Erfaring med Eheim 4+ spandpumper?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lars F — 24. oktober 2017, 15:25

Hej folkens

Min gamle spandpumpe er ved at stå af, og jeg skal derfor have mig en ny til mit 325l.

Jeg har haft Fluval, men kunne godt tænke mig Eheim denne gang.

Jeg har læst at deres spandpumper (vist mest 2075'eren) godt kan larme, og tillige kræver en del smøring/vedligeholdelse.

Jeg har konkret kig på 4+ serien (2275'eren).

Er der nogen der har nogle erfaringer med disse??
Jeg tænker primært på støjniveau og vedligehold.

Med venlig hilsen Lars

mob93761 — 24. oktober 2017, 16:27

Jeg har både Pro 3 og Pro 4+, der er super gode og effektive filtre med et rigtig godt flow. Jeg har desværre erfaring med at begge modeller brummer en lille smule, men ikke alarmerende meget. "Larmen" kan dog delvist imødegås ved at smøre den keramiske aksel med et pift Eheim silikonespray (Eheim 4001000) og stille filtret på en stump gulvtæppe eller et håndklæde.

Vedligehold af Pro 4+ er et nemt job. Forfiltret, i den øverste bakke, renser jeg månedligt, og resten af filtret blot en gang halvårligt. Slangerne til Pro 4+ er forholdsvist tynde, så husk at rense dem samtidigt med filtret når du alligevel skal have hevet det ud af skabet. Reservedele til Eheims filtre kan du nemt finde på nettet, men det er desværre lidt dyre sager.

Jeg har tidligere brugt et Eheim Experience 250. Det var et totalt lydløst filter, og jeg var tit i tvivl om det overhovedet kørte. Det var meget simpelt opbygget, men udført i gode og holdbare materialer. Dog havde det en lidt mindre ydelse end de dyrere modeller, men det rensede vandet præcist lige så godt set i forhold til størrelse. Alt i alt, vil jeg godt slå et slag for Eheims Pro 4+, jeg tror du vil kunne lide det.

Alpina — 24. oktober 2017, 17:25

Jeg synes ikke Eheim 2075 støjer, medmindre man lukker delvis for gennemstrømningen.

Det er haner og pakning man skal smøre.

http://arentoft.eu/wordpress/spandpumper/

Christian.S — 25. oktober 2017, 08:32

Jeg har en Eheim Professionel 4+ 2275 til mit 325 liter. Er super glad for den da den gør det den skal. Jeg tænker at man altid vil høre når en motor køre, så jeg kan høre mit filter brummer minimalt, men da den står i et skab, så høre jeg ikke filteret 🙂

Lars F — 28. oktober 2017, 20:41

Mange tak for inputs!

En lille ekstra ting jeg har tænkt på. Jeg kan se, at der hvor vandet kommer ud af 4+'eren er en masse små huller i et rør.

Skaber det nok cirkulation?

Pt har jeg vandet fra min spandpumpe der kommer direkte ud og et lille powerhead i det modsatte (diagonale) hjørne for at skabe cirkulation.

Jeg vil vel ikke kunne gøre dette samme med 4+eren?

Alpina — 28. oktober 2017, 21:06

Brug svanehalsen som udløb i akvariet - uden røret med de små huller.
Det giver bedre cirkulation i akvariet.

Lars F — 28. oktober 2017, 22:53

Takker 😀

Christian.S — 29. oktober 2017, 16:26

Enig med at ikke at bruge røret med huller da det ikke giver nok cirkulation 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.