Dansk Biotop Afkøling af akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dansk Biotop — 31. august 2017, 23:58

Når snakken falder på koldtvandsakvarier, så er køling nok det største problem, især hvis du vil have det inde i stuen sammen TV-alteret 🙂 Du kan altid isolere dit akvarium med styrenplader plus en termorude i fronten, men der udover kan det løses på flere måder, men ingen af løsningerne er perfekte.

1
Har du mange penge, så kan du investere i et rigtig køleanlæg og alt efter hvad du vælger gør anlægget lige præcis hvad du ønsker. Den eneste ulempe er bare prisen og elmåleren.

2
Du kan også vælge jordvarme/køle metoden. Smid X antal meter haveslanger ned i 80-100 cm dybe ude i haven og så have en cirkulationspumpe til at smide vandet i akvariet. Det eneste det koster er lidt gravearbejde, noget haveslanger, en pumpe. Ulempen er igen elmåleren, samt evt. besværlig placering af akvarie ift. haveslangen. Har ikke selv prøvet det, men efter som jordvarmeanlæg findes, så virker dette her også 🙂

3
Er budget stramt, så kan du jo finde et billigt køleskab. Det kan ikke koste ret meget i materialer. Ulempen er bare du aldrig opnår samme effektivitet som et rigtig køleanlæg. Du skal ikke regne med at køle mere end nogle få grader ned, men det kommer an på forholdet mellem akvariet størrelse vs køleskabet ydeevne/holdbarhed. Det fylder meget mere. Der er vel ingen der vil have monster af et køleskab til at stå i stuen. Nej vel!



LINK: https://www.youtube.com/watch?v=n5s8Cu59-NM
LINK: http://www.beananimal.com/articles/dorm-fridge-aquarium-chiller.aspx
LINK: http://fys.dk/fipnet/7_kulde/71_temaer/2_koeleskab/

4
Har du absolut ingen penge, så kan du bare smide frosne sodaflasker ned i akvariet. Jeg har læst at du skal bruge cirka 1 kg is til at sænke akvariet med 1 grad. Af ulemper kan nævnes at det er ineffektiv og besværlig hver eneste dag at skulle skifte flasker frem og tilbage...

LINK: http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=2&t=34543&p=338232#p338232

5
Du kan også anvende små blæsemotorer. De er billige i strøm. Af ulemper kan nævnes at køleeffekten er begrænset. Samt afkølingen af akvariet betyder at fugten fra akvariet kommer ud i rummet akvariet står. Så med mindre du lufter godt ud hele tiden vil få problemer med indeklimaet.

Dansk Biotop — 2. september 2017, 07:56

Til "Meng".

Du spørger ind til køling problematikken. Hvis du vil have at koldtvandsakvariet skal stå indendørs f.eks. i stuen, så ser jeg kun 2 løsninger og det er at du må hive dankortet op af inderlommen og købe dig et dedikeret køleanlæg beregnet til formålet. Eller du kan rulle haveslangen ud i jorden.
Mine akvarier står i garagen og der kan jeg bedre styre varmen. Der er forholdsvis kølig der inde om sommeren. så der skal jeg ikke nedkøle med 10 grader. jeg regner med at temperaturen skal sænkes med 3-4 grader.

McWearq — 2. september 2017, 10:26

Jeg synes det lyder til at være op ad bakke med et koldtvandsakvarium i stuen. Hvis man vil have en stuetemperatur på fx 21 grader, så vil der uvægerligt komme kondens på glasset når man køler akvariet meget ned. De store offentlige akvarier løser dette ved at have luftbehandling, som suger al fugt ud af luften, men jeg har set problemet ofte i små halvdårlige offentlige akvarier i udlandet - og i gamle dage også i Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Bortset fra det, så er det vel også, energimæssigt, nærmest skruen uden ende hvis man har et større koldvandsakvarium. Det vil medføre en afkøling af rummet det står i, som igen medfører et større opvarmningsbehov osv. Akvariet skal i hvert fald isoleres kraftigt.

scn — 2. september 2017, 16:10

#1
Du kigger kun på startomkostningerne, man må ikke glemme udgiften til strøm.

Ad 1)
Fordelen er at der er styring, så du kan vælge hvor koldt vandet skal være.

Ad 2)
Husk lige hvordan du får ført slangerne ind i huset, det er en ubrugelig løsning hvis vandet fryser til is i slangen et enkelt sted. Den bliver meget hurtigt en rigtig dyr løsning i etableringsudgifter (især hvis du bor på 4. sal) (var det ikke ThomasBallerup der havde lidt bøvl med automatisk vandskifte via overlløb da der kom is ved udløbet og så stiger vandstanden til det begynder at fylde stuen?)
ps. "lidt gravearbejde" !!! lad os sige at du vil have 15 meter ned i frostfri dybde, og du graver med en spade som er 20 cm brd, det bliver 3m3 jord eller ca. 6 ton du skal grave. op, og bagefter få lagt i om kompakteret hvis ikke du vil have "hjulspor" i græsplænen

Ad 3)
Husk styringen, det er ikke helt trivielt at undgå at det løber løbsk.

Ad 4:
Husk prisen på el, det er ikke gratis at fryse X liter vand hver eneste dag, det kan meget let også blive en meget svingende temperatur du få i akvariet. Igen, prøv at regne på hvad det koster, og regn på hvor tit man skal forbi med X liter is (og fjerne X liter overskydende vand)

og så er der lige hele kondens problematikken som nævnes.

Generelt, så skal man huske at starte med at regne. Det duer ikke at man ender med et for lille system, forestil dig at grave 15 m slange ned i haven, og så finde ud af at man skulle have gravet 50 m ned for at få den kølende effekt man ønskede. Først skal vametilførslen for akvariet finde ud fra en varm sommerdag, dernæst skal køleeffekten bestemmes, igen ud fra det værst tænkelige, eks. varm sommerdag hvis man bruger slange i jorden. Og så skal systemet dimensioneres til at det har ekstra kapacitet, nøjagtig som varmelegemer i normale akvarier, for at man ikke skal vente i uger før man når den ønskede temperatur.

KimJ — 2. september 2017, 16:17

Jeg er ret enig med #3.

Der er dog mulighed for at mindske problemerne. Kondens på glasset kan kureres ved at bruge en termorude som forrude. Man kan selv lave den, ved at lime 2 lag glas, hvoraf den yderste jo ikke behøver at være særlig tyk, sammen, med nogle afstandsstykker på en centimeters penge mellem. Limningen skal selvfølgelig være helt tæt, og det skal laves i et rum hvor luften er så tør som muligt!

Resten af akvariet, undtagen overfladen naturligvis, kan beklædes med styropor i passende tykkelse (læs: så meget man har plads til), og så er "kuldetabet" ikke så voldsomt endda.

Dansk Biotop — 2. september 2017, 23:34

#4
Det har aldrig været min hensigt, at beskrive prisen eller den perfekte løsning ud fra de løsninger jeg har nævnt. Det er blot en række mulige løsninger på et problem. Skulle jeg beskrive problematikken ud fra flere forskellige forudsætninger, så bliver denne tråd MEGET lang og det har jeg bestemt ikke tid til. Men det er da dejligt, at du kan og har lyst til at bidrage med relevant viden. Dog bør du læse mit indlæg, tjekke link ordenligt før du skriver kritisk. f.eks. kondensproblematikken samt en villa med have bliver aldrig til en lejlighed på 4. sal eller ”elmåleren” er lig med forbrug eller lidt gravearbejde er selvfølgelig humoristisk ment. Alt efter hvor man bor kan det være hårdt arbejde at grave i jorden. Det handler alt sammen om forudsætninger. Hvad er det vi snakker om.
Men gælder selvfølgelig også især løsning 3,4 og 5 og det burde jeg nok have nævnt.

Nå men du vil have dit eget koldtvandsakvarie, så skal du allerførst finde ud af hvor du vil have det stående. F.eks. om det skal være i garagen eller inde i huset. Hver placering stiller sine helt egne forudsætninger for at kunne køle akvariet ned, hvis du vælger løs. nr2+3. Der er koldere i vores garage end i huset.
Men uanset så BØR/SKAL akvariet isoleres med styrofoam og helst med en eller anden form for "termorude", så kuldetabet minimeres mest muligt. Enig med #5.

Mine akvarier står i en kølig isoleret garage, så derfor er jeg af den opfattelse at køleskabsmetoden godt kan bruges til at sænke temperaturen med en 3-4 grader i den værste sommervarme grader på et akvarie. Men det vil tiden vise. Resten af året vil køleskabet være slukket. Men på længere sigt vil det bedste og eneste valg være et rigtig akvariekøleanlæg med temperaturstyring. Hvis jeg havde pengene ville jeg købe et sådan anlæg i morgen, så det må vente lidt endnu.

Hvis du vil have akvariet til at stå indendørs i huset og med en vandtemperatur i akvariet på maks. 18 grader +/- 1 grad året rundt, så er det oplagt at stille det et køligt sted med en rumtemperatur med 20 grader, så vil differencen kun være ca. 2-3 grader. Jeg tror ikke på, at det giver synderlig meget kondens på akvariet. Højere rumtemperatur vil helt sikkert give mere kondens.
Hvilken metode vil du så bruge til at køle dit akvarium ned med er op til dig selv at bestemme.

Der er det min opfattelse, at et akvariekøleanlæg den bedste tekniske løsning og at sodavandsflasker(nr.4) og blæsemotor (nr.5) er en absolut (her og nu) nødløsning på et akut køleproblem og uholdbar på længere sigt både teknisk og økonomisk. Jordkølingsmetoden vil virke, hvis den rigtige teknik er på plads så ”anlægget" sikres mod frost og med temperaturstyring m.m. For alle løsninger kræver strøm og koster penge. Det gælder også køleskabet.

#3
Du kan jo også isolere dit varmtvandsakvarium med styrofoam. Det koster jo også penge at opvarme til 28-30 grader, hvis rumtemperaturen er 22 grader. Men tænker ikke, at der mange der har gjort det.

Tilslut vil jeg da gerne takke alle der kan bidrage med information til at afklaring af problematikkerne og den rette løsning på dem 😛

Principia — 3. september 2017, 09:12

Jeg starter med din slutbemærkning. Det er knap så avanceret, og omkostningsfuldt at opvarme, som det er at nedkøle. Samt kommer restvarmen lokalet til gode, så man sparer lidt på den generelle opvarmning, selvom man nok ikke skal stikke et regnestykke op, hvis man ikke vil have nøjer. Men hobby koster.

Det næste er, jeg har ikke den store erfaring med nedkølede akvarier. Men kan dog se problematikken idet. Enten skal man være Ole opfinder, på den helt store klinge, ellers koster udstyret en ikke helt uanselig sum af gode mønter, man kunne bruge mere fornuftigt et andet sted.
Det næste er så alt efter hvor meget du vil sænke temperaturen i forhold til omgivelserne, kan gå hen og få et kondensproblem. Ved sænkning på mere end 10 grader i forhold til rummet, er der risiko, for at vandet rendet ned at dine akvarieruder, fordi det stjæler fugtigheden fra luften.
Det sidste er, at langt de fleste dyr i dan danske natur, fint lever i et uopvarmet stueakvarium. Det gælder alt fra fisk til vandsalamander. En almindelig dansk sø, bliver hurtigere opvarmet, end tilsvarende fjorde, og strande, så det er ikke unormalt, at vander overstiger de 20 grader, allerede om foråret.
Man kan så ikke få årstiderne med, hvor vandet nogen gange kommer ned på 5-6 grader, eller ligefrem fryser til i vintermånederne.
Som jeg ser det, er nedkøling af akvarier kun aktuelt, ved store offentlige akvarier, med koldt saltvand, da torsk og sild, osv. stiller helt andre krav.

Men ellers et spændene projekt at følge med i. Jeg er spændt på at se om du kan diske op med en rationel og funktionel løsning. Også selvom jeg ikke helt kan se nødvendigheden af det.

Dansk Biotop — 3. september 2017, 10:03

Allerførst vil jeg sige at varmtvandsakvarium ikke er lige mig. Men hvorfor gøre som alle andre. Det er slet ikke mig. 🙂

#7 Opvarmning nemmere enig. 😛

Ifølge dette link: http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11243

Så må den trepigget hundestejler ikke få over 20 grader. Med mindre jeg tager meget fejl!

Som allerede nævnt, hvis du holder dig til et rigtig køleanlæg med temperaturstyring samt isolering af dit akvarium i f.eks. stuen, så vil et køle anlæg virke og uden kondens. Men det er dyre i drift og andre krav end varmtvandsakvarium. Men det gælder jo også for saltvandsakvarium og som du siger så koster ens hobby 🙂

Tjek link: http://saltvattensguiden.se/topic/18857-2009-09/

Ole Opfinder, ja måske til et vis punkt. Men det behøver jo ikke at være raketvidenskab.

Principia — 3. september 2017, 10:43

Jeg har set dit svenske 90L. Det jeg godt kan lide, er at det er en anderledes og meget personlig indretning, man ikke ofte ser.

det jeg ikke kan lide, er at det er halve løsninger, som ikke er særligt pænt udført. men det kan måske give en ide, om hvor du vil hen.
Men jeg håber at du i dit eget projekt tænker lidt mere over løsningerne, da jeg syntes, akvariet som helhed, skæmmer rummet mere end det pynter. Hvis man absolut vil lave sådan noget, kan man ligeså godt gå all in. Samt har jeg stadig min tvivl ang. kondens, som vil opstå ved større temperaturudsving. man skal i hvert fald være klar til at have en eller anden form for løsning med i betragtningen.
Billeder med en nypoleret balje, siger ikke så meget om det praktiske, som den algebefængte møgbalje, som alle har men ingen viser frem.
Man skal huske alle har deres at slås med i denne hobby. Nogen mere end andre måske. Men det er kun glansbillederne som bliver vist, både i bøger og i forum.
Det er sikkert også derfor at der står mange tomme rund omkring på lofter og i garager. Folk finder ud af det ikke er så nemt endda, at enten efterligne den blå planet, eller Amano glassene fra bøgerne.

Men som sagt. Slå dig endelig løs, jeg følger dig spændt. Det er de fisk som svømmer imod strømmen som giver bevægelse i vandet. Hvem ved, du kan starte en ny trend, hvis det bliver ordenligt gennemført.

Dansk Biotop — 3. september 2017, 10:55

Jeg er enig, at det svenske akvarium måske ikke er det pæneste jeg har set, men hvis du gør dit forarbejde godt, så kan du godt samt at bruge de gode materialer til at indrette/opbygge et møbel som ser pænt ud og at teknikken selvfølgelig er i orden. Men det er klart at et varmtvandsakvarium er mere simpelt i opbygning 🙂

Principia — 3. september 2017, 12:51

varmvands akvarium er ikke nødvendigvis mere simpelt. Det er bare en anden teknik. Det er jo et spørgsmål om tilgang og nørderi. Men jeg er stor tilhænger af, at så meget teknik som overhovedet muligt, er gemt af vejen både inden for og uden for akvariet.
det der med isolering der skriger dig op i ansigtet, og en masse slanger og rør, med slet skjulte løsninger fra biltema eller harald skrald, er ikke noget som imponerer på nogen som helst måde.

Dansk Biotop — 3. september 2017, 15:25

Denne tråd er ved at udvikle sig til rent ordkløveri. Hele udgangspunktet for denne tråd var at vis forskellige løsninger på et problem. Det var ikke spørgsmål om hvilken løsning jeg ville vælge. Samme gælder for teknikken, prisen og det kosmetiske m.m.

#11 de to sidste linjer i dit indlæg var den svenske akvarists løsning. Det var IKKE min. Det var blot for at vise, at det godt kan lade gøre at gennemføre sådan et projekt. Skønhed eller ej.

Men de nuværende betingelser som jeg har for at have akvarium giver kun mulig ude i garagen. Hele projektet er da også lidt et eksperiment og derfor er det okay at lave forsøg og vælge nogle utraditionelle løsninger. Det er nogle helt andre forudsætninger der gælder vis det skal flyttes ind i huset.

Når jeg får mit akvarie ind i hus, så vil følgende være et forslag til mit eget fremtidig indendørsakvarium være følgende:

Et solid træmøbel hvor på akvariet stilles. Derefter isolere hele akvariet med styrofoan plader, med undtagelse af fronten. Skabe en pæn diy termorude på frontglasset, som ser pænt ud. Så slutte af med sætte vandfast finerplader uden på det hele og male det i en smuk farve så det passer ind i de eksisterende møbler man har i rummet. Al teknikken såsom spandpumpe, køleanlæg, co2 anlæg m.m. skjules under selve akvariet i underskabet. Billigt bliver det jo nok ikke. Men det kender i nok allerede fra jer selv.

Principia — 3. september 2017, 16:26

Næ. Men du refererede til siden og stedet. Du har fået min tilgang til det og jeg trækker stikket.

Dansk Biotop — 3. september 2017, 16:55

Værsgod det er du velkommen til. Det bliver noget af et afsavn *rødmer*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.