Jack Dempsey med anden art

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Meng — 7. december 2015, 18:55

Jeg har haft et par Jack D. gående med 11 Blå Columbiatetraer i 3/4 år nu. De blev sat sammen samtidig i et 325 liters, og ingen af dem var voksne på det tidspunkt. Jack D'erne var omkring 7-8 cm. da de blev sat sammen, og Columbiatetraerne omkring 3 cm. De havde lige en kamp da Jack D.'erne for første gang havde unger for 5-6 måneder siden og et par stykker af Columbiatetraerne fik bidt halvdelen af halen af, men derefter har ingen af Tetraerne haft bidemærker. Alle 11 Tetraer er stadig i live, trods at de spiser samtlige Jack D. unger hver gang indenfor en uge efter de er svømmende...Jack D.'erne er omkring 15-16 cm nu.
Jeg går og holder skarpt øje med dem, fordi jeg er faktisk blevet rigtig glad for de Columbiatetraer og vil helst ikke have at de er væk en dag, når jeg kommer hjem. Men samtidig er jeg fascineret af den symbiose de holder sig i det akvarie - Der er ingen uvenskab, de spiser sammen, og alle må være overalt i akvariet - dog med undtagelse af en gammel Ancistrushan - han er ikke velkommen efter en territoriefight ham og Jack D. hannen havde for 3 måneder siden. Han må være i sin hule og til nøds komme ud og spise når der fodres - om natten gætter jeg på han slår sig løs...
Er der nogen derude, der har Jack D. med en anden art i et lignende akvarie - eller er jeg den eneste der er lidt mærkelig og gerne vil udfordre arternes rygte en gang imellem?? 😉

Bruger #381101 — 8. december 2015, 15:54

Det er ikke uden grund af arten fik kælenavnet efter en amerikansk sværvægtsbokser. Så jeg ville ikke anbefale at sætte andre fisk sammen med dem.

Meng — 9. december 2015, 18:30

Jeg er helt klar over deres rygte..🙂

Jeg var blot nysgerrig efter om andre havde lignende setups...🙂

kylling — 10. december 2015, 09:30

😎

Meng — 12. december 2015, 18:58

#4: Dejligt at høre jeg ikke er alene om at prøve at aflive visse myter. Hos mig er det mere hunnen jeg er bange for...Hannen er meget rolig (undtagen overfor mallen). Jeg har haft dem siden de var 14 dage gamle, og udvalgte ret hurtigt hannen, da han var den der hele tiden var størst under hele opvæksten, og udover det var han den eneste der ikke slåssede med de andre. Jeg udvalgte ham og 5 andre, og solgte resten af de 23 jeg havde købt. Derefter lod jeg dem gå sammen indtil han dannede par med en af de andre, fjernede de resterende 4 og tilsatte de 11 columbia tetraer.
Columbia Tetraerne er ikke skræmte eller bange for Jack D.'erne, og hvis de en dag bliver pelset, er det sådan det må være. Men så længe der ingen tegn er på at dette er forestående eller tetraerne virker skræmte, lader jeg dem gå sammen for de passer rigtig godt sammen hvad farver og opholdssteder i akvariet angår.

Bruger #381101 — 12. december 2015, 19:19

Nu er cichliderne jo heller ikke så store endnu. Når de først bliver større, så bliver de endnu mere grove.

Meng — 12. december 2015, 20:07

(y)Carsten - Jeg er helt klar over deres temperament, og jeg respekterer din professionelle viden omkring nærmest alle fisk. Dine input er taget til efterretning, og jeg holder ekstra øje med dem de næste par uger fordi Jack D.'erne har lige lagt æg igen. Sidst lod de Tetraerne snuppe ynglen (ca. 2 - 300 stk. uden nævneværdig kamp, jeg er spændt på denne gang. Begynder der at vise sig problemer bliver tetraerne flyttet. 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.