Nitrit og fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mr.Hall — 15. februar 2017, 20:13

Hejsa alle..

Som i nok allerede har regnet ud er den gal i mit lille akvarie[46l]

Jeg har skiftet vand hver dag i 3 dage nu ca 10l så nu i dag har jeg skiftet omkring 15-20l men testen er stadig meget rødlig.. Det er den test med 2 glas og 5 dråber?

Ved ikke om det fordi der er overbefolket?
2 dværg gurami
10 alm. Neon stadig små..
Omkring 20-25 små røde rejer

Er det alt for mange fisk?? Og er der andet jeg kan gøre end bare at skifte vand, vand og vand?

PS. Bruger happy Life ved hver skift..

Håber der en eller flere som vil komme med noget input:-)

Har det sgu lidt meget øv..

westermann — 15. februar 2017, 20:25

1. happy Life har ingen væsentlig betydning for din vandkvalitet
2. problemet er at dit filter (bakteriekulturen) ikke er ordentligt indkørt endnu (fisk og rejer er sat i akvariet alt for tidligt)
3. din fiske/reje bestand burde kunne fungere i et 46 liters akvarie, men det kræver at din bakteriekultur i bundlag og filter fungerer optimalt
4. udfyld din profil ordentligt, således at folk i nærheden eventuelt kan hjælpe dig med noget bakterie kultur
5. ellers er der kun vandskift, der kan afhjælpe dit problem

Mr.Hall — 15. februar 2017, 20:40

Okay.. Tak for svaret:-)

Glemte at skrive det før har osse hældt sådan noget "filter start" på svampen,. Har du nogen idé om hvor lang tid det er om at virke??

Og hvis jeg nu skifter vand de næste par dag hvor meget skal jeg så skifte ad gangen?

Jeg tror ikke fiskene lide så meget endnu for de svømmer pænt rundt og masser af farve på dem og ingen af dem gisper?.!

westermann — 15. februar 2017, 20:46

Det tager mindst 3 uger før dit filter er velfungerende og det der "filterstarter" er en joke, med mindre du tilfører levende bakterier (som dels kan købes, dels fås hos en "akvarie ven" i dit nærområde).
Skift minimum 30% vand om dagen indtil filter (og bundlag) kører optimalt.

Mr.Hall — 15. februar 2017, 21:11

igen tak for svaret:)

spørg lige igen.. hvad mener du med "levende"? tænker det jo meget små baktusser..

kan det købes i butikkerne?

Mr.Hall — 15. februar 2017, 21:18

jbl filterstart med 15mill bakterier.. er det sådan noget du mener med "levende" for det købte jeg idag.

westermann — 15. februar 2017, 21:48

Ja, det burde virke, men du må stadig forvente lidt tid inden de har etableret sig og formeret sig yderligere.

westermann — 15. februar 2017, 21:48

dobbelt post

Mr.Hall — 16. februar 2017, 16:32

så håber jeg det virker..

kan jeg komme for meget af det i?? eller skal jeg bare gi den gas:) der stå at der er til 3ool filter og det er mit vel næppe..

har skiftet omkring 15l idag og gav det et skvis men ved jo ikke helt hvor meget.. tænker bare at jeg skal komme lidt i filteret hver gang jeg skifter vand eller er det en dårlig ide?

og igen tak for dine svar.. du åbenbart den eneste der har tid og lyst til at hjælpe en nybegynder:)

Mr.Hall — 16. februar 2017, 16:37

en ting mere angående vandskift..

skal jeg bare suge ud fra toppen eller skal jeg bruge slamsugeren nede i stenene?

tænker så fjerner jeg vel lidt af fiske hømhømerne det er jo det som skaber nitrit eller tager jeg fejl?

westermann — 16. februar 2017, 17:22

Så vidt jeg kan læse på JBL pakken passer flaskens indhold til et filter på 3 liter (ikke 300 liter, som du skriver) 😀
Du oplyser at dit akvarie er på 46 liter, så jeg antager at det er et Fluval Edge?
I bekræftende fald er dit filter ikke tilnærmelsesvis på 3 liter, men du kan sagtens hælde det hele i på en gang, så du hurtigst muligt kan få gang i kvælstof kredsløbet.
......og jo, det er fiskenes afføring + eventuelle madrester m.m., der skaber ammonium i akvariet. Bakterierne omdanner ammonium (giftigt) til nitrit (også giftigt) og videre til nitrat (kun giftigt i store mængder). Nitrat optages i en vis udstrækning af dine planter, medens resten forsvinder i forbindelse med dine ugentlige vandskift.
At benytte din slamsuger ved bunden er rigtig fornuftigt 👍

Mr.Hall — 16. februar 2017, 19:57

Du har helt ret angående akvarium:-)

Så hælder jeg bare resten i i morgen når jeg skifter vand.. Det er vel bedst at hælde det ned i svampen i filteret ikke??

Så forsætter jeg med at suge forskellige steder i bund..

Meget fin tegning, tak:-)

Håber sgu snart det forsvinder igen..


Og igen igen igen tak for hjælpen:-):-)

westermann — 16. februar 2017, 20:24

Du kan være ganske rolig - det skal nok forsvinde når din bakteriekultur er tilstrækkeligt etableret.
Det kræver dog at du ikke overdriver din fodring, men det antager jeg at du har styr på.
Du kan sagtens hælde det direkte i filteret, men det er sådan set fint nok blot at hælde det i vandet, da en stor del af din bakteriekultur vil etablere sig i bundlaget.
Held og lykke med projektet......og husk så at næste gang du starter et akvarie op, skal du vente nogle uger før du sætter fisk i 👍

Mr.Hall — 16. februar 2017, 22:03

Det stod med vand, planter og pumpe i 6 dage.. og noget grønt gødning til planterne og happy life (som sælger sagde: ville sætte gang i bakteriekulturen) men det gjorde så ikke helt!!

han skulle nok have solgt mig nogen "rigtige" bakterier istedet:)

men nu ved jeg bedre til en anden god gang;)

men som sagt/skrevet før mange TAK for al info`en(y)

Mr.Hall — 16. februar 2017, 22:45



Har du en kommentar eller to til mit lille akvarie?🙂

Gode eller dårlige alt har interesse??

westermann — 16. februar 2017, 22:55

Det ser rigtig fint ud - jeg ville nok forsøge at gemme teknikken (varmelegeme, termometer) lidt mere, men det bliver nok bedre når dine planter vokser op 👍

Mr.Hall — 17. februar 2017, 20:32

Takker:-)har tænkt tanken om at ligge varmelegeme helt ned ved bunden men synes det ser mere dumt ud med en ledning hele vejen.. og Ja termometeret burde ikke være der hele tiden..

Jeg har tænkt lidt over 1 ting: kan jeg komme for meget gødning i akvariet? Bruger noget flydende fra tropica, som hedder plant Growth som er grønt..

Tror du at det kan være det der for testen til at slå så vildt ud.. testen er den der hedder JBL no2

westermann — 18. februar 2017, 00:21

Nej, Tropica gødning indeholder ikke nitrogen (N) og det er usandsynligt at din gødning har noget med nitrit værdien at gøre.
I øvrigt er Tropicas gødningsprodukter ret enkle at dosere. Der anbefales 5 ml til et akvarie af din størrelse (skal gives i forbindelse med ugentligt vandskifte).

USB_akvariegødning — 18. februar 2017, 07:49

De såkaldte bakteriekulturer som Westermann skriver er ikke pengene værd,.. i øvrigt er alle relevante bakterier tilstede i akvariet ved opstart, især i grus/sand og evt. hvis man også anvender en bundlagsgødning der er fremstillet af naturlige materialer....
Bakterierne har ikke etableret sig, hvilket de gør over tid, hele processen tager fra 6-8 uger før den er på et maksimum og er blevet voksen kan man vel sige....

Bakterierne etablerer sig i en såkaldt biofilm og sætter sig overalt i akvariet i denne film hvorfra de formerer sig og det er vel egentlig årsagen til at det tager noget tid, de er ellers kvikke nok, fordi bakterierne fordobles hver 6 time, men der skal rigtigt mange til...

Så bakterierne i akvariet, flyder altså ikke rundt som enkelt individer i akvarievandet, hvilket mange tror de gør, af samme årsag er det altså begrænset hvad man kan fange af bakterier i vandet og skal man overføre bakterier skal det være fra et vel-indkørt filter hvor man kan bruge noget filtersnask som det ofte kaldes, det er dog kun een bestemt bakterie der danner den del, men de andre er også tilstede, så længe vi taler om aerobe bakterier, altså dem der er iltkrævende... denne ene bestemte bakterie er lysfølsom og bryder sig faktisk ikke om lys og det er så årsagen til at den danner en del slim og pakker sig selv ind for at beskytte mod lyset...

Det der er "humlen" ved bakteriernes etablering er at de skal fodres op ellers vokser de ikke til og de lever netop af den kvælstofdel som vi gerne vil have fjernet eller omsat i akvariet så de skal æde sig til at være en koloni og helst en effektiv en af slagsen...
Så hælder du en kolossal bakterie kultur i akvariet uden der også er mad til den koloni, så dør de slet og ret af sult og den opfodring kan ikke foregå mens der også er fisk i akvariet, de vil simpelthen dø af både nitrit og ammoniak forgiftning... så spar pengene til den slags...
Til gengæld har bakterierne også brug for andet end kvælstof for at formere sig, så det er udmærket at tilføre en smule gødning..

Ligeledes bør man fodre bakterierne med noget kvælstofholdigt og det er fint at give en smule fiske-foder dagligt .. bare ganske lidt for at få sat gang i processen...

Vil man ikke vente i samtlige 6 uger, kan man springe over hvor gærdet er lavest og prioritere bakterierne inden man overhovedet skelner til fisk... nemlig ved at køre en ammonium-cyklus i akvariet, den metode kan typisk halvere tiden der anvendes og så har det den fordel at man i kraft af målinger har helt 100% styr på hvordan processen udvikler sig, man får slet og ret feedback ud fra de værdier der afmåles... http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1987-ammonium-modnings-cyklus

Tropicas grønne gødning indeholder Nitrogen, men Nitrit er der ikke nogen der anvender i akvariegødninger... den ugentlige dosering som Tropica anbefaler er i flere henseender alt for lidt, hvilket bl.a. fremgår af deres egen side hvor diverse Aquascapere har lavet en hel del forskellige setups, så tjek selv deres side og se de forskellige eksempler og hvad de reelt bruger af gødning til formålet http://tropica.com/da/inspiration/

Lidt plancher om bakterier
Først vækst


celle deling


Gødningsbehov (der er en fejl i denne planche, Fe altså Jern hører til under mikrogødning....)


Bakterierne har også behov for vitaminer


Og så er de ikke nær så sarte som folk gerne vil gøre dem til, se f.eks. her hvilke temperaturer de kan klare i forhold til meget andet liv...


Endelig er der dem der er ved at gå ud af sit gode skind fordi der er en strømafbrydelse i et par timer eller 3 og tror bakterierne dør pga. den hændelse, men mange af bakterierne har også andre muligheder, ... hos os er respirationen udelukkende ilt baseret, men bakterierne klarer sig ud over det forhold... det drejer sig også om den anaerobe del af bakterierne altså de der fortrinsvis holder til i bundlaget som kan være mere eller mindre effektive til at danne de anaerobe forhold, det kommer helt an på hvilket materiale man anvender til sin bund... motorfiltrene har i den relation kun en meget lille betydning..



og her til slut et link, hvis du vil vide mere om kvælstof-kredsløbet...
http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.