Råd søges (Nye fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mastermind — 23. juni 2017, 13:20

Hej derude!

Havde et dejligt par sajica cichlider (Cryptoheros sajica)
Men da jeg stod op i morges, så var hunnen sprunget ud af akvariet. Og var selvfølgelig død.
Nu står jeg så med et 128 liter akvarium med kun 1 fisk! 1 stk han sajica.
Jeg ved af erfaring at disse fisk oftes ikke godtager en ny mage. Så hvad skal man mon gøre? *uhh*
Jeg tænker at jeg måske skal prøve at implementere nogle andre små cichlide arter. Men hvilket mon?

Nogen ideer?

Sølz — 24. juni 2017, 12:37

Hanne skal på ferie, mens du omrokkerer akvariet - plant nogle planter og placer nogle rødder og sær hannen med ny hun i akvariet samtidig. Dækglas er da også en god opfindelse.

"Sakset" fra artsbeskrivelsen på denne side:

Amatitlania sajica er en lille cichlide, der har et meget lille udbredelsesområde på Stillehavs siden af det sydlige Costa Rica mellem Punta Mala og Rio Esquinas, bl.a. i Rio Sierpe, Rio Terraba og Rio Rincon. Den foretrækker strømmende vand, og lever primært af alger og detritus, men tager også små krebsdyr og invertebrater.

Amatitlania sajica er let at kende fra de andre Amatitlania arter ved at være meget højrygget og ved, at det tredje vertikale mørke bånd på kroppen -sammen med længdebåndet, danner et liggende T.

Der tydelig forskel mellem kønnene. Hannen er størst, og udvikler med tiden forlængede og mere udtrukne finner og en lille pandepukkel. Hale-, ryg- og gatfinne er hos hannen blå, mens de hos hunnen er gule eller gyldne. I yngletiden bliver hannens finner rødlige

Et akvarie til Amatitlania sajica indrettes med en bund af fint sand, og dekoreres med rødder og stenopbygninger, der danner huler og skjulesteder for fiskene. I et mindre akvarie holdes fisken parvis, men er akvariet større (over 250 l), er der plads til flere par.

Da Amatitlania sajica er en lille og rolig cichlide, skal den ikke holdes sammen med store og aggressive arter, og man får nok mest ud af fisken, ved at holde den i et artsakvarie, evt. sammen med nogle mindre, levendefødende tandkarper, f.eks. de flotte arter fra Brachyrhaphis slægten, eller Alfaro cultratrus, der er udbredt i Costa Rica.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.