Blau Cubic 91 liters (Ny i Aquascaping universet)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Simon85 — 6. februar 2019, 09:00

Flere har vist deres akvarier frem og løbende lavet små opdateringer. Jeg har haft stor glæde af dette og hopper derfor med på vognen. Efter mange år med cichlider (Tanganyika) har jeg besluttet at forsøge med Aquascaping. Min kone gav mig et Blau Cubic 91 i julegave og så var der ingen vej tilbage :-)

Akvarie/teknik:
- Blau Cubic 91L (45cm x 45cm x 45cm)
- Blau CO2 (dog med Neo difuser)
- Blau indsugning m. skimmer og udløb
- Blau LED lys
- Eheim Spandfilter
- Eheim varmelegeme

Planter:
- 1 x Javabregne
- 4 x Nymphaea Lotus
- 5 x Anubias Nana
- ? x S. Repens
- 3 x Ukendt
- 15-20 x Muslingeblomst (bliver nok fjernet om en mdr.)

Fisk:
- 5 x Solskins Platy
- 5 x Humlebi Platy
- 4 x Sterbei

Jeg er pt. ok tilfreds med resultatet. Overvejer dog at flyttet S. Repens væk fra sandområdet og ud til siderne bagerst i akvariet. Men hvad tænker I?

/Simon

Simon85 — 6. februar 2019, 09:04




Hov, billederne kom til at vende lidt sjovt. Nogen der ved hvordan de vendes?

/Simon

hofer — 15. februar 2019, 23:48

Det ser skide godt ud Simon!

Simon85 — 16. februar 2019, 07:27

Tak, Hofer :-)

Jubel-Bille — 16. februar 2019, 07:42

Det ser super ud:)

Simon85 — 18. februar 2019, 08:07

En lille update. Lidt planter er blevet fjernet og andre er kommet til. Indti videre har jeg været skånet for de væreste alger (7-9-13 *bank under akvariebordet*). Jeg kører pt. med seks timers lys og 50% vandskifte ugentligt.



Edit: Jeg aner stadigvæk ikke hvorfor billederne vender på siden 🙂

Moquai — 4. august 2019, 17:35

Hej Simon
Jeg kunne godt tænke mig at få fat på et Blau Cubic akvarie. Hvor mon din kone købte det? Jeg kan kun finde en forhandler i Randers, og han sender ikke til Sjælland.

Hilsen Jan

Simon85 — 4. august 2019, 18:56

Hej Jan.

Vi hentede det ved Unimati i Randers. Hvis du har bil ville jeg ikke tøve med at køre til Randers efter det. Det er et akvarie i høj kvalitet og Unimati er klart et besøg værd. Kørte selv 2 x 100 kilometer efter det.

/Simon.

Simon85 — 4. august 2019, 18:58

Er du sikker på at de ikke sender? Serviceniveauet ved Unimati er meget højt. Jeg ville ringe til den og spørge (hvis ikke at du allerede har gjort det?)

scn — 4. august 2019, 20:30

Når man putter det i indkøbskurven, så står der højt og flot at det IKKE sendes.

Jeg kan godt se hvorfor de ikke sender, alt for mange pakker bliver behandlet som bolde. Risikoen for utilfredse kunder, og defekte akvarier er sikkert vurderet til at være for stor.

Mon ikke du kan få det i februar til vejlemessen, den er værd at køre efter, lige meget hvor du er i DK.

Simon85 — 5. august 2019, 18:41

SCN, derfor kan man jo godt kontakte dem og spørge pænt. Lur mig om ikke man kan komme langt med lidt høflighed.

DViper — 6. august 2019, 00:16

Hej. Til alle i denne tråd, Unimati sender desværre ikke Blau akvarierne, da chancen for at de ikke kommer hele frem er for risikabelt. De som er fra Sjælland må have bud med nogen som ind imellem tager turen over til butikken. Unimati opstiller også i Køge til efteråret, så der vil der være mulighed for at få Blau akvarier der. Mvh Dan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.