Grus og planter til 40l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jesper2017 — 5. februar 2017, 15:41

Hej,

Jeg har netop købt et 40l begynder sæt (Interpet) til min datter.

Hvilken slags grus, og hvilken størrelse skal jeg bruge?
Hvilke planter skal jeg bruge?

Det skal være nemt at holde, og gerne se flot ud.

På forhånd tak.

Jesper

Sagu — 6. februar 2017, 16:22

Hej Jesper!

Ift. grus, så vil jeg anbefale grus i størrelse 0,1-0.3 mm. Jeg bruger selv det sorte grus i denne størrelse ved navn Haley. Det fungerer rigtig godt af flere grunde, for det første så er sort/mørkt grus (efter min mening) altid det bedste fordi fx hvidt grus bliver så grimt at se på i løbet af ganske kort tid pga. alger og skidt fra fiskene.
Det der multi farvet grus i pink, blå, gul osv. har jeg aldrig været fan af fordi det slet ikke ligner et stykke af naturen på den måde, hvilket er dét jeg forsøger at gøre ved mine akvarier, men de har ingen negative effekter, udover at de også bliver grimme med tiden og hvis man har pansermaller, så er gruset ofte for grovkornet og ødelægger derfor pansermallernes fine føletråde omkring munden. Jeg ved ikke hvor gammel din datter er, så det kan jo godt være hun vil have sådan noget forfærdeligt pangfarvet grus 😛
Derudover har jeg hørt at sand kan "kvæle" rødderne på nogle planter, så de ikke vokser godt og dør (jeg har dog ingen erfaring med det da jeg altid har brugt sort grus i alle mine akvarier)

Mht. planter så kommer det jo an på flere ting:
1.) hvilke fisk/akvariedyr skal hun have?
2.) hvor meget lys er der i akvariet?

Jeg ser at du søger nemme planter, hvilket nok vil sige at du/I er nybegyndere i akvariehold. Når du tager i dyrehandleren for at købe planter, så har planterne sådan nogle sedler stukket ned i deres potte, der enten er grønne, gule eller røde. de grønne er "begynder" planter, der er nemme at holde ift. gødning og lys.
Jeg bruger selv gødningstabletter i mit planteakvarie, der stikkes ned i gruset ved siden af planten. tabletten opløses så langsomt og frigiver gødning til planten. Denne skal fornyes ca. 1 gang om året. Derudover bruger jeg flydende gødning ved navn "Easy Life Profito" 1 gang om ugen i forbindelse med vandskift.

Håber det hjælper mere end det forvirrer! 😀

Hvilke fisk Har I kig på til hendes akvarie?

Sølz — 6. februar 2017, 19:05

Hvilke fisk skal i akvariet??
Det må være udgangspunktet.......skal der overhovedet planter og fisk i. Skal det være frøer eller....?
Hvad forestiller du dig, der skal være i akvariet?
Hvad forestiller din datter sig, hvad der skal være i akvariet.
Hvem skal passe det - hvor skal det stå - og hvorfor skal det både være nemt at holde og samtidig se flot ud (aner man en træt tone mellem linierne?)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.