier ? ud over løse gætterier ?
Har vi udstyr til at se måle, tælle bakterier ? eller til at konstatere diverse sygdomme, eller deres årsager ?
bevares, vi kan sikkert SE når en fisk er drøn syg eller når den dør, og i enkelte tilfælde kan vi muligvis også gætte rigtigt på hvad den døde af, ved at slå op i en tyk bog eller den klamme internet side med fiske sygdomme og diverse ulækre billeder,
men når alt kommer til alt, har de færeste akvarister ikke en længere gående lægelig uddannelse inden for dette,
og hvordan kan vi så tillade os at drage store fine konklutioner på få enkelte oplevelser, der ikke er isoleret og hvor 100 vis af andre sager kunne være årsagen til udfaldet.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 09:45

Der er jo også videnskab for vidensksbens skyld.

Simpelt er sommetider bedre.

Hvis jeg tog hvid kittel og beskyttelses briller på, og gentog mine egne oplevelser. Blot med en kontrol gruppe af fisk der kom hjem i et akvarie med uv, og den gruppe ikke detonerede. Så havde man vel et klart billede?

Man skal altså også liiiige huske at opdrættede mbuna ikke er hverken svære eller sarte. Tværtimod. Det er altså ikke nogen kæmpe videnskab.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 09:56

Kan vi iøvrigt blive enige om at der kan være forskel på graden af uv?

Det må da også betyde noget om man kører 500liter vand i gennem 50watt uv i timen, eller om man kører 500 liter vand i gennem 15 watt uv i timen.

Hvis forholdet mellem uv og gennemstrømning er hidsigt nok, så kan man sikkert lave akvarie vand renere end postevand.

ThomasBallerup — 16. december 2015, 10:14

>opdrættede mbuna ikke er hverken svære eller sarte. Tværtimod

Ja det er også min oplevelse, da ingen af mine mbuna bliver syge eller dør, jeg køre heller ikke med UV eller noget som helst andet i dette akvarie, men jeg piller heller aldrig rundt i det, og der kommer heller ikke fisk ind, udefra.

>Kan vi iøvrigt blive enige om at der kan være forskel på graden af uv?

JA, det er tydeligt beskrevet i artiklen vi henviser til, der kalder man det en masse fint, alt efter hvor meget vand man har
hvad er gennemstrømning, hvad er UV effekten.

>Blot med en kontrol gruppe af fisk der kom hjem i et akvarie med uv,
>og den gruppe ikke detonerede. Så havde man vel et klart billede?

NEj søde Ken, det kaldes enkelte enestående tilfælde, der skal MANGE flere eksempler til, hvor alle andre påvirkninger så kan midles væk, for at kunne fremhæve og bevise en evt effekt god som dårlig af et eller andet specifikt. Men som sagt selv eksperter i denne type videnskab kan tage fejl, der er skrevet store tykke værker om A/B tests og måden at drage beviser ud fra målinger.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 10:46

Hvis vi så tager udgangspunkt i Thomas fra Ballerup.
Du opdrætter nogle scalare.

Vi siger så at dine forældre fisk går i et akvarie med uv, og ungerne klækker i det akvarie.
Så flytter du ungerne til opdræts akvarier, af en eller anden årsag et med uv. Og et uden.

Jeg køber så fyrre små scalare af dig. (Jaej) dem deler jeg så op herhjemme.

10 af dem fra uv akvariet i et akvarie med uv.
10 af dem fra akvariet uden uv i et akvarie med uv.
10 fra akvariet med uv i et tredje akvarie uden uv.
10 fra akvariet uden uv i et fjerde akvarie uden uv.

Det er fire identiske akvarier. Med identiske rutiner og betingelser.

Kan man så sige at man har et sammenlignings grundlag?

ThomasBallerup — 16. december 2015, 11:35

Nu går mit yngle par godt nok i UV, endda ret kraftigt UV renset vand,
men ÆG fjernes med det samme de ses, og derefter er det bare poste vand.
ingen af mine yngle eller opdræts akvarier køre med UV.
så hvis man vil teste om UV har påvirket efterkommere, mangler vi et B hold at sammenligne med.
Jeg har kun et Yngle par, og andre akvaristers yngle par kan heller ikke bruges,
da der så er andre yder påvirkninger der ville kunne påvirke testen med højere virkene resultater til at man kan bruge testen til noget.

Det du ønsker er :
Et par, laver 500 æg, halvdelen kommer i UV behandlet vand fra starten,
og disse unger passes og plejes 100% ens , hvor eneste ændring er UV behandlingen,
man sikre sig at de fodres med 100% samme mad og hyppighed, vand ser skiftes filtre skiftes osv 100% ens.
man måler og vejer dem i hele deres opvægst og checker om der kan påvises nogen former for ændringer,
hvis nogen dør, bliver syge eller får misdannelser, bliver alle talt og skrevet ned,
da de alle er unikke pga farve mønstre, tager man billeder af 5 fra det ene hold UV og 5 fra det andet hold uden UV
disse 10 stk, giver man til hver Akvarist, der ikke får af vide hvilke der er hvad,
efter nogle år høre man fra 50 af lign akvarister der jo har fået 10 hver,
og alle disse 50 folk skal komme med overvejende resultater der påviser om det ene hold er bedre end det andet,
før man kan bevise noget som helst. Nu har man et forsøg hvor ENESTE beviselige ændring er UV renset vand i deres opvægstsperiode, og hvor alle andre ændringer er midlet ud.

ThomasBallerup — 16. december 2015, 11:38

PS: jeg kan sagtens levere 500 skalare til forsøget, skal vi sige hos dig i morgen ?
du kan evt få mængde rabat i dagens anledning, jeg har aldrig prøvet at sælge mere end maks 100 på en gang

ThomasBallerup — 16. december 2015, 11:47

grunden til at jeg foreslår at de 50 x 10 stk kommer ud til 50 folk,
er for at påvirke dem med den bredeste mulighed for alt,
for at få alle yder ting midlet væk, samt diskutionen går jo på om fisk der er OPDRÆTTET med UV renset vand,
skulle være bedre eller ringere.

selv klart man kan tage et antal akvarier og lave forsøget selv som du beskriver,
men det er jo netop det som de har gjort, dem der har skrevet artiklen vi hele tiden henviser til.

vi er nok alle enige i at fisk der HOLDES i UV renset vand hjemme hos akvaristen slut kunden,
ville have overvejende chance for mindre sygdom. Der er ingen der påstår at ALLE er 100% raske bare der kommer lidt UV i nærheden af akvariet,
der er jo heller ingen der påstår at rygning ikke er farligt selv om mormor på 80 ryger 40 om dagen og ellers er frisk som en havørn.
man skal se på tal fra en kæmpe måle gruppe, før der kan udledes noget brugbart.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 12:12

Ja selvfølgelig er et størst muligt forsøg bedst.
Men i mit forsøg vil jeg garantere at gruppe #3 er døde inden for en måned.

Det burde ikke være mere svært end at sammenligne med ALLE andre dyr.

brib — 16. december 2015, 12:23

[citat]Ja selvfølgelig er et størst muligt forsøg bedst.
Men i mit forsøg vil jeg garantere at gruppe #3 er døde inden for en måned.

Det burde ikke være mere svært end at sammenligne med ALLE andre dyr.

[/citat]

Her vil jeg på et tidspunkt lige komme med et indlæg omkring : Varmelampe / U/V til kyllinger . Men venter lige til der kommer et "break" i tråden 🙂

Michael B — 16. december 2015, 12:30

[citat]PS: jeg kan sagtens levere 500 skalare til forsøget, skal vi sige hos dig i morgen ?
du kan evt få mængde rabat i dagens anledning, jeg har aldrig prøvet at sælge mere end maks 100 på en gang[/citat]

Hov hov, ikke salg her 😉

ThomasBallerup — 16. december 2015, 12:44

>Men i mit forsøg vil jeg garantere at gruppe #3 er døde inden for en måned.

så er du inhabil til at udføre forsøget, hvis du kommer med forud antagelser,
eller ønsker ALT for meget at påvise noget som helst,
det er derfor bedre at gøre som jeg foreslår, at levere 10 stk blandet, hvor testeren ikke ved hvilke er hvilke
det giver mest korrekte og mest brugbare resultater.
bla derfor at man har opfundet det der kaldes placebo effekten,
hvor test personer blev raske af at indtage medicin de trode havde virkning på deres sygdom,
dvs man har bevist at troen flytter bjerge, men man har ikke bevist om medicinen har nogen effekt.
det sker jo også at test personer bliver raske af sig selv, eller at B holdet bliver syge af sig selv,
derfor skal der mange test til for at få noget frem.

jacob — 16. december 2015, 13:17

#53 stop dig selv ! Det handler sgu ikke om lave en masse videnskabelige forsøg. Men det kunne være spændende at lave det mere simpelt og se om der skulle være en tendens. Det er er mange seriøs akvarister som nørder på livet løs. Det kan fx være at se om temperatur og pH har enu indflydelse på kønsfordeling osv osv. De sidder ikke og lave en hulens masse forsøg...så hvis du har fisk og udstyr så kom da igang !

MortenDAD — 16. december 2015, 13:25

Jo længere tråden bliver jo mere interessant læsning. *uhh*
#51 - Skal vi tage en tur omkring varmelamper til kyllinger contra hønemors dun? 👍
Det kunne sikkert også blive sjovt 😀

Bruger #669501 — 16. december 2015, 13:25

Altså. Hvis videnskabs manden der analysere mit forsøg finder gruppe #3 fladtrådte, så er det et problem. ..

Men helt ærligt. Tilbage til virkeligheden. Hvad sker der hvis jeg drikker vandet i Thailand? Jeg bliver dødsyg.
Jeg kan ikke tåle de bakterier.

Hvad sker der hvis jeg sætter en lyserød slagtegris ud i haven? Den bliver syg.
Den kan ikk tåle de bakterier.

Hvis den lyserøde slagtegris hopper af lastbilen og løber rundt på parkerings pladsen foran slagteriet, så bliver den skudt og destrueret. .
slagteriet vil ikke have den ind, og bondemanden vil SLET ikke have den med hjem. For så bliver alle de lyserøde grise syge.

Hvad sker der hvis min lyserøde gris og jeg kommer på sygehuset efter vores thailands tur?
Jeg bliver syg. for der er rigtig mange bakterier. Ja grisen bliver nok også syg...

Hvorfor forsker man i sammen hæng mellem nye smarte allergier og sygdomme og vores nye sterile livs stil?

Der er jo måske noget om det.


Det er altså almen viden det her... store børn ved de her ting.

At nogen så læser et link, og bliver stålsatte eksperter. Det er jo bare alletiders. Jeg er dog ikke overbevist.

Man kan måske også finde en sammenhæng mellem et medicin forbud. Og derfor et øget brug af uv hos opdrættere og grossister. Og måske se en stigning i guppy dødelighed?

Nogen der ved hvornår guppyer ca. Blev svære at holde?

Bruger #669501 — 16. december 2015, 13:29

Indendørs høns SKAL vel have uv? Lissom krybdyr?

Det er i øvrigt ikke usandsynligt at herr ballerup altid er forkølet, fordi han ikke får sol nok. Sol og lys skal til:)

MortenDAD — 16. december 2015, 13:30

# 56 lige et eksempel mere - græs og birkeallergi er mere udbredt i byerne end på landet - altså blandt skolesøgende børn
Ved ikke lige hvad jeg vil illustrere med det; men det er meget sjov viden

Bruger #669501 — 16. december 2015, 13:37

Jeg skal faktisk besøge vores praktiserende læge med min hostende datter i eftermiddag.

Jeg kan nok ikke have en kontrol gruppe med til at være vidner. Men jeg vil enormt gerne spørge ham om hans tanker omkring uv. (Han er også akvarie interesseret)

Det er da enormt spændende at 1/3 af danskere har forskellige allergier der ikke fandtes for 30 år siden.

Og det er ikke så indviklet at tænke sig til at man bliver syg når man bliver udsat for nye eksotiske bakterier.

SATR — 16. december 2015, 13:44

Jeg har guppyer, neon, rcs rejer og 1 ancistrus på under 3 cm i et 54 liters startersæt, der er under 2 måneder gammelt.

Jeg har guppyer og rejer fra den ene Poppi i Holbæk, Neon fra den anden Poppi i Holbæk, og ancistrus babyen fra en privat Holbæk.

Har ladet fiskene være i posen 15 min. og så tilføjet lidt vand hver femte minut 3-4 gange og så proppet fisk/rejer/snegl mv. i med det vand, der var i posen.

Ingen døde guppyer her...

Ved ikke om guppyer generelt er blevet mere sarte, men har ikke haft problemer med mine fra forhandler 🙂

Bruger #669501 — 16. december 2015, 14:29

Kan vi ikk lige få dette "heureka" link igen?
Det andet er vidst druknet i mængden.

2720Vanloese — 16. december 2015, 18:10

Jeg fik 16 guppyer fra et akvarie, hvor vandet var brunt, og trængte til at blive skiftet. Ingen planter.

De kom hjem i et "bedre" kørende akvarie med rent vand og planter. Super sunde og friske fisk som yngler fint i det nye akvarie. Så man kan sige "intet skidt er så skidt, at det ikke er godt for noget"?😀

Så hvis man lever i "lort", kan det give et bedre immunforsvar. Det samme med børn der ikke lever i "sterile" omgivelser, hvor mor har rengøringsvanvid. De får i mindre omfang astma og allergi.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 18:56

#62 Det synes jeg også giver god mening.

brib — 16. december 2015, 18:58

Det jeg ikke fatter , er hvorfor at mine "købe" guppyer sygner hen efter et par uger . Når mine gamle stammer klarer alt lige fra kraftige temp. sving til at jeg har sjusket lidt med vandskiftene .

Nu er jeg på
tredje hold "købe" guppyer og det er nøjagtigt samme mønster . - Trives fint de første par uger , og på uge 3-4 , begynder de at "visne" - De bliver tynde og viser tegn på utilfredshed , og kort tid efter kradser de af .

Mine egne mix trives fint og sprøjter unger ud . - Jeg fatter ikke hvad der går galt, for jeg mener at jeg plejer at have nogenlunde styr på guppyer .

jacob — 16. december 2015, 19:04

Kunne være spændende om nogle hardcore guppy tosser deltog i tråden. Jeg tænker der må være flere derude i verden som har samme problem. Men såvidt jeg ved er der vist ikke nogen af de mere hardcore guppy tosser som er aktive på siden mere..

Bruger #669501 — 16. december 2015, 19:06

Det er også min oplevelse. 3 uger, så puster de op. Og så *buum*.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 19:10

F#65 de hardcore guppy folk er måske afgået pga. Omgang med uv:D

2720Vanloese — 16. december 2015, 19:16

Er købe guppyer avlet i hårdt eller blødt vand? Hvis de i forvejen er pumpet med medicin, hvad betyder det for deres immunforsvar, når de kommer i privat akvarist akvarie?

jacob — 16. december 2015, 19:18

#65 er det en løs påstand eller kan du henvise til mindst en tysk pdh ?

Bruger #669501 — 16. december 2015, 19:20

#69 desværre:(

brib — 16. december 2015, 20:24

[citat]Kunne være spændende om nogle hardcore guppy tosser deltog i tråden. Jeg tænker der må være flere derude i verden som har samme problem. Men såvidt jeg ved er der vist ikke nogen af de mere hardcore guppy tosser som er aktive på siden mere..[/citat]

50 år med Guppyer er vel bare en anelse hardcore -eller hvad ? 🙂

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.




Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Bruger #669501 — 16. december 2015, 20:29

Det er faktisk til dels på grund af bribs udtalelser om de skide guppy, at jeg er så sikker på at noget er galt.
.han ved altså noget om guppyer, og siger han at de er skrøbelige, så er de skrøbelige.

brib — 16. december 2015, 21:09

En fin mix guppy - han .

Den burde iflg. bøgerne ikke kunne have den Gèn sammensætning .


Moscow ala brib .

SATR — 16. december 2015, 21:57

Hvor er de fine Brib 🙂

Ja, de kaldes ikke millionfisk for ingenting 😀

Mine har helt andre farver. Beklager et lidt dårligt billede, men mobilen giver bare ikke super billeder og har ikke lige andet til rådighed 😉

Bruger #669501 — 17. december 2015, 16:00

[citat]Kan vi ikk lige få dette "heureka" link igen?
Det andet er vidst druknet i mængden.
[/citat]

Jeg vil meget gerne læse det link.
Jvf. #47 & 49 lyder det som noget der er velovervejet.

Så fra frisk start og med neutrale briller vil jeg hjertens gerne læse noget.

jacob — 17. december 2015, 17:45

#71 Selvfølgelig er du da hardcore guppy tosse 🙂 Jeg tænker på tidligere brugere, som havde stor kontakt til en masse opdrætte i udlandet. Der må jo da være andre derude i verden som oplever de samme problemer ?? Uv eller ej 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.