L. caudopunctatus - en lille historie fra en spirende Tanga-fan

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dan — 25. marts 2007, 22:58

En lille historie fra en gryende Tanganyika-fan.

For nogle uger købte jeg mine første Tanganyika-cichlider - 3,2 af Lamprologus caudopunctatus (vf). Jeg synes, at det er en utrolig smuk lille fisk, hvis adfærd jeg fra starten fandt både interessant og underholdende at observere. Nå - men i første omgang placerede jeg gruppen i et 80 l med rigeligt af sand, huler og sneglehuse. De virkede umiddelbart som en rolig flok uden de store spændinger. En dag kom jeg hjem og fandt en han udtørret på bordet, hvorpå akvariet stod. Den havde fundet hjørnehullet i dækglasset og var sprunget ud. Jeg kunne ikke se nogen ændring i adfærden blandt de tiloversblevne to par. Den følgende dag var situationen vendt fra det rolige til decideret krig. Det ene par stod nærmest lodrette i et hjørne med næsen i vandoverfladen. Hannen havde fået bidt et ordentligt hak i halefinnens rod og så ret sørgelig ud. Jeg satte dem straks over i et andet akvarium uden bundlag, men med et par keramikhuler og smed en del salt i akvariet i forsøge på at hele hannens halesår. To dage efter faldt hele halefinnen af, og da dyret havde problemer med at holde balancen, overvejede jeg at aflive kræet. Jeg gav den en chance på et par dage, og i løbet af den tid lærte patienten da også at både svømme og æde uden en halefinne. To dage efter myldrede en sværm af unger ud af hulen fra det aggressive par, som var forblevet i første akvarium. Dette kunne vel forklare deres holdning til parret med den halebidte han.

I morgen mandag, havde jeg planlagt at tage den haleløse han og tilhørende hun med på arbejde og sætte dem ud i mit nye 250l kontorakvarium med multier i den ene ende og masser af huler i den anden. Her til aften opdagede jeg under fodring, at parret med den haleløse han åbentbart har passet æg i een af keramikhulerne, og nu har jeg således den anden mega-sværm af små caudopunctatus unger. Hvad jeg skal stille op med alle de unger, er en anden sag. Så langt er jeg slet ikke kommet endnu. Men jeg bilder mig ind, at jeg har lært en smule mere om hulelegere fra Tanganyika. :e

De bedste hilsner
Dan



klavs — 26. marts 2007, 04:17

Ja manm maa ofte undres over hvor sejlivede de er de kaere smaa.

Tillykke m. ungerne

🙂

BioAqua — 29. marts 2007, 12:58

Hej Dan!

- Et fint indlæg, glæder mig at det endte lykkeligt.

Og så lærte vi andre også en smule mere om hulelegere fra Tanganyika :i 😉

Jeg fandt et artikkel om dem her: http://www.duboisi.com/articles/articles_caudopunctatus.htm


Mvh. Flemming

Dan — 29. marts 2007, 13:54

Hej Flemming.

En meget fin og informativ artikel. I artiklen er arten beskrevet som en "opportunistisk sneglehusleger" - forstået på den måde, at den i naturen sagtens kan anvende huler i stedet for sneglehuse som legeplads. Jeg har, som det fremgår, ikke megen erfaring med fisken, men hos mig har fiskene valgt huler i stedet for sneglehuse - også selvom de har haft begge muligheder. Måske skulle man istedet beskrive den som en "opportunistisk huleleger, hvilket vist også er tilfældet i artsbeskrivelsen på cc. Nå - men hovedsagen er vel, at arten vælger legeplads, hvor den har lyst.... :e

De bedste hilsner
Dan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.