Holdkammerater til en trio Cyrtocara Morii?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DustLust — 6. januar 2016, 15:37

Hejsa - jeg er ny på forum.

Jeg har dog haft akvarier gennem en lang år række. Aldrig rigtigt på større niveau, og jeg er nu på vej tilbage efter en længere pause.

Sidst jeg havde akvarie var det Malawi og Discus. I hhv. 530 og 325 liter. Jeg går nu med tankerne på at starte et Malawi akvarie op, da jeg husker det som både nemmest at arbejde med, og også “sjovest”.

I denne omgang er tanken er gå efter en kort 720er eller en 530er da det er det der kan blive plads til.
min absolutte yndlings cichlide er Cyrtocara Morii. Adfærden, størrelsen og yngleaspektet af en mundruger fascinere mig meget. Og det er derfor den eneste fisk jeg er sikker på der skal være nogle af ind til videre. Jeg kan ikke huske latinnavnene på de Malawier jeg havde sidst. Men det var hovedsagligt Mbuna og Alonocara.

Og jeg tror også der er den vej jeg vil gå igen. Jeg har allerede en klar ide over hvordan akvariet skal se ud, og hvordan filtreringen og lignende skal gøres og behøver derfor ikke hjælp til den del (endnu)..

Heraf mit spørgsmål;
Hvilke arter ville i tænke kunne være fine sammen med Cyrtocara Morii?

Jeg vil rigtigt gerne avle på mine fisk - ikke noget seriøst men bare kunne få lidt unger. Hovedsagligt på mine C. Morii. Det skal derfor helst ikke være for aggresive arter eller arter der kan gå hen og have en meget negativ effekt på avlen med mine C. Morii.

Kan huske der dengang jeg var igang sidst, var en hype om vildtfangede fisk er der stadig det?

Venlige hilsner

Bruger #669501 — 6. januar 2016, 18:57

Hej. Og velkommen tilbage 🙂

Der er stadig nogle der er glade for vf.. Jeg selv inklusive:P

Har du overvejet et arts akvarie? Og så en ordentlig flok? Det kunne være vildt flot tror jeg:)

Mvh. Ken

DustLust — 6. januar 2016, 22:54

Mange tak.

Tro mig - tanken har været gennem mit hovede mange mange gange. Men så et akvarie noget tid siden. Og jeg er blevet meget fascineret af blandingen af 2 biotoper i form af klippekysten og sandzonen.

Så evt. bare to arter. En Mbuna art og så resten Morii.

Tropheops sp. "yellow chin” Pseudotropheus sp. "perspicax orange cap" Iodotropheus sprengerae


Ser meget meget lækkre ud. Nogle erfaringer, anyone?

Jeg er bevidst gået uden om de blå fisk - da den dybe kobolt farven ikke rigtigt “tænder” mig.

Hvor mange moriier ville i forslå til en 530er - som jeg nok må indse det bliver til.

Venlige Hilsner

Bruger #669501 — 7. januar 2016, 05:43

Jeg har alle tre arter af mbuna. De er smadder flotte på hver deres måde:)

Jeg ville nok vælge tropheops. De bider fra sig og kan tåle meget foder uden at blive kæmpe.
Du kan prøve at kigge på tropheops sp "sand"? Så er du tæt på at have en autentisk biotop:)

DustLust — 7. januar 2016, 11:08

Okay - det lyder jo godt så. Har du evt. et billede af dem du vil dele?

Jeg har googlet det en del, men kommet frem til meget forskellige resultater..

Hvor køber i jeres VF? Kan se MalawiCarsten stadig gør i fisk. Er han den eneste i landet der jævnligt tager fisk ind eller hvordan? Rettelse - han har lukket...

Vil der være en tydelig forskel på VF, F1, F2 og så videre?

Bruger #669501 — 7. januar 2016, 11:40

Jeg har ikke den tropheops"sand". Det kunne da også være en anden sandsild du skulle have? Det gør det også lidt nemmere at indrette akvariet..

DustLust — 7. januar 2016, 16:12

Nej men tænkte også mere på specielt Iodotropheus sprengerae!

Da det er den der på nuværende tidspunkt klart tiltrækker mest - meningen er at det skal være et “dobbeltbiotop” da det er ideen med det hele at venstre hjørne bliver en genskabelse af klippekysten, og højre en faktisk bare bliver sandbund.

Er der ikke cichlider fra Malawi som er meget hule søgende, lidt som sneglehus cichliderne? 😎

Jeg er på udkig efter en 530/720 balje der er max 160 lang. Så hvis nogen har sådan en til en fair pris er jeg meget interesseret!

Bruger #669501 — 7. januar 2016, 16:36

Så skal du kigge på metriaclima lanistacola og metriaclima livinstonii. De lever på sandet og har en tilknytning til sneglehuse:-) de er godt nok ikke de mest farvestrålende mbuna, men de er enormt kønne:)

DustLust — 7. januar 2016, 21:25

De ser også spændene ud. Hvor mange delfiner ville jeg kunne proppe i en 720er?

Ville jeg evt. kunne bruge en rovfisk med dem? En af de mindre arter selvfølgelig, også skippe Mbunaerne. Eller ville jeg kunne have begge? Hvis der var gemmesteder/huler nok?

Bruger #669501 — 7. januar 2016, 21:59

Måske nogle blå ahli var en mulighed?

DustLust — 7. januar 2016, 22:38

Så så så. Jeg er så småt ved at have samlet mig omkring de fremtidige fisk i det jeg er kommet frem til bliver en 720 liter overgangsbiotops akvarie med stor sand side og lav stensætning. Så det ikke få stor indflydelse på svømmeplads i midt/top delen af akvariet.

1.3 Cyrtocara Morii VF
1.2 Iodotropheus sprengerae
1.2 Trematocranus placodon
2.3 Protomelas kirkii
1.2 Sciaenochromis fryeri VF

Hvis der er noget der springer i øjnene så sig endelig til. Ved ikke om det bliver for mange fisk. Fiskene er sat lidt i rækkefølge efter prioritet. I må endelig komme med eventuelle rettelser. Jeg opdagede jeg havde gået helt uden om fritsvømmerne og fandt to varianter jeg virkelig synes så fede ud. Især Kirkii.

Et lille side skud - som nok også mest er en drømmeart ville være Placidochromis phenochilus.. Den er møg lækker, men kan se den også er meget dyr og sjælden. 3500kr for en trio...

Kender i evt. nogle fisk med overvejende røde/gule farver. Da jeg synes det mangler lidt i sammensætningen.

Bruger #669501 — 8. januar 2016, 18:16

Du kunne evt. Bytte den iodotropheus med labidochromis Careleus? De kan have rigtig godt af noget kraftigt foder:-)

Mht. Vf. Morii, så koster de også.

DustLust — 9. januar 2016, 19:12

Ja den ser lækker ud - Den havde jeg også sidste gang, er jeg næsten sikker på. Havde i hvert fald sådan en gul fætter.

Har fundet plads til et 200 meter 720L. Så jeg tænker jeg vil investere i en baggrund med filtermateriale fra Rockzolid da det er det pæneste jeg har kunnet finde. Hvor meget filtermateriale ville i bruge til en 720liters i et baggrundsfilter. Jeg vil hellere gå 5 steps op end jeg vil gå 1 step ned. Så hellere rigeligt end for lidt.

Jeg har kommet frem til et automatisk vandskift system - så der er styr på vandskiftene.

Vil den pumpe jeg smider i baggrunds filteret være nok til at holde en ordentligt gang i akvariet eller skal jeg have fat i et powerhead? Tænker pumpen bliver 3000L/H

Og hvor mange watts varmelegeme ville i foreslå? 2x 300watt? Eller kan jeg nøjes med én?

Er akvariet med skreven opsætning fyldt op? Eller vil jeg kunne smide noget mere i efterhånden? Eller ville jeg evt. kunne have flere af de samme fisk?

Jeg kan huske jeg havde en sugemalle sidst, vil i foreslå det? Eller hvordan er den bedste måde at få renset sten, sand og mm.?

Har fået den skøre ide at jeg primært vil have VF, skal ikke kunne sige hvorfor. Men nu ser vi :-)

Surfede lidt rundt på youtube og så nogle sindsygt lækre Mbunaer, der var blommefarvede med gul “blotching”. Kan ikke umiddelbart komme frem til hvad de hedder, kan ej heller finde billeder af noget der ligner.

Venlige hilsner

DustLust — 14. januar 2016, 20:15

Er der ingen der kan give lige det sidste indskud for at komme perfekt igang?

Bruger #669501 — 15. januar 2016, 06:26

Hej igen.
Du skal næsten rådføre dig med unimati angående rz filter. Det er jo ham der laver dem:)

Hvis du ikke har tænkt at bruge noget led lys, og ellers har alm. Stue temperatur. Så behøver du ikke et varme legeme.

Du kan fint hælde nogle ancistrus i dit akvarie. De er oplagte:)

Hvis du er opsat på vf. Så har malawi amager ofte medimport. Og det er suverænt de bedste vildfangede fisk jeg nogensinde har købt.. og BILLIGE;)

Prøv at ligge et link eller billede af den mbuna op? Så kan vi nok finde et id..

DustLust — 15. januar 2016, 17:29

Den ser nogenlunde sådan ud. Husker den dog mere lilla. Super flot fisk.

Okay, jeg kigger lige lidt på det Malawi Amager, har kontaktet Unimati. Det skal nok blive godt.

Jeg flakker hele tiden mellem forskellige fisk, så prøver lige så stille at få mig indstillet på noget specielt. Kan læse mig frem til der kan være lidt problemer med kryds og lignende ved Alonocara? Hvad med en D. Compressiceps? Ville den være for stor en mundfuld. Hvis jeg havde et par sammen med nogle delfiner og T. Placodon?

Tak for svar - er du den eneste aktive malawi mand på dette forum Ken? 😀

Bruger #669501 — 15. januar 2016, 18:27

Den på billedet er enten Labeotropheus trewavasae eller Labeotropheus fuelleborni.
Jeg kommer til at tænke på Labeotropheus fuelleborni fra katale island. Prøv at Google den:)

Bruger #669501 — 15. januar 2016, 18:29


De her minder også lidt om dit billede. .

DustLust — 15. januar 2016, 21:24

Ja de er da faktisk meget sammenlignelige dem du har. Hvad er det for nogle - Fuellebornien var rigtigt fin! Er den for aggressiv til en hovedsagelig sandsild/fritsvømmer tank?

Og jeg fik aldrig svar på, hvor mange fisk kan jeg egentligt smide deri? Jeg ønsker ikke at lave et kaos akvarie, men er der ikke en god generel regel man kan følge?

Jeg har forelsket mig lidt i en Guld d. Compressiceps. Er det helt umuligt?

Bruger #669501 — 16. januar 2016, 08:19

Jeg tror den på dit billede er en fuelleborni. Dem på mit billede er trewavasae.
Det er blandt de vildeste farvelade fisk:)

Jeg ville ikke blande Labeotropheus med med andre end hårdføre mbuna.
Der er både en indretning og foder konflikt. Og ikk mindst en adfærds forskel.
Jeg har engang belært en gammel malawi rotte om at aulonocara gik fint med mbuna. Det var så ikke tilfældet viste det sig*doh*

Hvis du vil uden om kaos, så kan du ikke ha ret mange fisk. Og slet ikke så forskellige.

Du kan godt have en trio compressiceps i en lang 720. Men de fylder meget. .

Bruger #669501 — 16. januar 2016, 16:19

Jo mere jeg kigger på #16 tror jeg det er Labeotropheus fuelleborni fra katale island. Jeg har for nyligt set dem i malawi amager:)

DustLust — 16. januar 2016, 21:29

Okay.

Jeg kan læse der kan være mange problemer med blanding af mbuna og andre malawier. Noget i har oplevet?

Jeg tror jeg vil gøre som du siger, og vælge færre arter. Også måske lidt flere af hver.

Cyrtocara Morii
Placidochromis phenochilus
Nimbochromis livingstonii

Er de eneste fisk jeg er sikker på ryger i indtil videre - og det bliver VF. For man kan sku lige så godt gøre det rigtigt første gang. Tænker en trio af hver. Så er der heller ikke smidt for meget i - har set der er noget der hedder “fire aulonocara” men går ud fra det er et kryds. Og ved derfor ikke helt hvad jeg skal tænke, men flotte er de ihvertfald!

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 05:47

Jeg har kun selv oplevet at aulonocara ikke er så gode med mbuna.

Du kan prøve at Google aulonocara ob / mc. Det er et kryds ligesom firrefish. Men der er knald på farven.

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 07:36

Hvor i Danmark bor du? Hvis du er stålsat på vf. Er der også dansk malawi import og rosendal cichlide center i Nordjylland de to og malawi amager er de suverænt bedste til vf.
Jeg er selv rigtig glad for malawi amager. Det er meget rimelige priser på vf. Især som med import.

DustLust — 17. januar 2016, 11:32

Jeg bor i Nordjylland. Er dog uden udenlands de næste par måneder. Derfor jeg er gået igang med planlægning. Jeg troede ikke Malawi Import solgte til private?

Jeg er stålsat. Jeg pumper mig mere og mere op til det her. Det er ligeved jeg ikke kan nøjes med en 720er. Har set de laver 900l modeller der passer ind også. Ja det er sku led. 😀

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 12:14

Ja så er det oplagt at bruge en af de lokale.
Husk når det gælder akvarie, så er større altid bedre;)

DustLust — 17. januar 2016, 18:43

Men alt bliver også bare dyrere.. :I

Jeg havde også tænkt at bruge de lokale ellers så er der jo ikke langt til Tyskland, sjælland eller Sverige.

En ting er helt sikkert, jeg skal have nogle fede fisk. Og det må jeg nok sige den er den Aulonocara du fortæller om. Men er dog lidt splittet omkring hele det hybrid der..

Kan det passe at Aquabase er det billigste sted at købe sine akvarier når de kommer op i den størrelse? Alle andre steder ser noget dyre ud... Nogen erfaringer?

Er der ikke en Malawi flokfisk med nogle fede farver der vil kunne gå med nævnte fisk uden at påvirke yngel, eller ej heller selv blive trynet? Jeg har ledt meget, men de fisk der bliver nævnt som flok fisk virker meget små..*uhh*

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 19:19

Der er altid gode brugte akvarier til salg;)

De der hybrider er jeg heller ikke til. Overhovedet!

Du får nok svært ved at få det perfekte resultat hvis du vil det hele.
Man kan ikke have 20kg. Møg i en 10kg. Pose:(

Det værste i den malawi disciplin er sgu at man altid skal begrænse sig:(

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 19:23

http://cichlids.akvariefisk.dk/market/show/?ID=127914
http://cichlids.akvariefisk.dk/market/show/?ID=127938
http://cichlids.akvariefisk.dk/market/show/?ID=128150
http://cichlids.akvariefisk.dk/market/show/?ID=128220

Her er der fire store akvarier i Nordjylland:)

DustLust — 17. januar 2016, 20:11

Har kigget dem alle igennem. Jeg er dog kommet frem til jeg køber nyt da jeg har en familie der er noget streng hvad “skønhedsfejl” angår.

Så køber derfor bord og akvarie nyt. Og resten laver jeg selv eller køber brugt. Det er jeg ikke helt kommet frem til endnu.

Bruger #669501 — 17. januar 2016, 20:31

Der er tropeakvarier i Silkeborg.

DustLust — 28. januar 2016, 23:03

Hejsa igen. Så blev der lige revet op i nogle nye ideer. Mht. til filtrering.

Jeg har brugt det sidste stykke tid på at læse op. Og man kan jo ikke undgå at komme forbi ting man bare må have.. Og jeg har målt op, og er kommet frem til. At jeg rimeligt billigt kan få en yngleakvarie til og muligvis et akvarie mere. Evt. Mbuna eller Tropheus.

Hoved ideen er dog stadig min 720er. Ville høre hvor meget, hvor ledes et HMF filter kunne laves pænest og nemmest.

Og ville 3 akvarie kunne sættes sammen? Uden store risici for vand på gulvet. Hvad lidt overvejet tanken om at bare have overløb der ville være i brug ved vandskift. Så at jeg faktisk bare kunne sætte vandslangen på 720eren og de andre akvarier så ville få skiftet vand også. Ved at vandet overløber fra 720 -> 325 -> 250 og ud gennem væggen ud i afløbet udenfor.

Har lavet en del designs, men de virker alle forholdsvis eller meget usikre..

Denne lille tegning jeg fik lavet - passer perfekt i mål ind på det værelse det skal stå på, og det må siges at være lidt drømmen. Jeg kan sige allerede nu jeg starter op med 720eren, men hvis nogle kan komme med fif omkring min overløbs, samt filtrerings ide. Vil 325 og 250 nok ikke være så fjernt et projekt. Da jeg nu er ved at have fået fuld opbakning på at kunne lave et fiskerum.


Bygger selv borde og armarture da det så passer ind med resten af indretningen i rummet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.