Alger i akvariet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Abildgård — 16. marts 2007, 09:47

På denne side under annoncer fra google findes en reklame med linket "Alger i Akvariet?" Link er indsat herunder.

http://www.bioplant.dk/Nyttedyrdk/produkter.php?produkt_id=39

Er der nogen der har prøvet produktet, og kan det evt. anbefales.
Jeg har nogen problemer med svævende alger som gør vandet grøn-brunt på meget kort tid. Hyppige vandskift hjælper ikke. Problemet er opstået efter jeg har ombygget min stendekoration med lidt flere marksten. Disse er naturligvis grundigt skrubbede og kogt inden brug.
Gode råd er velkomne!

mvh Mads

morsboel — 16. marts 2007, 11:09

Har du forsøgt at gøre noget ved grunden til problemet i stedet for blot at maskere det?

Overfordre du, eller har du overfodret i en periode, og hvad med dit lys/sollys?

Hvad filter har du? For med lidt filtervat sidst i filteret burde det meste "svæv" i vandet bliver filtreret fra. Det er selvfølgelig også en form for maskering af problemet, så det vil stadig være tilrådeligt at overveje grunden til problemet.

- morsboel


.... Jeg har forøvrigt ikke nogen erfaring med produktet

Abildgård — 16. marts 2007, 11:48

Jeg filtrerer med både filtervat og aktivt kul.
Jeg har ikke ændret fodervaner og problemet er opstået meget pludseligt! Har aldrig været et problem før og det er møgirriterende.

Ved du om øget lys kan hjælpe? Jeg kører med to rør, et med hvid lys og et med et blåligt skær som aftenbelysning. Jeg kunne jo skifte det blå ud med mere hvidt lys, hvis det kan hjælpe...

BioAqua — 16. marts 2007, 11:53

- Den aktive kul kunne muligvis være årsag til problemet! Nogle typer kan udskille Phosfater, som kan føre til øget algevækst.

Hvor tit skifter du vand?

- Jeg har heller ingen erfaring med produktet...

BioAqua — 16. marts 2007, 12:03

http://cichlid-forum.com/articles/phosphates.php

morsboel — 16. marts 2007, 12:20

Jeg tror at Anagenys kan ha' ret i at kullet kan være skyld i problemet. Jeg har ladet mig fortælle at når aktivt kul bliver "fyldt op", altså når det har optaget de partikler som den kan rumme, og måske lidt til (overmættet), kan man opleve at partiklerne "faller af" det aktive kul igen i flager - jeg har hørt det omtalt som en "nitratbombe". Hvis det er rigtigt at aktivt kul kan opføre sig sådan tror jeg ikke man skal lade sig nare til tro at det kun er nitrat der kan blive frigivet på denne måde. Hvis det kan ske for nitrat tror jeg det kan ske for en hel række stoffer som det aktive kul måtte ha' optaget gennem tiden.

Hvis det er dette der er sket kan det måske forklare hvorfor der pludseligt opstår en masse alger. Mange af de "affaldsstoffer" som fiskene udskilder er jo ren gødning for planter og dermed alger.

- morsboel

Abildgård — 16. marts 2007, 12:39

Tak for svarene.
Ganske rigtigt er det forholdsvis nyt at jeg er begyndt at bruge aktivt kul.
Jeg tror sgu lige jeg piller det op igen og ser om ikke tingene går mod det bedre.
Tak for hjælpen.
Kanon side det her!!! 🙂

SAC — 16. marts 2007, 14:45

Jeg har engang forsøgt med et lignende produkt, som skulle være helt fantastisk, og som man havde brugt til at fjerne alger i søer med. Det var selvfølgelig TOTALT uden virkning på andet, end fabrikantens pengepung. Det skulle kunne fjerne ALLE slags alger, men hvis man tænker sig om, er det selvfølgelig også umuligt, da forskellige algetyper kommer af forskellige årsager. Så ja, det drejer sig om at fjerne årsagen til algerne....hvis man kan det, kan algevæksten ofte holdes på et acceptabelt niveau.

morsboel — 16. marts 2007, 17:37

#8 Hvis man tænker sig om er det nu ikke umieligt at komme i tanke om produkter som "fjerner ALLE slags alger". Round up fx? :e

Men ellers er jeg nu enig i din pointe 🙂

- morsboel

Abildgård — 2. april 2007, 13:47

Ja, så skete det...

Efter utallige forsøg med næringsbegrænsning, filterskift, ingen aktivt kul og hyppige vandskift uden nævneværdig effekt lod jeg min desperation rive mig med og købte en portion algebekæmper på bioplant.dk
Jeg købte blot til 250 liter, men tænkte at når det drejer sig om tilsætning af en levende organisme, måtte disse bakterier jo opformere sig og derfor også have indflydelse på min balje.

Og fanme ja. 1 uges tålmodig venten og pling.... alle svævende alger er forsvundet som dug for solen.
For fanden, han svæver igen :e :e :e
Kan på det kraftigste anbefale produktet.

Mvh ham der ellers har forsvoret at bruge sådanne midler, men blev tvunget af desperation...

PS: Det skal lige tilføjes, at jeg ikke har økonomiske forbindelser til producent eller forhandler!

Hejndal — 19. maj 2008, 22:14

Hej
Jeg har et 60 l akvarium med småfisk, ziambarbe, rød neon, pansermaller, sugemalle, spinops, platy. Jeg har fået nogle "fimrehår" på mine planter. De ser hvide ud. Hvad er det for noget og hvordan får jeg det væk? Desuden har jeg lige fået nogle nye platy - 3 stk - de to har dannet par og jagter den 3. som nu opfører sig som om den er syg. Ligger mest i et hjørne eller på bunden med gumpen hængende nedad. Gode råd søges??

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.