Mit 128 liters akvastabil

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chris2500dk — 2. oktober 2007, 19:28

Så skal jeg da også prøve at lægge noget Youtube op her på den nye side 🙂

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Akvariet er et 128 liters Akvastabil med 3x24W T5, indvendig "sump" med en Tunze 9002 skummer, en Maxijet 1200 returpumpe på en SCWD og en Tunze Nanostream 6025.

basseger — 2. oktober 2007, 20:01

er det bare mig eller er det ikke synd for den lille klovnfisk den får da ikke 1 min stilhed med så meget strøm i akvariet..

jeg aner ikke noget om saltvand skal det lige hilses at sige..:e:e:e

kjaer — 2. oktober 2007, 20:30

#3 Der skal være meget strøm i saltvandakvarier:e

freddie — 2. oktober 2007, 23:25

det ser lækkert ud:) - hvad er det for en stor pulserende koral? giant zenia?😮

freddie — 2. oktober 2007, 23:25

xenia*

Gambi — 3. oktober 2007, 00:42

er det en anemone eller en Euphyllia glabrescens du har i højre side af akvariet. kan ikke rigtigt se det

chris2500dk — 3. oktober 2007, 06:39

Freddie, det er en Xenia.

Gambi, det er en Euphyllia som er købt fordi den ligner en anemone lidt.

chris2500dk — 4. oktober 2007, 16:22

Her kommer så en beskrivelse af projektet.

I forsommeren besluttede jeg mig for at jeg ville starte et nanoreef op. Jeg havde kig på Red Sea Max akvarierne men jeg ville egentlig godt selv samle stumperne, både fordi jeg så selv kunne vælge dem og fordi jeg regnede med at jeg kunne gøre det billigere da jeg havde et 128 liters Akvastabil Effektline i forvejen.

Kriterierne blev så at jeg skulle kunne have et velfungerende saltvandsakvarie i et Akvastabil 128 liters med heldækkende armatur uden at have noget monteret udvendigt. Derudover ville jeg gerne have at det var forholdsvis ufølsomt overfor fordampning da en osmolator ville gå imod princippet med at det hele skulle være inde i akvariet.

Efter noget overvejelse besluttede jeg mig for at lave en skillevæg ca 20 cm inde i akvariet fra den ene side og dele dette kammer op i to, et hvor overløb og skummer skulle sidde og et hvor returpumpen skulle sidde. Returkammeret skulle være størst da evt fordampning vil medføre ændring i vandstand der.

Her min "fine" koncept model i pap med en Fluval 2 og et plastkrus som skummermodel 🙂


Det var så min mening at lave skillevæggen i glas, men pga den absurde pris jeg fik af diverse glarmestre endte jeg med at lave den i acryl med en Juwel struktur plade på.


For at aflaste den trykmæssigt limede jeg acrylstykker på for- og bagrude med sekundlim, her ses den monteret.


Jeg valgte en Tunze DOC 9002 skummer da den ville kunne passe i højden, og en Maxijet 1200 returpumpe der sidder på en SCWD. Her et billede at teknikdelen


Jeg har monteret et ekstra 24W T5 rør så der sidder 3 ialt, det 3. er dæmpbart og kører med en sunriser. Jeg har også tilføjet et termometer og ruden foran teknikkammeret er dækket af med sort selvklæbende hyldepapir


Her et billede lidt på afstand så man kan se helheden.


Det har været et sjovt projekt og det lækkert at se at det faktisk endte med at se godt ud (synes jeg i hvert fald) og virke som jeg havde håbet.

Esben — 4. oktober 2007, 20:55

Det ser godt ud.

Jeg synes at det er en god idé med den måde at du har skilt filter af i siden på.

🙂

jan — 6. oktober 2007, 18:48

Det er sku flot arbejde.

Held og lykke med det.

Esben — 7. oktober 2007, 08:23

Hvad er det grønne du har i toppen på det sidste billede?

chris2500dk — 7. oktober 2007, 08:39

Det er en gang Chaetomorpha makroalger, jeg foretrækker dem frem for Caulerpa da de ikke vokser fast i stenene.

De er begyndt at vokse helt vildt. Her væksten på ca 1 uge
fra

til

jan — 8. oktober 2007, 13:06

Chaetomorpha makroalger dem bruger jeg også, men de er træls at få i pumperne :e

big boi — 8. oktober 2007, 14:04

hvad er det for noget lys du har på??

big boi — 8. oktober 2007, 14:07

jeg så lige at det stod under det første billede..ups:e.. hvor meget har du givet i det hele for at lave det om til t5....hvis du altså ikke har købt det sådan

chris2500dk — 8. oktober 2007, 14:08

Det er 3 stk 24W T5 rør fra Akvastabil med reflektorer og de rør her http://korallen.dk/product.asp?product=987&sub=7&page=1

chris2500dk — 8. oktober 2007, 14:09

Det er købt som T5, men jeg har købt 1x24W ekstra for ca 750 for at få det dæmpbart, det koster ca 450 hvis det ikke skal være.

chris2500dk — 9. oktober 2007, 15:37

Her et billede med morgen/aften belysning, 1x24W T5 skruet helt ned.

Soulen — 9. oktober 2007, 17:46

det enste jeg ikke er så vild med, det er at du har sat sunrisern og termometert på for siden hvorfor ikke sætte det på siden?

chris2500dk — 9. oktober 2007, 18:04

For at have det siddende hvor jeg kan se det.

chris2500dk — 11. oktober 2007, 18:57

Idag var jeg i Klovnfisken og der røg lige lidt med hjem.

En 6-stribet gylte og 2 sten med polypper.

Nu har jeg alle de fisk jeg har planlagt at holde i akvariet, så nu skal jeg bare have hentet mine fragmenter hos Janne (Montipore og Caulastrea) så skal det have lov til at vokse til.

chris2500dk — 11. oktober 2007, 19:59

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Lomholt — 11. oktober 2007, 21:41

Tak for videoklippet - det ser jo ganske idyllisk ud 🙂

Esben — 11. oktober 2007, 22:02

Rigtig fin lille video 🙂

big boi — 12. oktober 2007, 15:26

ser sku fedt ud

Gambi — 25. oktober 2007, 01:21

hvad er det for en lyscomputer du bruger til at dæmpelyset med og har du et link til den ???

chris2500dk — 25. oktober 2007, 06:34

Det er en sunriser http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=11524&sub=16&page=1
Den kræver et dæmpbart T5 armatur.

Der har været lidt delte meninger om dem men min virker fint.

Gambi — 25. oktober 2007, 12:57

takker 🙂 kan den bruges til mere end 1 lysstofrør ? og hvilken 24 W T5 fatninger har du brugt. for jeg skal bruge 2 stk. enkelt 24 w T5 fatninger da mit akvarie har en midterblæjke, så hvis jeg smider et langt lysstofrør over så får jeg en grim skygge pga. midterbjælken 🙁

chris2500dk — 25. oktober 2007, 13:29

Hvis du bruger T5 har midtersprodsen ingen betydning, det er kun hvis du har en punktformet lyskilde som en HQI du vil få en skygge. Det er bare med at finde den længde T5 der passer til dit akvarie

24W til 60 cm
39W til 100 cm
54W til 130 cm

Akvastabils grundarmaturer er faktisk fornuftige prismæssigt. Sunriseren kan bruges til 2 armaturer og akvastabils har stik der passer til.

Gambi — 25. oktober 2007, 13:39

ok jeg troede bare at der ville komme en grim skygge, mit akvarie er på 130 cm så det er jo bare et 54 W T5 jeg skal have fat i 🙂

Gambi — 25. oktober 2007, 13:40

jeg synes bare ikke at jeg kan finde det kun med en fatning men med 2 fatninger 🙁

chris2500dk — 25. oktober 2007, 13:43

http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=5947&sub=16&page=3

Gambi — 25. oktober 2007, 13:54

mange tak 🙂

skrek — 26. oktober 2007, 20:32

vil lige sige den kan også bruges til t8 rør bare der er dembar på dem også
hilsen dennis

chris2500dk — 28. oktober 2007, 11:16

Jeg fik et spørgsmål om hvor meget jeg har brugt på projektet så det kommer her:

Grunddele:
Effectakvarie 128 liter i alu. sølv - 595 kr
Effectline sunriser - 349 kr
T5 Armaturer. 128liter EffectLight. Sølv - 855 kr
T5 Grund armaturer. 1*24w. Dæmpbar version - 769 kr
Hydor koralia 1 - 249 kr
Maxijet 1200 - 230 kr
SCWD - ca 500 kr
Tunze Reefpack 200 - 979 kr
3 stk 24W Aqua Science Special 15000K rør - 387 kr
Bord - ca 500 kr (kommode fra IKEA)
Varmeelement - 80 kr
Diverse stikdåser og døgn ure - ca 200 kr
Juwel struktur 45x45 cm - 89 kr
Overløbskam - 49 kr
Acrylplade - ca 100 kr
Termometer - 100 kr
Silikone - 59 kr
Polyfilter - 99 kr
Symbiont - 99 kr

Pris for akvariet - 6288

Sjovt at det egentlig ligger så tæt på et Red Sea max 🙂 Jeg havde de fleste at tingene i forvejen så det var ikke på en gang jeg skulle investere.

Hvis det extra 24W armatur jeg satte i ikke havde været dæmpbart havde jeg sparet ca 700 kr.

Derudover kommer så det osmoseanlæg med booster pumpe, alle testsættene, salt og måle instrumenter jeg har købt (ca 3000 kr)

Og naturligvis det levende, ca 600 kr til fisk og snegle, ca 1000 kr til de levende sten, ca 2000 kr for korallerne.

Jeg har heller ikke medregnet de ting jeg har købt men endte med ikke at bruge og den klovnfisk der desværre døde for mig, men sådan går det jo desværre ind imellem.

HAM — 2. november 2007, 01:37

Syndt at det skal være så dyrt:( Meget fint projekt du har fået stablet på benene;)😉

TorbenS — 8. november 2007, 01:19

Meget imponerende projekt. Det ser rigtigt godt ud. (Jeg så det i forgårs ved afhentning af 180 l ).

Det kribler i fingrene, men tror min bankrådgiver vil råde mig til at blive ved ferskvand.

Esben — 8. november 2007, 07:48

Hvis man køber toppen poppen af ferskvandsudstyr, så tror jeg nu ikke at prisen er så meget billigere end hvis at det er et saltvandsakvarium man har 🙂

Gambi — 8. november 2007, 14:50

vil give esben ret. det koster sq os lidt knaster hvis man skal have kvalivare til ens ferskvands akvarie

TorbenS — 8. november 2007, 23:01

#38 + #39
Ja men hvis man som jeg er lidt nærigt anlagt så klarer jeg mig de første år fint med de mere gængse arter og tekniske løsninger. Men må da erkende at jeg hellere vil ofre 12k på et akvarie end på at skifte mig gamle 14 tommer fjernsyn til noget nyere 😀
Og undskyld jeg nærmest stjæler tråden, det fortjener dit akvarie ikke :-)

Janne — 7. januar 2008, 16:49

Nå, er det ikke tid til lidt nye billeder? 😛

chris2500dk — 19. januar 2008, 17:41

Så er der sket lidt igen.



Jeg har taget en del af stenene op og er faktisk godt tilfreds med det mere åbne layout, det er også meget nemmere at komme til at rense bunden nu. Jeg håber at Xenia'en begynder at vokse op af Juwel strukturen snart.

To nye koraller, en Fungia og en Ricordea. Forhåbentlig vokser Ricordea'en sig rigtig stor 🙂


Kim A — 19. januar 2008, 18:01

Er den florida kun grøn? 🙂

chris2500dk — 19. januar 2008, 18:06

Den er blå/violet i kanten og bliver lysegrøn/gul i midten. Det er det tætteste min farveblindhed kan komme det 🙂

Her lidt ny video

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

chris2500dk — 19. januar 2008, 18:28

Et forsøg på et closeup af Ricordea'en.

chris2500dk — 20. januar 2008, 14:05

Her er Ricordea'en idag, der er lidt forskel 🙂

Kim A — 20. januar 2008, 14:19

Flot ricordea 🙂

skrek — 20. januar 2008, 18:24

hej hvad er det du summer ind på i starten af din videoen? de fimmer hår

chris2500dk — 20. januar 2008, 18:39

Hvis du mener den seneste video er det min nye Fungia.

skrek — 20. januar 2008, 18:48

det er den der er bag ved.
det er et super flot akvarie du har dig

chris2500dk — 20. januar 2008, 18:53

Ahh, det er en stor børsteorm, og tak 🙂

skrek — 20. januar 2008, 18:58

ok da så.
hvad har du i det efter hånden ?
fisk koraler anmonere og snegle

chris2500dk — 20. januar 2008, 19:05

Hvis du ser på billedet af hele akvariet i #42.

Fungia, nederst til venstre.
Børsteorm, over Fungia.
Sten med Zoaer, øverst til venstre.

Lidt zoa'er, ricordea og caulastrea, midten forrest.
En klat grønne stjernepolypper, i midten.
Euphyllia, i midten.

To slags skiver, i højre side.
Xenia, bagerst til højre.

Af fisk er der 2 klovnfisk, en bicolor blenny og en seksstribet gylte.
Der udover er der 2 trochus snegle, 2 dannebrogsrejer og en eremitkrebs.

skrek — 20. januar 2008, 19:15

ok siger mange tak er ved at bygge et op selv så suger til mig alt hvad jeg kan , med hvad folk har i deres akvarier
http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=669604 der kan du se det
hilsen dennis

chris2500dk — 22. januar 2008, 20:55

Jeg kom til at købe 2 ricordea mere 🙂


Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.