Cyprichromis-leptosoma

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Miwes — 18. februar 2007, 00:58

Indtil videre er der ikke sket noget, men jeg er blevet fortalt at Frontosaen sagtens kunne finde på at guffe denne lille fisk, har det noget på sig eller ??

Min Frontosa han er oppe på de 28-30 cm og mine Leptosoma er ca. 6-7 cm.

Mvh. Miwes



Skovhugger — 18. februar 2007, 01:58

Efter sigende er leptosoma'erne en af frontosa'ernes hovedretter i søen og størrelses forskellen passer meget godt, så jow, der er nok risiko for de ender som foder...

V.H. Anders

Jesper — 18. februar 2007, 08:49

Frontosaen lever hovedsaglig af leptosaer i søen (Som Anders også skriver). Den jager lige før sol opgang, så på et eller andet tidpunkt vil du nok erfarer, at din bestand begynder at svinde ind.

Mvh. Jesper

Miwes — 18. februar 2007, 10:06

bare ærgeligt....nå men det bliver spændende at se hvornår de forsvinder og jeg må finde et alternativ, som ikke bliver betraktet som foder.

Hvad kunne være et godt alternativ som ville kunne gå sammen med Frontosaen uden at være et emne på menukortet.

Mvh. Miwes

BioAqua — 18. februar 2007, 10:21

Hej Miwes!

H. trifascitus er et rigtig godt selskab med deres rolige adfærd. Jeg har netop købt 6 stk. Og 10 stk. tricoti som går for sig selv ligenu, for ikke at ende som aftensmad. Men senere påtænker jeg at lukke dem sammen!

- Derudover går mine med L. callipterus og C. furcifer. Flere oplysninger under min profil...

Mvh. Flemming

BioAqua — 18. februar 2007, 10:40

http://www.cichlids.dk/arter/vis/Haplotaxodon_trifasciatus/ Et dårligt billede, den er langt smukkere i virkeligheden. Men her kan du læse om den!

- Minder også lidt om denne: http://www.cichlids.dk/arter/vis/Haplotaxodon_microlepis/

Forskellen er primært at den ene har tre striber, sidstnævnte fem striber

Miwes — 18. februar 2007, 10:40

Tak Flemming...det tjekker jeg lige op på...ellers ærgeligt med Leptosoma, det er en flot lille fisk.

http://www.billedchippen.dk/galleri/Leptosoma/

Mvh. Michael

BioAqua — 18. februar 2007, 10:43

- Det er en fantastisk fisk! I kombination at du kan nogle tricks med det kamera :r Rigtig fine billeder du lagde op der!

KimJ — 18. februar 2007, 11:03

Den oplagte løsning er naturligvis et akvarie mere, eller en udskiftning af de der Tanganyika-discus :e , så du kan have nogle ordentlige fisk!
Flotte billeder, og det med udskiftningen skal selvfølgelig ses i lyset af at Cyprichromis er mine personlige favoritter 🙂
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 19:47

Hej Kim

Jeg er jo stadig helt vild med Frontosa og det vil ikke slippe mig, men er bestemt også åben for nye fisk....også selv om de måske er knap så store.

Der er nu mange nye ting og tage stilling til i forbindelse med mit nye Valg af Tanganyika. En stort problem har været dekorationen, hvor jeg har skulle forvandle et flodakvarie til noget der minder om klipper og nogle frie områder.

Den første løsning var nogle blokke af faxekalk, men jeg kørte hurtig fast i den dekoration og har nu valgt nogle giga store lavablokke, der har en lav vægt men en stor volumen.

Her er der så anbragt nogle anubias og de mange huler bruges af de små fisk og ikke minds mine mange rejer der med det samme har indtaget de store blokke.

Ved ikke helt om det er den rigtige løsning, men det prøver jeg i et stykke tid og så må tiden vise hvor det hele vil hen.

Mvh. Michael

Miwes — 18. februar 2007, 20:24

Smider lige et hurtig snapshot som det er lige pt.

/Michael ?+(



Miwes — 18. februar 2007, 20:35

ps. billederne er taget med mit lille Ricoh GR Digital



KimJ — 18. februar 2007, 20:39

Det er da nogle seriøse blokke! Jeg kan godt sætte mig ind i at Faxekalk ikke lige ville være sagen 🙂
Mvh. Kim

Patrick — 18. februar 2007, 20:39

Kommer det ikke også an på om Frontosaerne er vildfanget eller hva de er?

mvh Patrick

Miwes — 18. februar 2007, 20:49

Hej Kim

De er mega store og derfor skulle det prøves, og jeg er inspiretet af de store støbte baggrunde, som jeg ikke har mulighed for i denne omgang, så nu bliver det spændende om jeg kan vende mig til dette. Vægten er heldigvis til den lette side trods størrelsen og allerede nu er der rigtig mange rejer der kravler ind og ud af stenene og det vil nok komme voldsom mange flere til med alle de huler 😉

Patrick > om du har ret så langt vil jeg ikke kloge mig på, men mine Frontosa spiser kun artemia og granulat og de større foder emner som mysis, rejer har de ikke vist interesse for endnu.

Hilsen Michael

KimJ — 18. februar 2007, 20:51

Rejer? Det lyder interessant, fortæl lige lidt mere om dem!
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 21:03

Nu ville jeg jo gerne sige at det er nogle specielle Tanganyika-rejer, men sandheden er at jeg faktisk ikke ved hvor de kommer fra, men de formerer sig som bare pokker og dekorationen og hvor kraftig man fodrer har en kraftig effekt på deres antal, og lige pt. vil jeg gætte på omkring de 100 rejer og så tør jeg slet ikke gætte på hvor mange der er omme bag baggrunden.

Rejen bliver temmelig stor og har en kraftige klosaks, og kroppen bliver rødbrun hos de store, hvor de små er glasklare og nogle udvikler ikke de store klosakse.

Havde håbet på at de ville være et godt suplement til foder, men selv små på få mm løber forbi snuden af mine Frontosaer.

De skader ikke planterne og så er de temmelig effektive til at fjerne evt. foderrester.

Hilsen Michael

KimJ — 18. februar 2007, 21:17

Det lyder som sådan nogle jeg skal have fat på! Mine A. calvus ville garanteret gå helt amok, og der ville med garanti komme nogle "Kodak moments"! Har du mulighed for at tage et billede?
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 21:29

Billedet er desværre lidt under standarden 😉 men du kan sikkert få et indtryk af den.

Hilsen Michael



KimJ — 18. februar 2007, 21:32

Jo, den standard vil de fleste af os nok være tilfredse med :e
Er der nogen der kender den, og evt. ved hvor man kan få fat på dem her på Sjælland?
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 21:34

Forøvrigt Kim, så var jeg lige inde og tjekke dine billeder og en fisk som den Kilesa du har foreviget...wow det er en utrolig smuk fisk, men også foder for en Frontosa gætter jeg på 🙁

Hilsen Michael

KimJ — 18. februar 2007, 21:37

Den vil helt sikkert forsvinde endnu hurtigere en en Cyprichromis! De er desværre ret hjælpløse, og vanskelige at anbringe i det rette selskab.
Tak for servicen med billedet forresten 🙂
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 21:38

Gælder det også hvis man anskaffer sig dem i max størrelse ?

/Michael

lund — 18. februar 2007, 21:40

ja, de ville hurtigt dø af stress, det er prøvet med nogle fuldvoksne :00| :00|

KimJ — 18. februar 2007, 21:44

De bliver ikke ret store. Jeg har aldrig set nogle der var over 12-13cm. Der er en lignende art, E. melanogenys som bliver noget større (15-18 cm), og måske er over sluge-størrelse, men der er så det problem at de ikke bliver særlig gamle (2-3 år i naturen, måske lidt længere i akvarier) så hvis Du først får dem som fuldvoksne, har Du dem sandsynligvis ikke længe 😐
Der står lidt om Kilesa her: http://www.kim-jakobsen.dk/Artsbeskrivelser/ab_e_sp_kilesa.htm
Bortset fra størrlesesforskellen dækker den også for melanogenys.
Mvh. Kim

Miwes — 18. februar 2007, 23:16

Okay Kim...så nøjes jeg med min Leptosoma indtil videre, men den er nu også på højde med de smukkeste fisk fra koralrevet, hvad farver angår 😉



Miwes — 18. februar 2007, 23:17

/Miwes



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.