Flytning af akvariet hjem til kæresten

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sewohlos — 17. juli 2017, 09:35

Hej alle.

Jeg står i den situation at jeg skal flytte hjem til min kæreste, og jeg skal have mit 96 liter akvarium med.

Jeg har aldrig prøvet at flytte det før, så nogle råd om hvordan jeg gør det, så det er bedst for fiskene, ville jeg blive meget glad for . 🙂 Flytteturen drejer sig om en køretur på ca 20 min.

På forhånd tak.

Kasper

Principia — 17. juli 2017, 10:13

Ved ikke hvordan det er dekoreret op. Men umiddelbart lyder det nemt. 96L vejer ikke meget, så hav pladsen klar hvor det skal stå. Ud med vand, og fiskene i en spand med låg. Div. ledninger oven på armaturet, og bær det ud, med planter og dekoration grus og hele molevitten, lad evt. 1 cm vandt stå over gruset. Ude af det ene rum ind i det andet, og på plads, vand og fisk i igen. og vupti flyttet, på ikke så lang tid.

Alpina — 17. juli 2017, 10:46

Læg filteret i en spand akvarievand hele tiden, så bakteriekulturen besvares.
Så vil filteret kunne omsætte ammonium og nitrit med det samme når det genplaceres hos kæresten.

Gammelt akvarievand skal ikke genbruges det nye sted.

Sewohlos — 17. juli 2017, 10:51

Mange tak, men hvad så når jeg nu fylder vand i igen, og det kommer lige fra vandhanen, skal det ikke lige stå noget tid før jeg kommer fisk i igen eller hvordan ?

Principia — 17. juli 2017, 12:36

Det burde ikke tage mere end et par timer. Så der er kultur i dit bundlag, og filter. Bare vand i, og lad være med at fodre et par dage, så kører det igen.

Alpina — 17. juli 2017, 12:56

Det virker fint med 100% friskt, tempereret vand, når der bare er bevaret bakteriekultur i filteret.

Sewohlos — 17. juli 2017, 14:55

Mange tak for hjælpen.
Det var lige det jeg ville hører. 🙂

Principia — 17. juli 2017, 16:21

#8. Er du flyttemand ???? 😀

Alpina — 17. juli 2017, 16:24

Flyttemand Olsen 😀

https://da.wikipedia.org/wiki/Huset_p%C3%A5_Christianshavn

HenningS — 17. juli 2017, 16:48

Med kun 96 liter, ville jeg tappe så meget af vandet af, at fiskene stadig har lidt at svømme i, og så flytte akvariet med fisk i. Det er mindre stressende for fiskene, og vægten er ikke højere, end 2 personer sagtens kan flytte det. Start evt. med at sætte det på en plade, så du ikke risikerer at slå noget op gennem bunden. Og fyld så op med tempereret vand, når det er på plads.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.