Iltning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AC52 — 10. maj 2018, 07:24

Skal iltningen vandbevægelse ligge i overfladen. Kan den ikke ligge under overfladen ?

KimJ — 10. maj 2018, 08:03

Der er store muligheder for at lægge den hvor man vil, bare den sørger for at cirkulere vand fra bunden op til overfladen i et tilstrækkeligt tempo.

Er der tale om en powerhead/streampumpe eller et filter med separat ind- og udstrømning?

Alpina — 10. maj 2018, 09:35

Ilt trænger fra luften ned i vandoverfladen, og det iltede overfladevand skal cirkuleres længere ned i akvariet.

Det er tydeligt at se på fiskene, hvis cirkulationen af ilt ikke virker, idet fiskene vil gispe efter vejret.

Jeg lader mine spandpumper sende vandet vandret ind lige under vandoverfladen, fra den ene ende af akvariet.
Hvis man synes det plasker for meget, kan man sænke indløbet lidt, afhængigt af pumpehastigheden.

westermann — 10. maj 2018, 13:10

Enig med #2 og #3. Hertil kommer at overfladebevægelse (og de dermed skabte "bølger") forøger vandoverfladens størrelse og dermed iltmætningen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.