Flytning af akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Christian1986 — 25. november 2016, 21:45

Kære alle

Jeg har købt en begynderakvarie (54 liter i 60X30X30) til min søn på 3 år i julegave. Vi fik at vide ved forhandleren, at det skal stå med vand i 2 uger, hvorefter der skal tages en vandprøve. Det er planen, at det skal stå i stuen, men da han ikke skal se gaven før jul, har vi sat det op i vores bryggers.

Vi vil flytte det ind i stuen et par dage før jul og gemme det væk under en papkasse eller lignende - men hvordan flytter vi det bedst muligt. Er det noget med en slange og tømme vand og fisk over i spande, eller...?

På forhånd tak for hjælpen.

greve — 25. november 2016, 22:14

Hej Christian.
Ja det kan tømmes og flyttes. Det er bare at tømme, flytte det og så ellers starte forfra med indretning. Bare vær sikker på at du bruger spande/baljer og lign der ikke har været brugt med sæbe og lign.
Nye baljer til grus vand og fisk - og fiskene skal fanges med net ikke suges igennem en slange????
God fornøjelse.

René

Christian1986 — 25. november 2016, 22:20

Hej Rene

Tak for svar.

Jeg har i akvariet lige nu kun kunstige planter (minimum vedligehold) - de sagde hos dyrehandleren, at dette ikke var noget problem. Er det korrekt? :-)

HenningS — 25. november 2016, 22:30

Et 54 liters er ikke tungere end to mennesker kan flytte det selv om der stadig er 1/3 vand i. Så tap så meget vand af, at fiskene stadige har lidt plads at svømme i og flyt så det hele. Det er langt mindre stressende for fiskene, og samtidigt kan indretningen overleve.

Planter er med til at holde den naturlige balance i akvariet, så plastikplanter giver blot mere arbejde.

Christian1986 — 25. november 2016, 22:44

Mange tak for svar.

scn — 26. november 2016, 12:11

Jeg ville foretrække at tømme det helt for vand (så vand kun lige dækker gruset), Så kan vandet ikke skvulpe rundt, og det er lidt lettere at flytte.

Fiskene kan fint gå i en spand (gerne sammen med filteret, for filteret skal også holdes vådt /fugtigt)

MortenDAD — 28. november 2016, 09:01

Hvis ikke der er lys/gødning til at give algeproblemer kan I sagtens nøjes med at have plastikplanter i. I kan godt have lys så fiskene står fint uden at der er nok til planterne.

Hvis I kører videre med plastikplanterne, så vær dog obs på at det bliver lidt vigtigere at skifte vand, eftersom der jo ikke er planter til at fjerne næringsstofferne.

Jeg har set flere akvarier med plastikplanter som var rigtig flotte; specielt når de har stået et stykke tid og der var kommet lidt algevækst på plastikken.

Med hensyn til flytningen ville jeg nøjes med at fjerne større dekorationsgenstande som eventuelt kan vælte, tappe vand af så der er 5 cm vand tilbage og så tage fat. Så kan det flyttes af én mand - husk lige at lukke hunden ind i et andet værelse - det er ekstremt dumt at tabe et akvarie fordi hunden går i vejen - been there, done that

Christian1986 — 29. november 2016, 20:38

Tusind tak for svar.

Nu skriver du, at plastik er ok, hvis det ikke er lys til at give algeproblemer. Jeg tænker at have lysstofrøret tændt ca 12 timer i døgnet. Er det ok?

scn — 29. november 2016, 21:37

#8
Det er i overkanten, du kan hurtigt ende med at bøvle med alger. Jeg vil sige ca. 8 timer

Christian1986 — 1. december 2016, 00:44

Tak for svar.

Hvad gør jeg, hvis der kommer alger i?

MortenDAD — 1. december 2016, 08:26

Iværksætter biologisk bekæmpelse. Algeædende fisk, snegle, rejer, krebs og sikkert andre jeg ikke lige er opmærksom på.
For øvrigt - Du får alger! Det er kun spørgsmål om hvor stort et problem det giver.
Du kan eventuelt prøve at lære at elske dine alger, og så bare holde forruden ren?
Der er nogle der siger det kan lade sig gøre at elske sine alger - jeg kan ikke sige om alle kan lære det - jeg kæmper i hvert fald stadig med at overtale mig selv til at det er lækkert!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.