Erfaringer - Trixie Digital Termostat / 2 Kredsløb - Dag 1 og 2

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ehlert — 6. januar 2016, 21:48

Tiden er selvfølgelig lidt speciel for et køleprojekt af et almindeligt selskabsakvarie - but here it goes.

Teknikken er:
- 120mm blæser fra tidligere computer.
- Strømforsyning fra en et andet projekt til blæser.
- Hvid akvariesilikone som blæseren er støbt ind i. Dette medfører at den passer over det ene hul i mit Mark II armatur. (Dette var noget bøvl).

Idéen er:
- At skabe en luftstrøm som passerer over vandoverfladen og omkring de 4 lysstofrør.

Det positive ved dette setup er at det køler akvariet forbløffende effektivt, da sænkelse af luftfugtigheden medfører en ganske god køling. (Søg på google).

Setupet har virket godt og har kørt siden i foråret 2015. Så den del virker 🙂

Det negative er at setupet hæver luftfugtigheden i omgivelserne. Nu bor jeg dog i en lejlighed hvor stue, køkken, gang, entre, trappe samt det ene loftværelse er ud i et. Kort sagt: Der er mange kvadratmeter der tager fra hér.
- Setupet har dermed ikke medført fugtproblemer.
Bemærk også at setupet kræver ekstra påfyldning af vand (Forskellen er mærkbar). Mark II akvariet har dog en høj kant til at "skjule" vandoverfladen (Læs: Eller blot al den kalk vandoverfladen afsætter) har dette ikke givet anledning til større problemer. Man fylder bare "godt på".

Setupet har været på en timer fra Bauhaus, da disse understøttede nem indstilling af flere tider og havde batteri-backup på indstillinger / tid (Disse er lidt dyrere end standard timere).
Årsagen til timeren er at jeg ikke ønsker at sænke temperaturen til under 25 grader grundet fiskene.
Ulempen ved timeren er at stuen har store vinduer, der er ikke direkte lysindfald på akvariet, men selv om vinteren kan stuen blive varm.
Dette i kombination med 4 lysstofrør medfører at vandet kan blive varmt, også om vinteren. Også væsentligt mere end 25 grader.
Derfor har der været manuelle indstillinger hen af vejen for at holde temperaturen.

Løsningen på problemet hedder, ikke overraskende, en termostat.

Lidt søgning på nettet viste at man godt kan erhverve sig en termostat til nogenlunde penge. Beløbet afhænger hvilket setup man ønsker.
Termostaten der efter en del søgning blev valgt er: Trixie Digital Termostat / 2 Kredsløb.
Pris: ~ 300kr

Termostaten ankom til min store glæde i går, mit første indtryk er:
- Kvaliteten virker god.
- Indstillingerne er ret komplekse.
- Den har to udgange: Kun den ene er termostat styret.
- Den kan indstilles til at varme eller køle. Dens standard er at varme, så det skiftede jeg til køling.
- Den anden udgang er styret af en timer, som har mulighed for et begrænset antal on / off tider. Denne er tiltænkt fx armatur.

Oplevelser:
- Det første jeg bemærkede var at Trixien viste en temperatur på 3 grader under termometeret i akvariet.

Kort sagt:
- Enten viste Trixien eller mit almindelige termometer forkert.
- Mine stegetermometre bekræftede at Trixien viste de 3 grader forkert da begge stemte overens med mit almindelige termometer.
- Et krus varmt vand bekræftede at den ikke bare konstant viste samme temperatur (Aka, dens sonde virker).
- Manuallen bekræftede at Trixien ikke bør afvige med mere en +/- 1 grad
Overvejelse:
- Såfremt afvigelsen altid er konstant, så kan det principielt set være ligegyldigt.

Kort sagt:
- Trixien blev nu indstillet til at køle såfremt temperaturen "steg" til 23 grader (26 grader). Dette med en indstilling der skulle medføre at temperaturen sænkes med én grad, altså til 22 grader (25 grader).

Ændring udført – Ingen umiddelbare problemer bortset fra nødvendigheden for at kontrollere hvorvidt blæseren på et tidspunkt ville starte for at køle akvariet.

Senere samme aften passerer jeg forbi akvariet, og ser at blæseren kører. Jeg kontrollerer Trixien, for at se hvad den nuværende måling viser. Denne viser 25 grader (28 grader), hvilket må benævnes som en nævneværdig stigning over meget kort tid.
Dette er et væsentligt problem da kølingen nu startede om natten. Fjernede derfor blæseren.

En undersøgelse viste følgende:
- Udslaget på 3 grader fandt sted øjeblikkeligt lyset i armaturet tænder / slukker. (Ja, det tog tid at finde frem til det)

Jeg har aldrig haft armaturet jordet. Jeg bor i en nyere lejlighed som har jord i alle stik. Bauhaus termostaten der styrer armaturet har dog ikke jord.
Fandt en adapter til den danske jord standard, koblede det ene armatur til igen: Ingen ændring. Fjernelse af jord, igen kun ét armatur: Øjeblikkeligt minus 3 grader på Trixien i forhold til den reele temperatur.

Konklusion:
Mark II armaturet skal jordes for at sikre at Trixiens målinger er korrekte.
Det er så her man finder frem til at Bauhaus timeren nok ikke var optimal til jobbet. Den opmærksomme læser vil bemærke at Trixien har en timer der styrer udgang 2. Denne har den jord-standard der passer til armaturet (Købte en splitter, da jeg har 4 lysstofrør over 2 skinner).
En test har vist at der er ”jord” hele vejen til armaturet nu.
En yderligere test har vist at afvigelsen på Trixien ser ud til at være omkring 0,3 grader omkring de 25 grader for den jeg har købt. Dette er indenfor den 1 grads afvigelse. Bemærk at jeg ikke har undersøgt afvigelsen mit almindelige termometer.
Kort sagt:
1, Jeg er glad for at køre med en termostat, nu burde køling kun finde sted når den påkrævet. Sænke temperaturen med én grad og først gå i gang når den stiger igen.
2, Jeg er desuden glad for at have fået jord på armaturet. Dette forbliver, selv hvis den øvrige løsning engang skiftes ud.

Det var så dag 1 og 2. Jeg ser frem til om det hele kommer til at virke over tid.

Bemærk:
- Jeg er godt klar over at der er forskellige temperaturintervaller for fisk.
- Find nu den indre nørd 😉
- Yes, da jeg sænkede sonden i et varmt krus burde jeg have checket temperaturen med et stegetermometer også.

scn — 7. januar 2016, 18:29

Hvis det skal være nørdet (og billigt) så vil jeg sige:
Arduino nano kineserkopi 10,-
relæ, kineserkopi: 10,-
temperatursensor LM35 10,-
USB lader til mobil 10,- (igen kineserbras)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.