HMF filter - powerhead størrelse

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #598064 — 11. januar 2017, 09:32

Har købt mig et brugt akvarie med en næsten ny FX6 spandpumpe.

Da sådan en spandpumpe larmer en hel del og desuden bruger 41 Watt har jeg tænkt mig at prøve med et stort HMF filter i stedet for.

Akvarie mål: 90 x 90 x 85 cm , 688 liter

HMF måtte mål: 89 x 88 x 10 cm

Hvor stort et powerhead skal der til for at drive sådan en måtte på optimal vis ?

Jeg fandt en tysk side omkring Hamburger Mattenfilter med nogle formler, men da mit tyske ikke er helt skarpt blev jeg desværre ikke ret meget klogere.

Håber nogen herinde har praktisk erfaring med HMF filtre i den størrelse?

Bruger #669501 — 11. januar 2017, 10:37

Jeg ville tro at 2000-2500 liter i timen er passende. Lidt afhængig af hvor meget slange du vil have på dit powerhead.

scn — 11. januar 2017, 18:14

#1
Nu er det jo en ret stor flade du får når du laver en "endevæg" med HMF i sådan et akvarium, så med det anbefalede flowhastighed (5-10cm/sek) får du et stort powerhead.

http://www.deters-ing.de/Berechnungen/Berechnungen.htm#PumpeMatte
2100-4300 L/s

Bruger #598064 — 12. januar 2017, 15:17

Mange tak for hjælpen til jer begge.

Jeg prøver med 2 stk. Hydor Pico Evolution 1150 på fuld gas.

Hugo — 14. januar 2017, 12:30

Så havner du på ca. 1200-1300L/t
Fordi hydor pico ikke levere mere end ca. ½ delen af den opgivede ydelse, bare den mindste modstand( hmf filteret og slangestump) får dem til at gå så langt ned.

Det er engtlig ganske enkelt at se på pumperne, hvis de har lavt w forbrug, tåler de ikke det mindste modstand.

Bruger #669501 — 14. januar 2017, 12:48

Ja for pokker! Hvis du vil have hydor, så køb 4 stk.De er ikke så imponerende..

Jeg bruger eheim compact i mine filtre. Det er rigtig godt 👍

Bruger #598064 — 26. april 2017, 18:55

Her en lille update på hvordan det er gået indtil videre.

Har nu kørt med det HMF filter i cirka 4 måneder - det bliver drevet af 2 stk. Hydor Pico Evolution 1150 på fuld gas.

Powerheads indsuget er cirka 1/2 nede i akvariet - og har udblæs i toppen i den ene side så overfladen brydes.

Umiddelbart fungere filtreringen udmærket på den vis at der yderst sjældent er målbar nitrit/nitrat er i vandet.

Jeg synes dog også der er en del fritsvævende skidt i vandet og det irritere mig noget - jeg skifter vand en gang i ugen.

Er det fordi de Hydor suger for lidt eller er det bare sådan et HMF filter fungere?

Der bliver fodret en del med 10 stk Altum til opfedning så måske har jeg urealistiske forventninger.

Jeg har en stor Eheim 2081 spandpumpe stående - jeg overvejer også at købe et væsentligt størrer powerhead.

Hvad siger eksperterne herinde mon? På forhånd tak.

Bruger #598064 — 26. april 2017, 19:10

Alternativ 1:
Sådan en kraftig eheim powerhead der giver 4000 liter timen suger jo cirka 70 watt......*blink*. Ahhhh - det er dyrt nok at holde det vand 30 grader varmt.

Alternativ 2:
Jeg har to plast-bøjninger til et tjekkisk luftfilter og en eheim 200 luftpumpe - hvor mange liter vil det mon suger igennem HMF filteret? Et plus ved denne løsning var at jeg ikke længere skulle bekymrer mig om der var ilt nok i vandet. Et minus at planerne nok ikke ville være glade for det.

Alternativ 3:
eheim 2081 spandpumpen giver 1700 liter timen uden modstand velsagtens - bruger kun 25 watt. Jeg kunne sætte den til at drive HMF filtret eller jeg kunne droppe HMF filteret og kun bruge spandpumpen.

Alternativ 4:
Måske virker det fint nu som det er.

McWearq — 26. april 2017, 19:29

Når du arbejder med et HMF og dermed ikke har nogen løftehøjde, er det vel egentlig ikke nødvendigt at køre med powerheads. Selv bruger jeg, i et 576 liter akvarium med HMF, en Eheim StreamON 3800 som bruger 7W til at drive dette. Studsen på pumpen passer lige ind i gummipakningen på et 50mm afløbsrør som er brugt til gennemføringen i måtten. Det fungerer udmærket.

lindgren87 — 27. april 2017, 04:40

Hvor er skidtet fra ?

1) Det trækkes igennem filtermåtten og bliver spyttet ud i akvariet igen?

2) Det bliver ikke suget hen til filtermåtten?

Løsning:
1.1) En filtermåtte med højere PPI (Hvad benytter du nu?) eller filtervat der kan pakkes rundt om pumperne til at tage det sidste svæv.

2.2) Denne løsning kommer jeg nok selv til at kaste mig ud i nu her, for at få noget mere sug på filteret og dermed nedsætte skidt på bunden - Om det kommer til at funke ved jeg endnu ikke, da jeg ikke har fundet nogen som har monteret det på den måde: *blink*
Montere en (i mit tilfælde) plexiglas plade et par cm. foran filtermåtten med en filterrist i nedre hjørne, samt et mindre overløb.
På denne måde kan jeg lede alt skidt hen mod indsugningen (Som nu har mere sug) med streampumpen 👍

KimJ — 27. april 2017, 06:48

Der er for lidt gennemtræk i HMF filteret. Som andre er inde på, er de Hydor pumper ikke meget bevendt hvis der er nogen form for modstand, så man kan ikke regne med at de yder noget i nærheden af det opgivne. Prøv evt. at erstatte dem med 2 Aquaclear 70 powerheads. De bruger selvfølgelig mere strøm (21W/stk) men en del af strømmen går faktisk ud som varme i vandet, så det sparer da lidt på varmelegemet...

Når det er sagt, er HMF filtre generelt ikke den bedste løsning hvis man har mange livlige fisk med højt foderforbrug. Til en flok Altum burde det dog være OK.

Helpfish — 27. april 2017, 14:33

#11 Jeg har et hmf filter i mit 390 liter akvarium. Jeg har blandt andet brugt akvariet til vildtfangede diskus og maller, altså fisk der belaster ganske tungt.

Min løsning er at have et rør bag måtten, hvor jeg har biohome media kombineret med en filtermåtte og lejlighedsvist også filtervat. Det giver krystalklart vand og kan håndtere stort set enhver belastning. Så jeg mener faktisk at med lidt modifikationer, så kan man meget med et hmf filter.

Bruger #669501 — 27. april 2017, 14:56

Jeg kan godt anbefale eheim compact powerheads.

Du kan måske dobble op og så sætte spandpumpen til igen, men med indsugning bag din hmf måtte. Dobbel filtrering.

Bruger #598064 — 27. april 2017, 21:49

Tak for alt den gode feedback.

Filtermåtten er ppi 20 - altså mellemgrov.

Så vidt jeg kan vurdere er problemet at skidtet ikke bliver suget hen til filtermåtten i tilstrækkelig grad.
Ikke så meget som jeg kunne tænke mig i hvert fald.

Jeg vil se nærmere på nogle kraftigere powerheads.

McWearq — 28. april 2017, 08:19

Det er pudsigt at der slet ingen kommentarer er på mit forslag i #9. For sølle 7 Watt får jeg krystalklart vand og en masse bevægelse i akvariet.

Hjp — 28. april 2017, 08:53

Rolig Michael. 👍

Din ide skal jeg da bestemt afprøve i stueakvariet med hmf. Jeg skal blot lige have tænkt igennem, hvordan den skal sidde med rør bagved og ud igennem måtten. Der skal vel en bøjning på, det er sådanne tanker jeg lige studser over.

Har en Hydor 1150, som egentlig gør det fint nok her, har heller ikke så meget belastning på mht fisk. Så en streamOn 3000 skal lige afprøves i planteakvariet.

Bruger #598064 — 28. april 2017, 10:05

[citat]Det er pudsigt at der slet ingen kommentarer er på mit forslag i #9. For sølle 7 Watt får jeg krystalklart vand og en masse bevægelse i akvariet. [/citat]

Dit indspark blev nævnt i sætningen: "Tak for alt den gode feedback." 😀

Jeg har godt set på de der bølgeskabende StreamOn.

Her en der kun bruger 8 watt - flytter efter sigende imponerende 5000 liter vand i timen.
http://www.akvariebutikken.dk/product/eheim-streamon-5000-2181/

En større akvariebutik i Østjylland sagde til mig at sådan et HMF filter helst skulle suger vand lidt nede - da vandstanden kan synke bag sådan en HMF filter, men dog ikke for langt nede så den suger bund skidt bag måtten med ind i akvariet igen.

Forudsat at dette er korrekt kan jeg ikke lige se hvordan jeg kan hooke et HMF filter sammen med en streamon. Udstrømningen skal vel helst også bryde overfladen så vandet bliver iltet..... ?

Bruger #669501 — 28. april 2017, 11:30

Jeg ville også lade ph. Sidde i den nederste del af hmf. Så skal man ikke rode med det efter vandskift. .

KimJ — 28. april 2017, 11:40

Fuldstændig korrekt at udløbet bør sidde så højt som muligt. Det lader sig dog let arrangere med lidt kreativ brug af passende slange eller PVC rør. Det skal dog siges, at de fleste Stream-pumper reagerer ret negativt på at skulle forsøge at skubbe vand op gennem et rør under vandskift, så man skal helst slukke dem.
Det er ikke nødvendigt hvis man bruger et PH, hvilket kan være en hjælp til at vide hvornår man skal være opmærksom på at vandpåfyldningen skal stoppes (når man ikke kan høre vandplask, er akvariet jo tæt på at være fyldt).

McWearq — 28. april 2017, 13:26

#17
Der er så meget knald på en StreamOn, at den ikke behøver at sidde i overfladen for at skabe overfladebevægelse. I mit akvarie er overfladen i konstant krusende bevægelse, og pumpen sidder vel 15 cm nede i filtermåtten.

gallus — 28. april 2017, 13:41

Jeg har set løsningen som #9 beskriver, og det fungere fint.

Jeg har selv valgt løsningen at sætte to PH bag mine måtter, her ligger begge PH på noget filter svamp, og der sidder ca 10 cm slange på, uden bøjninger eller noget. Og her giver mine små Hydor det samme som mine Eheim.

Bruger #669501 — 28. april 2017, 14:56

Jeg har mine ph. På 10-15cm over bunden på en håndfuld måtte terninger. Så 80-90cm. Slange op og på tværs af akvariet så det bliver smidt langt væk fra måtten. Så sparer jeg en cirkulations pumpe og der er et godt slam reservoir under powerheadet.

Poul E. — 30. april 2017, 09:18

Jeg havde i noget tid også HMF filter med mellemgrov måtte i mit 660L malawiakvarie (ét af de mest belastede akvarietyper). Jeg synes egentlig at det fungerede ganske fint de første måneder, men så begyndte jeg som dig at få problemer med svæv. Jeg prøvede med forskellige løsninger med bioelementer og/eller filtervat bag måtten og omkring powerheaden, men jeg synes ikke det havde den ønskede effekt.

Derfor måtte jeg forsøge mig med noget andet. Jeg er ikke tilhænger af bruge de bageste 10-15cm af akvariet til filter (baggrundsfilter) så derfor besluttede jeg at lave et tilsvarende filter i den ene ende af akvariet. Så derfor har jeg nu monteret et stykke slimline baggrund 17-18cm ud fra den ene ende med 2 filterriste og overløb. I rummet bag filterristene er der bioelementer og efter dem filtervat og til sidst et lille rum til Aquaclear 70 powerhead. Rummene i filtret er adskilt af grov filtermåtte på ca 2cm.

I den anden ende har jeg lavet et lille hjælpefilter med en mellemgrov filtermåtte og en Hydor 1150 ph. Til yderligere cirkulation (som malawichilder elsker) har jeg en Tunze 6045 (4500 l/t).

Sidenhen har jeg monteret tilsvarende filtre i 3 andre akvarier og det har jeg på ingen måde fortrudt.
I de mindre akvarier er der ikke hjælpefiltre men stadig cirkulationspumper til at lave god cirkulation til malawicichliderne.

Jeg synes disse filtre fungerer supergodt. Jeg har lært af nogle begynderfejl og med hvert installeret filter lavet små ændringer/forbedringer. Bl.a skal man være sikker på at filtervolumen er stort nok....laver man det for småt skal vattet renses allerede efter 4-5 mdr. Laver man det stort nok kan filtret køre i mere end et år uden vedligehold. Og så skal man heller ikke bruge baggrund med opdrift (såsom de billige fra Juwel) - det brugte jeg i mit 660L og det betyder at det efter ca 2 års brug er ved at rive sig løs.....så fiskene er fjernet og jeg har bestilt nyt slimline som desværre er i restordre så det tager lidt tid endnu før jeg kan få bygget det op påny.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.