moving bed filter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gallus — 4. maj 2016, 10:38

Jeg blev lidt inspireret af en tråd på FB, hvor en bruger havde bygget sit hmf filter således at det også var et moving bed filter bag måtten.. Og som jeg havde tænkt det var min plan at prøve at smide noget Kallness medie ned bag mit hmf fitler, hvor rummet er ca 20+ liter, altså ca 10L medie.. og så ellers en luftpumpe på for at skabe bevægelses i dette filter..
men vil dette overhovedet kunne betale sig.. har læst at moving bed blandt andet skaber et mere iltrigt miljø, da nitraten sænkes, samt at det skaber bedre optag af fodret samt fordøjelsen af fodret optimeres, og dermed også fiskens vækst.. men det er engelsk sider jeg har rodet rundt på, og ved ikke helt om der er gået noget tabt i oversættelsen.
Det er tropheus der går i akvariet, og tænkte at det jo kun vil være optimalt at forbedre alt hvad der hedder iltindhold, samt vandkvalitet hos dem.. og skulle det have et plus på hele fordøjelsen processen så er det kun en kæmpe fordel hos disse fisk... store ugelige vandskift vil der stadig finde sted..

Håber der er et klogt hoved eller to der kan byde ind på om det overhovedet er noget der kan betale sig at rode mig ud i

Bruger #790869 — 4. maj 2016, 11:30

Det vil køre super godt
Vil ikke tro du bliver glad for det fordi det larmer en del
Efter min mening passer det ikke i en stue men super godt i en kælder

Hilsen søren

gallus — 4. maj 2016, 12:10

Tusind tak for den lidt kedelige - men temmelig vigtig info. Havde tænkt det, men kun at det vil være noget meget stille raslen. Og støj fra luft pumpen. Akvariet står nemlig i stuen. Og luftbobler kan eg godt leve med, men så er grænsen også ved at være nået.

Bruger #790869 — 4. maj 2016, 13:22

Velbekommen
Der skal en del luft til før de bevæger sig 👍

MortenDAD — 4. maj 2016, 15:41

Når mediet har kørt i en periode er det betydeligt mindre luft der skal til - bruger selv 1 ltr flasker med moving bed - inspireret at youtube fra pond guru - bag et hmf ville jeg bruge en af de længere luftsten.
Har planer om at lave moving bed som en del af et baggrundsfilter i stuen, så jeg glæder mig til at høre om din erfaring med lydniveauet

ipsen — 4. maj 2016, 18:10

det giver mere ilt i vandet, men IKKE mindre nitrat!

nitrat går ikke væk i iltrigt miljø.

KimJ — 4. maj 2016, 18:26

Jeg vil mene, at det ikke tjener det helt store formål at kombinere de to filtre. De vil jo hver især kunne holde akvariet helt rent, og vand kan nu engang ikke blive renere end rent!

I øvrigt har ipsen helt ret, et iltrigt miljø fjerner nitrit, men ikke nitrat. Man kunne faktisk sige tvært imod, da nitra er resultatet af iltrig (aerob) nedbrydning af nitrit.

Bruger #790869 — 4. maj 2016, 19:23

Så er vi der igen
KimJ har du prøvet k1 ???
K1 er slet ikke så tosset efter en filter måtte fordi de større partikler skal fra sorteres inden k1
K1 gør det kun bedre længere er den ikke
Men der er selvfølgelig en masse ting der spiller ind hvor meget k1 hvor mange fisk hvor meget foder hvor tit man skifter vand og så videre

Mortendad du har helt ret jo længere det har kørt jo mindre ilt skal bruges
Men jo mindre k1 jo mindre effekt
Her tænker jeg hvis der ikke er en pæn portion k1 kan det næsten være lige meget
Så jo flere der kommer i jo mere larm

Ipsen der er skrevet rigtig meget om hvad k1 kan og hvad det ikke kan
Og jeg skal ikke påstå noget
Men et ordentligt indkørt k1 filter er helt fantastisk
Jeg har kunne se stor forskel på fiskene og deres trivsel og det er selv om jeg har haft ordentlige filter før

Søren

KimJ — 4. maj 2016, 19:34

#8

Nu er jeg ikke rigtig med på hvor vi "er igen"?

Jeg siger intet om at K1, som jeg faktisk HAR prøvet, både i havedam og akvarium, ikke virker? Jeg siger bare, at de to filtertyper hver for sig rigeligt vil kunne udføre arbejdet, og at det derfor er spild af anstrengelser/økonomi at bruge begge dele. Når der ikke længere kan måles nitrit i vandet, er det altså lige meget hvor meget eller lidt man derefter filtrerer, målingen vil stadig vise 0.

Har man derimod lyst til at bruge filteret for filterets egen skyld, skader det selvfølgelig ikke, og endelig kan man jo også vælge at skippe HMF filteret i stedet, hvis man synes det andet er bedre.

Bruger #790869 — 4. maj 2016, 20:58

KimJ
Jeg hentyder til du startet med at skrive at
Du vil mene at det ikke har det store formål med at kombinere de 2 filter
Det er ret vigtigt for k1 virker ordentligt 🙂🙂
en anden ting hvis du tror fordig du ikke kan måle noget noget nitrit så er alt andet lige meget
Så taget du fejl
Søren

KimJ — 4. maj 2016, 21:26

Det må du gerne forklare?

Jeg har målrettet afprøvet en hel del forskellige filtertyper, startende fra 2005 og frem til nu, og intet tyder på at overfiltrering giver nogen som helst effekt.

M.h.t. vandværdier, tvinger den type akvarier jeg beskæftiger mig med, mig helt automatisk til at have check på tingene 😉

Bruger #790869 — 4. maj 2016, 22:51

Jeg skal prøve
Jo flere forskellige filtermatriale jo flere forskellige bakterier = beder vand og trivsel
Ammoniak er en af delene her vokser yngel meget bedre nå der er lave tal her skulle k1 være ret godt 🙂

En anden ting har kørt med et 250 liters biofilteret da jeg tog noget af filtermatrialet op i det ene kammer og puttede k1 i skete der en stor forbedring og jeg er ikke den eneste der er kommet frem til det 🙂
Din holdning til en af filter typperne kan klare det kommer vel an på hvor stort akvarie man har og hvor.meget man foderet

Mit filter jeg køre med nu er overdrevet det ved jeg godt men jeg har holdningen heller for meget ind for lidt
For mine fisk skal havde det godt og de skal være sunde
Prøv og se hvor mange tråde det er hvor folks vandkvalitet ikke er i orden og de slås med det ene problem efter det andet og døde fisk

Søren

gallus — 4. maj 2016, 23:33

Jeg mener nu også bestemt det ikke kan skade at afprøve det.. Og som Kim skriver, så har han jo ret i at vand ikke kan blive mere rent, end rent.. Men det må da stadig kunne optimeres. Jeg har læst på Koiimport.dk ang Kaldness K1 filter matr, at de skriver af det har en højeffektiv indvirkning mod Ammoniak / Nitrit og ikke mindst Nitrat. Og dette er testet gennem mere end 10 år, og er da ret sikker på de havedams folk ved et eller andet om filtrering. Men helt præcist hvordan mit skal bygges op ved jeg ikke endnu, under alle omstændigheder kommer drt til at være bag en af mine måtter.. Om hele rummet bliver lavet om til et moving bed rum, eller der bliver noget i en flaske af en art ved jeg ikke.. Men hvis rummet skal fyldes med ca 30 % K1 for at få bedste effekt, så skal der stadig en vis rum volume til.. Nu må jeg se...

KimJ — 5. maj 2016, 01:37

#12
Det giver absolut ingen mening. Det samme filtermateriale kan sagtens indeholde de forskellige bakterietyper der skal til at lave en aerob nedbrydning. Naturligvis kræves det, at filteret har en tilstrækkelig størrelse. Hvis man ved lidt om HMF filtre, ved man også at det ligger i hele konceptet, at den rigtige størrelse er udregnet ved opsættelsen. Ellers er det simpelthen ikke et HMF filter, men bare en skumsvamp med tilfældigt valgt størrelse og gennemstrømning. Det betyder dog ikke nødvendigvis at det ikke virker, jeg har afprøvet masser af forskellige størrelser og gennemstrømninger, og det er overraskende hvor lidt der egentlig er brug for.

Hvis man har styr på sit nitrit, har man helt automatisk også styr på ammoniakken.

Nedbrydningen foregår på den måde, at skidt (proteinstoffer) nedbrydes til Ammonium/Ammoniak (om det bliver det ene eller det andet, afhænger af PH-værdien. Jo højere PH-værdi, jo højere andel af Ammoniak). Den vigtigste bakteriegruppe her er arter fra slægten Nitrosomonas. Heraf følger, at man skal have et fungerende biologisk filter, som nedbryder Ammonium/Ammoniak, for overhovedet at kunne få et Nitritproblem!

Når den nævnte proces har fundet sted, overtager en anden gruppe bakterier, som stiller samme krav til iltholdighed i miljøet, nemlig Nitrobacter, over og nedbryder Nitrit til Nitrat. Dette foregår kontinuerligt og i samme filter, da de forskellige bakteriegrupper stiller samme krav.

Hermed er den aerobe del af nedbrydningen fuldendt. Hvis man vil af med Nitraten, kan det gøres på to måder; Man kan fortynde indholdet ved at skifte det nitratholdige vand ud med frisk vand med lavere/ingen Nitrat, eller man kan installere et Anaerobt filter. Dette filter skal skabe et iltfattigt miljø, d.v.s. at det skal være i en lukket beholder (en dedikeret filterbeholder med meget langsom gennemstrømning, eller i et miljø hvor tilstrømningen af vand på anden måde er begrænset (et tykt bundlag bestående af passende fint materiale, hvor udvekslingen af vandet foregår meget langsomt og uforstyrret. Det er det man kalder en DeepSandBed eller bare DSB.)

I praksis vælger 99% af alle fersvandsakvarister at satse på vandskifte i stedet for anaerob nedbrydning som sidste trin.

Uanset hvilket filter man vælger, skal det naturligvis være dimensioneret så det kan klare den belastning det udsættes for, og lige så naturligt er det, at indbygge en sikkerhedsmargin. Ingen sikkerhedsmargin kan dog beskytte mod en pludselig stigning i belastningen, idet intet filter, uanset størrelse og type, indeholder flere bakterier en dem der kan leve af den almindeligt tilgængelige føde (stofferne i nedbrydningsprocesserne). Ved en pludselig stigning, vil der gå noget tid før bakteriemængden får tilpasset sig den ekstra belastning (som altså i virkeligheden er øget tilgang til føde).

Igen, er man glad for at lege med filtre, skader det ikke noget at tilføje noget ekstra, med det gør heller ingen gavn.

gallus — 5. maj 2016, 17:26

Efter at have knoklet mig igennem denne tråd, med mange mange ting jeg absolut ikke forstår
http://www.discushobby.dk/viewtopic.php?f=4&t=954&start=60
Så kan jeg se at der trods alt er mange meninger og holdninger, og selvom et moving bed filter ikke nødvendigvis sænker nitrat, så vil det jo uundgåligt skabe et mere iltrigt miljø end eks et traditionelt HMF.. Med bedre trivsel for fiskene. Og det er i den sidste ende det jeg efterlyser, også sammen med en bedre vækst.

Men måske et dumt spørgsmål.. Men vil et par ilt sten, eller PH til voldsom overflade cirkulation skabe samme iltrige miljø i et akvarie. ??? Overfladen i mine akvarier er meget levende, og ingen tvivl om fiskene ikke lider ilt nød, jeg er blot nySgerrig på om disse forhold ville kunne optimeres.

KimJ — 5. maj 2016, 17:40

Hvis formålet er at skabe et iltrigt miljø, uden at lave unødigt meget vandbevægelse omkring fiskene, er en gennemluftning bag HMF filteret rigtig godt. Det skal nævnes, at det går imod ideen om at helt nedbrudt materiale skal falde til bunds i det rolige vand bag filtermåtten, men det går nok alligevel.

Et PH eller gennemluftning i akvariet vil gøre det samme for iltindholdet, men vil måske også skabe mere vandbevægelse end fiskene bryder sig om?

Min erfaring er, at bedre vækst lettest opnås ved at skifte mere vand. Det hænger sammen med, at det holder nitratværdien nede, og nitrat virker, bland andre ulemper, væksthæmmende.

gallus — 5. maj 2016, 17:45

Mine vandskift er absolut i den tunge ende. Og nok også mere end nødvendigt.. en iltsten bag hmf filteret... Det ville selv skabe lidt røre i det nedbrudte matr der findes der, jeg har godtnok lidt hmf tern liggende som ville tage det meste. Og ja.. Mon ikke der vil gå, men vil det gør een forskel. 🙂

KimJ — 5. maj 2016, 17:51

Det forvirrer begreberne lidt, at du taler om "HMF-tern"? Jeg går ud fra at du taler om terninger af Bio-skum?

gallus — 5. maj 2016, 18:13

Ja præcis.. Jeg kalder det HMF måtte.. Og dette har jeg liggende bag min måtte klippet i tern.

KimJ — 5. maj 2016, 18:22

OK. Et HMF filter er noget andet, men der sker ikke noget specielt ved at have dem liggende.

M.h.t. om det vil hjælpe med gennemluftning, så afhænger det jo, efter samme princip som ekstra filtrering, af om der er brug for det. Hvis dine fisk allerede nu har det fint og ikke viser tegn på iltmangel, vil det næppe gøre nogen videre forskel at hive mere ilt ind. Omvendt vil det være meget værdifuldt at skaffe mere ilt, hvis det er en mangelvare for fiskene. Der er du nok nødt til at forlade dig på observation af fiskenes gællebevægelser. Er de anstrengte nu? Hvis ikke, kan du lade tingene være som de er, eller alligevel prøve at tilsaætte mere ilt og se om de så bliver endnu mere afslappede. Gør de det har du gjort en vigtig forskel, gør de ikke, kan du jo frit vælge at fjerne den ekstra ilttilsætning igen hvis du ønsker det.

gallus — 5. maj 2016, 18:41

Grunden til jeg har de klippet filtermåtte tern liggende, er efter at have testet både med og uden, at der går lidt tid med en mellem måtte,(ppi20) inden vandet er helt frit for svæv, altså indtil måtten begynder at blive mættet således den fanger det svæv der måtte være.. Dette svæv findes stort set ikke når jeg smider de klippede tern ned bag måtten.. som så vil jeg ikke lide nød i forhold til filter kapacitet hvis ikke disse tern var bag måtten, men støj på øjet i forhold til svæv slipper jeg for.. At selve rengøringen bag måtten besværliggøres ved jeg godt, men så længe jeg stadig kan nøjes med at gøre det ca hvert år, så er det tilfredstillende for mig..

Og nej ilt er overhovedet ikke nogen mangelvare... Jeg er blot nysgerrig på om det øger fiskene velbefindende at ilt niveauet blev endnu højere..

ipsen — 5. maj 2016, 18:43

der bliver altid skrevet om at bruge luft til at drive et moving bed filter.

men man kan vel ligeså godt drive det med en vandpumppe i stedet for? - for at undgå for meget larm.

mon ikke det vil virke lige så godt?
luften er jo - i min optik - kun til at drive filtermatrialet rundt, ikke til at ilte det, det får jo ilt i vandoverfladen.


en anden ting. hvis man har pladesn OVER sit akv. så tror jeg at et rislefilter virker mindst lige så godt som et moving bed filter - hvis ikke bedre!

KimJ — 6. maj 2016, 08:00

#22
Man kan sagtens bruge et PH i stedet for gennemluftning. Styrken ved et Moving bed filter, er faktisk ikke så meget at filteret får mere ilt, som at friktionen mellem filtermedierne (det kan være alt fra de nævnte K1 hjul til sand) sørger for at holde bakteriefilmen rimelig tynd og dermed forhindrer ophobning af skidt og maksimal eksponering af bakterierne.

Risle- eller drypfiltre er helt klart det ultimative inden for aerob bakterienedbrydning, og det er formentlig kun det faktum at det er så pladskrævende som det er, skal monteres over vandoverfladen, kombineret med at der ligger nogle åbenlyse muligheder for at få vand på gulvet hvis man ikke monterer det helt korrekt, der gør at man ikke kan gå ud og købe et færdiglavet filter i butikkerne.

Har man mod på selv at rode med det, ligger der nogle muligheder for at få et højeffektivt filter. Herunder nogle billeder fra et forsøg med et;



Filteret var beregnet til at stå på en hylde over akvariet, og blev drevet af en Aquaclear 70 som var anbragt i akvariet. Kassen blev afprøvet med perlonvat, K1 hjul og terninger af Bioskum. I alle tilfælde virkede filteret fint, og drev uden besvær et tæt besat 720L akvarium. Desværre var lyden af det sprøjtende vand og afløbet til akvariet så enerverende, at jeg tog filteret helt ud af drift efter forsøgsperioden, men der kunne sagtens have været lavet en løsning på det. Jeg har tidligere haft rislefiltre, lavet af altankasser!, stående uden støjproblemer. Forskellen har primært været mængden af gennemstrømmende vand.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.