Hvor meget suger et HMF filter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tjoenne — 8. marts 2016, 19:04

Hej,

Jeg har lige lavet mit første hjørne HMF i mit 180 liter, og er blevet i tvivl om det suger som det skal. Jeg har vredet en filtersvamp foran måtten, for at få lidt hurtigere gang i filteret. En del har sat sig på filteret, men meget ligger lige foran filteret på sandet. Er det normalt? Filteret bliver drevet af et Hydor Pico 1000.
Det virker heller ikke som om der er nok cirkulation, så jeg tænker at købe en streampumpe til formålet. Vil en 1850 ltr/time kunne gøre det eller bliver det for kraftigt? Skal have Tanganyika cichlider.



Hilsen Thomas

Meng — 8. marts 2016, 20:52

En Hydor Pico burde være nok til den størrelse akvarie. Jeg har en magen til + en 200 liters luftgennemstrømning på mit HMF i mit 325 liters og der er ingen problemer. Krystalklart vand altid, men der kan bygge sig lidt lort op på bunden, men det er jo lige til at suge op en gang i måneden, hvis man har rengøringsvanvid....
Om du har nok cirkulation, afhænger jo af hvilke Tanganyika'er du ønsker der skal gå der...Sneglehuslegerne er vist fuldt tilfreds med det du har allerede... 😉

tjoenne — 9. marts 2016, 07:12

Jeg har tænkt mig der skal gå Lamprologus brevis eller Lamprologus ocellatus, Julidochromis transcriptus og Synodontis polly White. Det virker som om, at vandet er lidt stillestående midt i akvariet og ved bunden, udfra planterne at dømme.
Jeg har prøvet at sætte udstrømmeren midt i akvariet, da jeg troede at det ville give mere cirkulation. Men det er måske bedre at sætte den i filter måtten? Men tænker at en streampumpe stadig vil gøre godt?

B_Bekker — 9. marts 2016, 11:54

Der er ikke meget flow ved indsugningen til et HMF filter.

På et baggrundsfilter har du en lille indsugning, men stor filter volumen bagved, her har du en stor indsugning, uden ret meget filter bagved.

En af ide'erne ved filteret er netop et lav flow gennem måtten, så nedbrydningen af affaldsstoffer kan nå at ske inde i måtten.

Hvis du ikke opnår flow nok til at holde affaldsstofferne "svævende", vil de lægge sig på bunden og ikke blive "suget" med ind i filteret.

Personligt har jeg ført min udstrømmer til modsat ende af akvariet og sat en "rive" på for at få en strøm mod filteret.
Det virker i store træk, men der er stadig områder omkring planterne hvor bundfaldet lægger sig.

Bruger #946029 — 9. marts 2016, 20:05

I et akvarium på 180 liter ville jeg ikke turde holde andre arter med L. ocellatus medmindre det var struktureret ekstremt godt.
De er nogle små, hidsige størrelser, men det er samtidig en del af deres charme 😉

tjoenne — 9. marts 2016, 21:23

Tak for svar. Så virker filteret jo sikkert som det skal, og der skal så bare mere cirkulation i, så der ikke er så stillestående ved bunden. At der skal gøres rent ind imellem gør ikke så meget, ellers må jeg bestille rengøringshjælp 😉

Jeg skal ikke have 2 arter af sneglehuslegere, kun 1, og har set flere akvarier på youtube med L. ocellatus og J. transcriptus gående sammen i netop 180 liter. Jeg har også delt akvariet op i 2 dele, så der burde være plads til både sneglehuslegere og hulelegere. Men jeg har ikke helt besluttet endnu hvad det skal være, så tak for advarsel.
Det er første gang med Tanganyika, så jeg har ingen erfaring, og derfor er al input velkomment.

KimJ — 9. marts 2016, 21:44

Akvariet vil sagtens kunne indeholde en lille flok sneglehuslegere og et par Julidochromis, hvis indretningen holdes nogenlunde som du har gjort.

Der er dog et problem med din stensætning; Den er alt for kompakt, og vil på sigt komme til at fungere som en regulær skidtsamler, da der ikke vil være tilstrækkelig vandbevægelse mellem stenene. Prøv at finde nogle større sten, så du kan kombinere store sten og revner med nogle mindre (som dem du har). Det vil ikke helt løse problemet med at samle skidt, men det vil afhjælpe det noget.

Mere om Tanganyika akvarier:

http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/Tanganyikaartikel/tanganyikacommunitytank.htm

tjoenne — 10. marts 2016, 07:10

Hej Kim, tak for svar. Fed artikel, som jeg selvfølgelig havde læst, da jeg havde bestemt mig for Tanganyika 😉

Min stensætning har også bekymret mig. Jeg har ikke kunnet finde store sten som var pæne nok. Men man vil vel altid have en skidtsamler hvis man har en stensætning. Kan godt se, at hvis revnerne mellem stenene bliver større vil cirkulationen være bedre. Men der vil vel altid samle sig skidt især længst inde. Hvordan kan man gøre det bedst, når man nu skal have huler?

KimJ — 10. marts 2016, 07:28

Kig evt. på hvordan saltvandsakvaristerne gør. De kæmper med at deres akvarier slet ikke kan tåle ophobning af skidt, uden at det går helt galt.

Det vigtige er, at der er rimeligt åbent på bunden, hvilket er grunden til at få store sten, som kan virke som "søjler" der hæver stensætningen over bundlaget, så skidtet let blæses ud af den strøm der er i akvariet.

Alternativt kan man simpelthen med jævne mellemrum tage en kørene pumpe og pege den ind mellem stenene. Det sviner helt vildt, men skidtet kommer ud, og kan suges op ved næste vandskift. Det forstyrrer dog også fiskene temmelig meget, så hvis de har yngel, er ikke lige sagen.

tjoenne — 11. marts 2016, 06:52

Mange tak for hjælpen. Det blev taget til efterretning, og har nu lavet om på stensætningen. Det ses måske ikke helt så godt på billedet, men der er masser af fri sandbund imellem de store sten, og jeg kan derved lettere rengøre det, hvis cirkulationen ikke klarer det. Der er måske nok lidt for mange blandede sten, men det var hvad jeg kunne finde i nærheden. Håber der er nok skjulesteder til fiskene.

KimJ — 11. marts 2016, 06:59

Det ser fint ud! På billedet virker stenene da ret ensartede, og ellers vil de sikkert med tiden blive dækket af et fint lag alger. Det skal nok blive godt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.