Slørhale med stor bule!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lorenz — 6. december 2015, 15:31

Hey allesammen! Endnu engang spørger jeg i håb om at I ved hvad der foregår, for jeg er lidt i vildrede.

Min ene slørhale har fået, på højre side, lige bag gællerne, en ret stor bule.
Altså, vi snakker 1 cm bule, og den bette fisk er tydeligvis helt mør, den ligger og kvabber lidt på bunden, og svømmer meget mindre end den ellers plejer.
Jeg kan ikke beskrive det bedre end at det ligner en (stor) bule, og at skællene ikke stritter på den.

Hvis der er nogen der har en god idé, lidt visdom eller måske endda en kur, modtages den med kyshånd.
Jeg har lige lavet et ca. 60-70% vandskift, hvor jeg samtidig rensede baljen, og satser på at gøre det igen imorgen.

På forhånd mange tak! Håber man kan se det på billedet, det er ikke så let at se helt tydeligt.
Mvh. Lorenzen

Bruger #669501 — 6. december 2015, 15:58

Hej.
Prøv at kontakte "dujo" her på siden.
Han ved alt om slørhaler tror jeg.

Det ser ikke så rart ud:(

Mvh. Ken

Dujo — 6. december 2015, 16:25

Hey - har fået din besked 🙂

Kan du prøve at tage et billede oppefra eller lang siden af den? Kan ikke se "bulen" særligt godt. Buler er oftest tegn på interne problemer og de kan være svære at få fikset.

I mellem tiden kan du give den et salt dip (0,3% salt i et lille kar akvarievand i 10-20 minutter.

Kan du forklare dit setup?
Størrelse akvarie? Pumpe? antal fisk? Planter? Hvor tit skifter du vand?

Lorenz — 6. december 2015, 17:07

Det er 160l, med et hjørne-HMF-filter, som indtil videre har virket fuldstændig upåklageligt, med 2 ret små slørhaler, en håndfuld guppyer og nogle rejer + et par snegle. Der er også lagt et bundfilter, og begge filtre kører på luftpumper, så vandet burde være super fint iltet... Jeg har taget et par enkelte prøver på vandet, og der har ikke været nogen værdier der har været (specielt meget) ved siden af. Jeg renser det en gang om ugen, suger lortet op, fjerner de værste alger og skifter mindst 50% vand en gang om ugen.

Hvordan blander man det saltbad op? For så gør jeg selvfølgelig det. Jeg skal nok prøve at få et billede af balledemageren, selvom den sjældent er indforstået med den slags.

Umiddelbart tænkte jeg også at det var et eller andet internt problem, men jeg har heldigvis været forskånt for de fleste sygdomme indtil videre, så jeg har ikke ret meget forstand på den slags. Heller ikke hvilken slags medicin der virker mod hvad.

Tak!

Dujo — 6. december 2015, 18:17

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Se denne video om salt dip 🙂 Mens den er der i, så kan du også tage billeder.

Har du nogle ting den ville kunne være kommet til skade på?

Bruger #669501 — 6. december 2015, 18:22

#5 den slørhale på billedet er vidst mere sjælden end køn:P

Bruger #669501 — 6. december 2015, 18:23

Lorenz — 7. december 2015, 12:01

De ser søde ud, men er ikke de mest begavede typer, så til skade kan de vel nemt komme... Der er ikke ret meget de kan skrabe sig på, og heller ikke rigtig nogen steder hvor de kan komme i klemme, så jeg tror ikke det er en udvendig skade.

Shit, det er meget salt i sådan en lille balje. Det må vi prøve, det ville være rart hvis fisken kunne komme på toppen igen 🙂

Dujo — 7. december 2015, 12:32

Husk den kun skal være der i 10-20 min 🙂

De er nemlig temmelige dumme og naive, nærmest opportunitisk når det kommer til alle de steder man ikke vil have dem til at komme hen.

Prøv at fodre den med kogte, afskallede ærter.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.