Din holdning om at sælge krydsninger ?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
SBS — 31. oktober 2007, 18:50
Jeg ville gerne høre i andres holdning om bevidst at sælge krydsninger ?
Mvh.
SBS
TheDuck — 31. oktober 2007, 18:51
Men det er bestemt usmageligt.
malawicarsten — 31. oktober 2007, 18:52
Min holdning er det skal man ikke da naturen har rigeligt med variationer, ydermere giver krydsninger også flere problemer for den der vil have den rene vare
Mvh Carsten
tohameac — 31. oktober 2007, 18:52
SBS — 31. oktober 2007, 18:56
Inden "nogen" får gode ideer, må jeg jo også lige sige at jeg også selv er imod det.
Imdone — 31. oktober 2007, 19:04
M.M. — 31. oktober 2007, 19:10
Uægte fisk smider man ud eller bruger som levende foder.
M.M.🙁
Svend Erik — 31. oktober 2007, 19:31
Selektiv avl er også en mulighed, der kan du komme lige så langt væk fra vildformen som med kryds
Der er avlet på den måde i mange hundrede år for at få nye faconer og farver.
Det er bare først nu det sker med fisk fra de store afrikanske søer.
Og jeg kan godt se det ikke er nødvendigt med den rigdom af farvre og faconer der er til stede
Men direkte imod er jeg ikke, men jeg skal ikke have dem i mit akvarium
Mvh Svend Erik
Esben — 31. oktober 2007, 20:12
Man bliver nødt til at acceptere at vi holder fisk på forskellige niveauer, og ikke alle synes at den måde man selv gør det på er den rigtige.
Lad være med at lade tråden forsætte i denne rille, for så bliver den låst samt der tilfalder en advarsel.
mvh
Esben
TJ FTF — 31. oktober 2007, 20:13
Powertech — 31. oktober 2007, 20:21
hmm.. den er nem.. ægte rene fisk.. synes andet er underligt...
sat — 31. oktober 2007, 20:27
Principia — 31. oktober 2007, 20:29
KasperK/Lolland — 31. oktober 2007, 20:51
Gu' har jeg da ej!😀 Kunne ikke drømme om det, men der var garanteret et par stykker, der lettede helt op under loftbrædderne!
Nå, men for lige at skære det ud i pap, jeg kunne ikke drømme om, hvis jeg fik et kryds af en art, at sende den ud af huset. Jeg ville formentlig gemme en 6-8 stykker for at betragte den som voksen, men jeg ville ikke forære noget afkom til min bedste ven. Det er simpelthent for farligt!
sat — 31. oktober 2007, 20:52
haffelaf — 31. oktober 2007, 21:17
men de skal naturligligvis holdes skarpt adskildt fra rigtige fisk.
men jeg synes nok i trækker linierene hårdt op,hvad med discus-guppier ja alt det der.
*doh*
med hensyn til afrikanske mener jeg nu nu også at man skal holde dem rene.men hvis bare det det bliver oplyst at det er et kryds så er det vel iorden,eller hva*skeptisk*
Finkeldinken — 31. oktober 2007, 21:53
#6: Det sker, at sammenkrydsede fisks yngel bliver sterilt, men som er de ikke. Det har blandt andet noget at gøre med, hvor tæt de er på hinanden genetisk, mener jeg. Muldyr og Ligre er sterile, men jeg skulle også mene, at deres forældres arter ikke er så nært beslægtet som de fleste af de fisk, der kan krydses. Desuden opstår avlsdygtige hybrider jo jævnligt i naturen, ellers ville vi ikke have alle de forskellige arter, vi har nu. Klart nok, alm. evolution og tilpasning til nye biotoper står sikkert for mange af arterne, men hybriderne bør klart tælles med...hehe - lang svar på kort spørgsmål - bare noget, jeg kan! 😉
Jeg undgår så vidt muligt kryds, og ville aldrig sælge videre, hvis jeg fik dem.
Jeg fik nogle fisk på et tidspunkt, der blev mistænkt for at være hybrider, men efter lang tids granskning er jeg nu sikker på, de ikke er - pyh!! 😛
chrom — 31. oktober 2007, 22:28
Efter min mening er det et meget størrer problem at folk ikke gider at undersøge og notere sig hvad det er de køber og senere så selv identificere en uspecifiseret art/variant ud fra billedbøgerne, for at anskaffe sig en mage.
Der har i tidens løb været et utal af tråde på C.dk hvor folk har forsøgt at få identifiseret deres fisk ud fra elendige billeder.
Hvis man som følge af fejlidentifisering krydser nært belægtede arter/varianteter bliver det næsten umuligt at genkende afkommet som hybrider og skidtet vil blive handlet med artsnavn og måske enda fangstlokalitet.
sat — 31. oktober 2007, 22:39
er det så ikke ham der sælger der er forkert på den ?
hvis jeg ikke har fået det at vide så kunne jeg jo sælge dem som det jeg tror det er
chrom — 31. oktober 2007, 22:46
er det så ikke ham der sælger der er forkert på den ?[/citat]
Ja han eller en tidligere i kæden har nosset i det, og hvis man evt. tilføjer lidt nyt blod udfra det fejlagtige navn man er oplyst, ja så vil afkommet kommet til at ligne det de bliver solgt som mere og mere, men det er og bliver hybrider. På den måde kan vi hurtigt få forurenet akvariestammerne.
Hnísa — 1. november 2007, 11:41
Jeg forstår så udemærket jeres holdning, men det er jo ikke let for begyndere at vide hvad man køber. De fisk jeg har er alle købt hos dyrehandlere, og så stoler jeg da på hvad slags det er.
Imdone — 1. november 2007, 12:54
SBS — 1. november 2007, 14:16
Debatten er løbet lidt ud i sandet fra min side når jeg ikke må vise et eksempel *blink*
Ak den kære ytringsfrihed 🙁
Men jeg er da glad for at "næsten" alle er enige om at man bare ikke skal sælge krydsninger, heller ikke selv om man
oplyser om at det er krydsninger. For man ved ikke hvad den næste ejer af krydsningerne gør med dem.
Derfor er det mest korrekte jo vel at beholde fiskene selv, hvis man ikke har modet på at aflive dem.
Mvh.
SBS
Finkeldinken — 1. november 2007, 15:15
Og ja, jeg er heller ikke i tvivl om, at problemerne i forbindelse med avl og indavl blandt heste/hunde/katte overstiger problemerne i fiskeverdnen på mange punkter, men husk lige, at heste alle tilhører samme art, og at der ingen "rene" heste er tilbage (måske prsewalskihesten?) så vi kan aldrig begå den fejl at ødelægge en oprindelige hesteart ved indkrydsning - det løb er kørt for maaange generationer siden. 😉
Hehe - nå, men tilbage til fiskesnakken! 😛
Peter B — 4. november 2007, 17:52
#8. Sandt nok, men til din oplysning skal jeg lige nævne at rød sværddrager faktisk findes i natur tilstand, i et lokal område i Mexico!
# 20. NEJ!!!
Ang. krikker , Fredriksborg styrer 🙂
Henrik Dahl — 4. november 2007, 19:49
kunne du finde på sælge en Krydsning!!! så prøv sæt dig i mit sted hvor længe det vil tage og opdrætte yngel til sådan flok og finde ud af der noget Kryds i...
Krydsning. den er lidt svær mange af Varianterne i Malawi søen er jo kun evolutionen der har sat sine spor...
hvordan kan vi gøre mod feks. en lille afrikaner Fanger en Afra og slipper den løs mellem andre varianter af Afra i modsatte af søen 😛 (det der helt sikkert ikke så stor risiko for 🙂)
Alt mit Opdræt idag er kun bestående Af Vildfangede alt sammen fra samme Importør... sådan den eneste måde man kan Garantere sig på... medmindre Importøren laver nummer... men det vil jo koste ham penge... da jeg altid tømmer hele Flokken i akvariet...
men til dem der ikke er inde i Krydsning vil jeg lige komme med et Krydsning eks om gener... så har du anelse om der Krydsning og ikke vil være Lorten mellem 2 fingere
feks har vi en Guppy den kalder vi fisk1... og en Platy fisk2...(selvfølgelig nok dårligt eksempel da de vil have 99.9% chance for ikke Krydse)
de 2 fisk har en række gener hver gen har en bestemmelse og fiskens form et andet Farve osv... her eksempel med X og Y kan gøre imod den 3rd generation i rækken
Fisk1. har gensammensæt fra naturen sådan : XXXyXyyXX
Fisk2. har gensammensæt fra naturen sådan : XyXYXyyXy
Krydsfisken vil se evt sådan ud: XXXyXyyXy (men ligner Fisk 1 en Guppy med et gen til Forskel)
og så køre klatten hos den som køber denne fisk og vil lave yngel på den i god tro for pludselig inde i rækken af generation vil det gen træde frem... Så i bund og grund lad være med og sælge Yngel fra fisk du ikke er sikker på
det vil være mest humant... vil du lave Yngel til og sælge ud af. så start så langt tilbage i rækken af generationer som overhovedet muligt.
selv derfor jeg KUN bruger Vildtfangede delt op i Akvarier hver for sig. 🙂
sikke en smøre og moral prædiken håber der nogen der vil tage dette op til eftertragtning
Aufwuchs — 4. november 2007, 20:48
#18 Det var lige før, jeg håbede, det var rigtigt, hvad du skrev. Kunne have været en fin spøg:)
Henrik Dahl — 4. november 2007, 21:01
Henrik Dahl — 4. november 2007, 21:11
Gener vil ikke Pluse desværre... men nok nærmere en hvid fisk med en Sort plet. lige præcis den sorte Plet vil fortælle at fisken har et gen i sig som ikke burde være der hvis fisken fra naturens side ville være helt hvid...
Hver del af Kroppen vil være sammensætning af tusindvis af gener. hvor de Aktive Gener vil sætte fisken Udseende/Farve
Aufwuchs — 4. november 2007, 21:19
Henrik Dahl — 4. november 2007, 21:37
nu ligger min erfaring så mest ved Malawi Cichlider (selvskabsfisk skal man nu ikke være så bekymrede for da mange af dem er langt fra hinanden)
men her lidt af min erfaring der fik mig til og splitte fisk. så jeg var fri for tage dem med Bukserne nede 🙂
havde nogen Melanochromis Johanni eastern til og gå i et akvarie
hvor jeg smed en Pseudotropheus Saulosi (hun) ned til dem som jeg fik med til nogen Akvarier jeg lige havde købt Hun var den eneste Mbuna der var resten Var Gracilis
nå men Johanni og Saulosien Krydser efter jeg så en Dans og dagen efter gik hun med Skuffe heldigvis smed Hun dem 🙂
har så senere hen fulgt Forums og billede om evt Krydsning med de Arter at jeg ikke hersker nogen Tvivl. og har været meget påpasselig siden... da jeg er stolt af mit Opdræt tager jeg kun yngel fra Mine arts akvarier.... dog går de sammen mange af dem når jeg ikke køre Opdræt på lige de fisk... så alt hva der sker af Yngel mens jeg har forskellige til og gå sammen forlader ikke Akvariet i live. forhåbentlig bliver de spist. dem der overlever ender som foder til mine rovfisk
Aufwuchs — 4. november 2007, 21:54
Mht. Saulosi, så har jeg én han gående. Hans hunner er kradset af, og jeg har ikke lige fået fat i nogle nye endnu, men selv da de var i live, opførte han sig, som om han var villig til at hoppe på alt, der havde en puls:)
KimJ — 4. november 2007, 22:08
Jeg har selv tænkt på at lave sådan en kompatibilitetetstabel til min hjemmeside, men droppet det igen. Problemet er, at der er alt for mange variable forhold der spiller ind, til at man kan sige noget med sikkerhed (antal, akvariestørrelse, dominans m.m.)
Hvis man ikke har mulighed for at gøre som Henrik, må man ty til at holde arter som erfaringsmæssigt har meget lille chance for krydsninger, sørge for at der er tilstrækkelig mange af hvert køn af de forskellige arter og så ellers holde nøje øje med hvad der foregår i akvariet, og gribe ind, hvis en enkelt han bliver for dominerende.
Unimati — 4. november 2007, 22:58
Jeg slår omkring 100 kryds ihjel om året, men tendensen er heldigvis nedadgående..... det kommer sig self af, at jeg sjældent køber fra private, som jeg ikke kender, samt oplysningstrådene på bla. cichlids 😉
En krydset fisk skal bare dø.... og så er den såmænd ikke længere. Der er mange, der siger, at de gerne vil have dem til at vokse op for at se, hvordan de kommer til at se ud...... NEJ!!!!!! Der kommer et tidspunkt i næsten alle akvaristers liv, hvor man bare dropper det hele, og det kan bare ikke gå hurtigt nok, og dermed glemmer man at fortælle, at nogle af ens fisk er kryds, og så har vi balladen *doh*;(
DaTankBully — 4. november 2007, 23:13
TorbenS — 4. november 2007, 23:46
(Men har en dominerende Saulosi han der ikke farver ud som ventet så pt. er jeg lidt skeptisk mht. hans oprindelse andet end at den er købt hos en mindre forhandler her på djævleøen. Mere om det en anden dag og i en anden tråd når jeg har fundet kameraet frem.)
chrom — 5. november 2007, 00:57
Dit eksempel gælder kun hvis man ser på en enkelt karakterer der er styrer af et enkelt gen (dominant/ressesivt). men men en meget stor del af fiskenes karakterer i form af farve, tegninger, struktur, mål og det overordnede udseende vil være styret af et stører antal af gener (multi locus) hvilket resultere i at selve karaktererne hos hybriden vil være en blanding i stil med: hvid x sort = grå
Hybrider vil have en blanding af forældrenes karakterer for de karakterer der er styret af et enkelt gen (nogen karakterer fra en forældreart og nogen fra den anden) og vil have karakterer der er en mellemting mellem forældrenes karakterer for de karakterer der er styret af flere gener. Ser man på hybridens overordnede udseende vil den fremstå som en mellemting mellem de to forældre arter.
De fleste arter i søerne kan krydses, men som tommelfingerregel er hybridisering mellem slægterne meget sjældne. Som i eksemplet #35 med melanochromis og Pseudotropheus, forekommer der også hybridisere mellem slægterne, men det vil være mindre hyppigt og afkommet vil være let at genkende som en hybrid på grund af den støre forskel mellem forældre arterne.
Jeg har set nogen ret ekstreme eksempler på hybridisering mellem slægter som for eksempel Altolamprologus x Julidochromis og Dimidiochromis X Labidochromis, så man kan aldrig føle sig sikker. Jeg skal se om jeg kan finde linket.
Henrik Dahl — 5. november 2007, 01:04
Og selvfølgelig Plus for en lidt anden måde og sætte tingene i perspektiv på 🙂
chrom — 5. november 2007, 01:12
http://burnel.club.fr/horreur_hybrides.htm
http://89.106.23.68/vbulletin/showthread.php?t=43957
Henrik Dahl — 5. november 2007, 01:36
Imdone — 5. november 2007, 14:50
Og om krydsne i naturen bare uddør igen ?... Det må vel ske i naturen engang imellem.. ellers ville man jo ikke se den artsdivercitet man ser idag?
chrom — 5. november 2007, 16:16
Men første generations hybrider(F1) er ikke noget man observere ret tit i søerne, og i forhold til en menneske alder er det en meget sjælden proces, Men med genetiske metoder kan man se mønstre og resultater af historiske hybridissering langt tilbage i tiden.
De genetiske stamtræer man har konstrueret er for det meste ekstremt rodede i forhold til det forventede slægtskab eller stamtræer fra andre cichlider eller andre dyregrupper, årsagen kan ikke kun tilskrives hybridisering mellem arterne og en den ekstremt korte udviklingstid til et ekstremt antal arter er med til at komplicere konstruktionen af pålidelige stamtræer.
Imdone — 5. november 2007, 17:08
chrom — 5. november 2007, 19:20
I akvariet er der næsten ingen selektion mod hybriderne og hyppigheden af hybrider er meget højere end i naturen, desuden vil mange af de arter der kan hybridisere være geografisk adskilt i naturen.
En af de ting der er så fascinerende ved cichliderne er jo netop at man ved at sammenligne arterne kan se hvordan naturen har formet og fintunet adfærd og struktur til præcist den levevis og habitat som de findes i.
Tillader vi hybridiseing på kryds og tværs i vores akvarier og avler videre på afkommet, vil fiskene måske være ganske flotte men de vil miste de artsspecifikke tilpasninger.
Det kan sammenlignes med at man skiller et folkevognsrugbrød og en farrai ad og bygger to nye biler af tilfældige dele fra de to biler. Man vil hverken får særligt gode sportsvogne eller særligt gode familiebiler, men de vil da nok se sjove ud.
thues — 5. november 2007, 19:46
---
Før man bliver alt for religiøse omkring krydsninger. De mollyer, sværddragere og platyer, man kan købe i forretningerne, er stort set alle sammen blandet af forskellige arter - og er altså hybrider om man vil. Dels fordi man ofte har haft svært ved at skelne arterne fra hinanden og dels bevidst som et led i kulturopdræt, hvor der OGSÅ er brugt selektiv avl.
Jeg arbejder selv med naturformer af ungefødende fisk - også for at bevare dem i hobbyen. Men jeg har svært ved at hidse mig voldsomt op over krydsninger og hybrider - med mindre man på den måde producerer fisk, der har svært ved at svømme eller på anden måde er hanndicappede - ballonmollyer er et godt eksempel på den form for dyremishandling, og det er forkasteligt. Men at man for eksempel krydser arter for at fremavle fisk med en bestemt farve, hidser mig ikke op. Heller ikke selv om det er en cichlide..😉
----
Derimod kan jeg godt se et godt formål med, at dedikerede akvarister arbejder med at bevare de oprindelige arter uanset om vi snakker cichlider eller ungefødende eller noget tredje. Hvis man arbejder på den måde med fiskene er både art og for den sags skyld lokation vigtig - også fordi en variation, der lever et bestemt sted (lokation), på et tidspunkt KAN blive videnskabelig anerkendt som en selvstændig art. Et godt spørgsmål er i øvrigt: Hvad er en art ? Det er der ikke nogen helt klar heller ikke videnskabelig defintion på 🙂
Men den debat vil nok føre for vidt - og personligt accepterer jeg alle videnskabeligt anerkendte arter som selvstændige arter - ind til det bliver ændret (og der sker konstant ændringer) 😀
Finkeldinken — 5. november 2007, 19:58
Chrom og Thues: Det er altid en ren for nøjelse for mig at læse, når I går i krig med emner som dette!
Min holdning til "alm" hybrider er repræsenteret tidligere i tråden.
Min holdning til "kulturfisk" generelt står og falder dog med dyrevelfærden.
chrom — 5. november 2007, 21:48
Sjældne.....bliver vi evt. nød til at definere præcist hvad der menes med sjældne???
Størstedelen af dyr og planter hybridiserer ikke, men der er mange undtagelser og i nogen grupper kan det endda være meget almindeligt. Ser man på de arter der hybridiserer vil niveauet af hybridisering være balanceret af selektion eller avancerede paringssystemer der forhindre at artskarakteristika nedbrydes Ellers ville arterne jo være blandet sammen for længst til en ny blandings art. Det er rigtigt at hybridisering er en evolutionær proces der kan føre til nye arter, men artsdannelse ud fra hybrider er ikke nær så hyppigt som artsdannelse baseret på selektion og geografisk isolation.
Religiøst..... tja vi må jo acceptere at folk har forskellige grunde til at have akvarium. De ting der fascinerer mig er naturens mangfoldighed og de processer der har tilpasset arterne/underarterne til deres omgivelser. For andre er det måske spørgsmålet om at have nogen flotte fisk at kigge på og ved selektiv avl/hybridisering selv at være med til at bestemme fiskenes udseende.
De to interesser er jo direkte modstridende og kan ikke arbejde med de samme akvariestammer, den ene gruppe arbejder på at skabe nye kontrollerede karakterer og fjerne variationen, hvor imod den anden prøver at bevare den naturlige variation af former, farver og tilpasninger (ligegyldigt om vi snakker om arter eller underarter)
Jeg siger ikke at det ene er bedre end det andet, men at man bliver nød til at holde styr på navnen i form af arter, undrerarter varianter og racer så vi ikke ødelægger det for hinanden.
thues — 6. november 2007, 15:53
Med hensyn til referencer på Poecilia formosa, er hovedreferencen en bog - eller mere præcist en PHD-afhandling ved universitetet i Amsterdam udgivet som bog: Fred Poeser: From the Amazon river to the Amazon molly and back again, Taxonomy and Evolution of Poecilia - p. 157-p.159. Ifølge samme bog, p.156 -p. 160, er der i Poecilia-slægten tre arter, som er resultatet af en hybridisering - altså krydsninger - i naturen, og det skal ses i forhold til, at der er CIRKA 40 arter i slægten. Om det - hvis vi nu tager den slægt som udgangspunkt - er sjældent eller ej kan diskuteres. I Xiphophorus-slægten (også fra Poeciliidae-familien) er der også arter, som er resultat af "naturlige" krydsninger, men langt de fleste er også her på anden vis et resultat af tilpasning og selektion (to sider af samme sag).
Omkring Poecilia formosa er her en o.k beskrivelse fra Wikipedia (med alle de forbehold, der i øvrigt skal tages overfor dette net-leksikon): http://en.wikipedia.org/wiki/Amazon_molly
samt http://www.fishbase.org/Summary/SpeciesSummary.php?id=3225
(som der også skal tages visse forbehold overfor).
If'ølge Fred Poser (se ovenfor) er P. formosa en krydsning af P. mexicana (limantouri) og P. latipinna. De to andre Poecilia-arter, der er opstået gennnem hybridisering er Poecilia kykesis og Poecilia latipunctata.
Der er dog nogen usikkerhed om de præcise krydsninger (det erkendes også i bogen).
---
Nok om det i denne omgang. Jeg er enig med dig i dine synspunkter omkring den naturlige selektion. Kun hybrider, der kan tilpasse sig og klare sig har en chance - ellers går de simpelthen til i naturen, og det er en væsentlig forskel i forhold til, hvad der sker i et typisk akvarium. Det samme kan i øvrigt sige om naturlige variationer, der udvikler sig (mutationer) - nogle få bliver ved med at udvikle sig og ender måske som en art, de fleste klarer ikke selektionen. Også det kan være et problem i akvarierne - oftest et større problem end eksempelvis indavl: Selektionen virker ikke i akvariet. Det kan vi dog godt modvirke lidt (for eksempel ved at fjerne misdannede indvider, udsætte fiskene for faktorer som temperatursvingninger for arter, hvor det er en del af den "naturlige" selektion og så videre).
---
Det sidste du skriver er jeg helt enig i. Og det er jo faktisk i al beskedenhed det vi forsøger på i Poecilia Scandinavia, når vi arbejder med naturformer, navne og lokaliteter. Jeg er helt enig i, at hvis man fremavler eksempelvis røde sværddragere via krydsninger i Xiphophorus-slægten, går der noget tabt - blandt andet i forhold til, at de oprindelige arter har haft en forskellig adfærd..
---
Til aller sidst. Det her løser ikke spørgsmålet rejst i mit første indlæg: Hvad er en art ? På nogle måder er taxonomi mere holdninger end eksakt videnskab 😀
chrom — 6. november 2007, 22:02
Der findes efterhånden et stører antal artsbegreber /artsdefinitioner. En af de første var at,
arter er morfologisk(udseende) og/eller økologisk distinkte grupper af organismer der ikke kan parre sig med andre grupper.
Efterhånden som man så senere observerede krydsninger mellem arter i fangenskab har man så tilføjet at
arter er morphologisk og/eller økologisk distinkte grupper af organismer der under naturlige forhold ikke parre sig med med andre grupper eller hvor evt. krydsninger vil være sterile.
Efterhånden som man så har observeret hybrider, spor efter hybridisering og desiderert udveksling og indkorporerering af fremmede genre i stort set alle dyre- og plantegrupper, er man til sidst endt med en definition der ikke længere indeholder restriktioner mod hybridisering.
Men en konkret definition er blevet meget mere langhåret
For at tale om en art skal populationskarakteristica være stabilt og ditinkt fra andre grupper af organismer, der må være en form for reproduktiv barriere der evt. sammen med selektion forhindre at populationen optager gener fra andre populationer der nedbryder den enkelte arts økologiske tilpasninger.
Artsnavnene skal jo ses som hypoteser om at den gruppe man definere under artsnavnet er reproduktivt isoleret, ikke nødvendigvis fuldstændigt isoleret, fra andre grupper af organismer. Har man tilpas mange indikationer på at det er tilfældet så bliver arten accepteret, men det er stadig kun en hypotese, og senere undersøgelser kan evt. påvise en flydende overgang uden nogen egentlig barriere mellem to arter, og så opsætte en mere sandsynlig hypotese om at de to arter er en gruppe/art. Det er ikke anderledes end i de eksakte videnskaber hvor eksempelvis Newtons hypoteser ikke virker på kvantemekanisk niveau og derfor må erstattes af nye hypoteser efterhånden som vi laver nye undersøgelser og får ny viden.
Det kan godt forekomme som om at systematikken er skabt for at vi mennesker skal kunne holde rede på variationen i naturen og det er da også en del af grunden, men det er jo ikke tilfældigt menneskabte grupperinger vi arbejder med, naturen er jo delt op i grupper af organismer der er mere beslægtede og mere ensartede inden for grupperne end mellem grupperne. At vi så ikke altid kan genkænde grupperne er en anden side af sagen.
Med hensyn til hybrider er den biologiske definition meget nemmere. En hybrid er en blanding imellem to morphologisk(udseende) og/eller økologisk distinkte populationer. Definitionen dækker altså ikke kun kryds mellem arter men omfatter også underarter og geografisk adskilte populationer.
Arts definitionen har ikke den store betydning for diskussionen. Hvis man er interesseret fiskenes naturlige udvikling og tilpasning giver det heller ikke mening at blande lokalevarianter ,der i naturen aldrig ville have haft en fysik mulighed for at parre sig, og derved nedbryde de tilpasninger der er opstået i de tusinder af år der er gået siden de to grupper blev splittet op
chrom — 6. november 2007, 22:06
thues — 7. november 2007, 06:03
Alligevel er den genetiske variation ifølge nogle for snæver til at tale om flere arter (der er ikke enighed - heller ikke videnskabeligt).
Jeg har hørt en biolog kalde taxonomi mere et udtryk for livsholdning end eksakt videnskab, og at der forskellige holdninger også blandt biologer (samlere og splittere) er velkendt. Det er selvfølgelig stadig rigtig, at organismerne er mere ensartede indenfor grupperne end mellem grupperne - og at taxonomi på den led faktisk også fremmer vores forståelse af naturen og selvfølgelig ikke er et udtryk for de rene tilfældigheder. Det er helt klart. Men samtidig er naturen ofte mere dynamisk end systematikken - det tror jeg, at de forskere, jeg kender, alle vil bekræfte. Systematikken handler derfor også om at have et system, der gør det muligt at forstå og overskue, og det er bestemt også nødvendigt. Det slår bare ikke altid helt til - specielt ikke når vi bliver konkrete (som i eksemplet med ovenstående slægt). Omvendt er den dynamik - der er i det - også med til at gøre det spændende (og den hænger også sammen med forskning og ny viden). Man skal bare ikke tro på endelige svar på så forfærdelig meget, men det tror jeg, vi er ret enige om. Jeg er ikke spor videnskabsfjendsk ()tværtimod), men bergreber (for eksempel artsbegrebet) kan konkret tolkes forskelligt, og bliver det. Og det ville nok også være mærkeligt, hvis det ikke også var sådan.
Citat:
"Hvis man er interesseret fiskenes naturlige udvikling og tilpasning giver det heller ikke mening at blande lokalevarianter ,der i naturen aldrig ville have haft en fysik mulighed for at parre sig, og derved nedbryde de tilpasninger der er opstået i de tusinder af år der er gået siden de to grupper blev splittet op"
Citat slut
Her vi 100 procent enige. Det ville nok også være mærkeligt, hvis jeg mente noget andet (i forhold til det, jeg arbejder med i hobbyen),
thues — 7. november 2007, 06:07
Bruger #513037 — 7. november 2007, 08:14
Naturen eksperimentere og det vil den altid gøre.
Der hvor jeg står af er når mennesker blander sig, og frembringer en masse underlige kultur fisk.
Der er så enorm arts ridom i naturen, så vi skulle hellere bruge kræfter og resurser på at bevare dem, og deres levesteder i naturen.
Så herfra skal der lyde et klart nej til at sælge / købe menneske skabte kryds / kulturfisk.
Ryan — 7. november 2007, 08:44
Så som som, hunde og katte osv. der er det helt legalt at krydse på kryds & tværs, *uhh*
😉
thues — 7. november 2007, 12:36
Man kan da godt have hund og samtidig mene, at ulvenes naturlige levesteder bør bevares...
Ligesom der godt kan være nogle, der vægter at have et akvarium som et møbel i stuen med flotte røde sværddragere (som kan være hybrider - altså en krydsning mellem arter), mens andre gerne vil se noget af den artsspecifikke adfærd, der for eksempel knytter sig til Xiphophorus montezumae eller Xiphophorus helleri(i) for at nævne to forskellige sværddragerarter. Hvis man vil bevare de oprindelige arter og det øjebliksbillede fra naturen, det kan give - er man nødt til at arbejde med både arter og lokationer, fordi der indenfor samme art kan være store lokale variationer.
Akvarie West Vol.3 — 7. november 2007, 13:37
Mange af de arter vi sælger i forretningerne f.eks. Rød Sværddrager og Black Molly er krydsninger mellem forskellige arter.
Brian C — 7. november 2007, 13:50
Mange af de arter vi sælger i forretningerne f.eks. Rød Sværddrager og Black Molly er krydsninger mellem forskellige arter.[/citat]
jep poecilia formosa se #49 😉
men bortset fra det, så er det en ret spændende debat
Finkeldinken — 7. november 2007, 16:08
Så som som, hunde og katte osv. der er det helt legalt at krydse på kryds & tværs, *uhh*
😉
[/citat]
Hehe...du har ikke været meget i racekatte/hunde/hesteverdenen, hva 😉
Det er muligt, at det juridisk er helt legalt at krydse dem, men prøv at gå ind på en racekatteside og sæt en perser x europé til salg eller debat, så skal du bare se løjer! 😉
Når det så er sagt, så er det jo ikke arter, men racer, der her er tale om, og det mener jeg er en helt anden diskussion. 😉
THEMOLE8700 — 6. januar 2008, 10:40
Frode — 6. januar 2008, 10:59
Stop salg af krydsninger er det samme som at fjerne grundlaget for hele hobbyen.
KasperK/Lolland — 6. januar 2008, 15:50
Imdone — 6. januar 2008, 18:12
Så som som, hunde og katte osv. der er det helt legalt at krydse på kryds & tværs, *uhh*
😉
[/citat]
Hehe...du har ikke været meget i racekatte/hunde/hesteverdenen, hva 😉
Det er muligt, at det juridisk er helt legalt at krydse dem, men prøv at gå ind på en racekatteside og sæt en perser x europé til salg eller debat, så skal du bare se løjer! 😉
Når det så er sagt, så er det jo ikke arter, men racer, der her er tale om, og det mener jeg er en helt anden diskussion. 😉[/citat]
Hmm, de såkaldte bengalske katte stammer da for et kryds mellem 2x racer, katte og bengalske tiger, de bliver da betragtet som en selvstændig race idag?
thues — 6. januar 2008, 18:12
At der i naturen optræder hybrider, der er et resultat af menneskelig indgriben, er korrekt. Det gælder for eksempel nogle af de Xiphophorus-krydsninger, som man i dag kan finde i det nordlige Mexico, og som man ikke kunne finde førhen. Her er der meget, som tyder på, at nogle naturlige barrierer mellem arterne er forsvundet som følge af menneskelig indgriben - så det kan altså også være mere indirekte - men stadig med voldsomme følger - end beskrevet i #63.
Det betyder dog ikke, at der ikke også kan forekomme krydsninger af naturlig vej - som kan klare sig og finde sin egen nische og udvikle sig til en selvstændig art. Som det for eksempel er tilfældet med Poecilia formosa (arten kun med hunner). I de fleste tilfælde udvikles en ny art som en form for mutation, som er tilstrækkelig god til at tilpasse sig og derved evolutionært udvikle sig til en ny art. Et eksempel kan være en art, der lever i forskellige vandhuller - nogle med mange rovfisk, og nogle med kun få. Med en Gambusia-art på Barbados, der lever i såkaldte "blå huller", hvor forholdene bortset fra antallet af rovfisk er stort set ens, er et godt eksempel, som der fornylig er lavet en videnskabelig undersøgelse af - og meget tyder på, at de har udviklet sig til to arter allerede. I det ene tilfælde er det vigtigst hurtigt at kunne komme væk - i det andet at kunne svømme langt (fødesøgning), og det får blandt andet konsekvenser for kropsform - og forsøg viser (i rapporten), at hunner foretrækker hanner med samme kropsform som dem selv.
Men det andet - altså en ny art som følge af en krydsning - eksisterer altså også, selv om det er sjældnere. I den sammenhæng kan man godt tale om naturlige krydsninger.
At grundlaget for hobbyen skulle forsvinde, hvis krydsningerne forsvandt, tror jeg ikke på, Det er rigtig, det er en industri - men hobbyen er ikke nødvendigvis bare afhængig af, at industrien eller en gren af den er til stede. Eksport af fisk er eksempelvis også en industri, og der finder også et stort opdræt sted af fisk, der ikke er krydsninger (jvf. Kaspers indlæg). Derimod tror jeg, det er aldeles urealistisk at forestille sig et stop for krydsninger. Ligesom eksport af fisk - hvis det foregår ordentlig ikke er nogen katastrofe - er krydsninger det heller ikke, hvis det foregår ordentligt, og man i øvrigt ikke fremavler handicappede dyr.
Men det er rigtigt, at det, der kendetegner en bestemt art, både kan være udseende og adfærd. Hvis man gerne vil iagtage det - en artsspecifik adfærd eller måske endda, hvordan en han aktivt bruger det artsspecifikke udseende i sit kurmageri, er det vigtigt OGSÅ at holde fast i naturformer, hvor arterne IKKE er krydsede. Det kan så også være ens hobby 😉
Finkeldinken — 11. februar 2008, 20:47
Hmm, de såkaldte bengalske katte stammer da for et kryds mellem 2x racer, katte og bengalske tiger, de bliver da betragtet som en selvstændig race idag?[/citat]
Det kan du have ret i, og jeg kender skam godt mine katteracer til husbehov, men lur mig, om der ikke var højrøstet ballade om de krydsninger i lang tid, og faktisk stadig er det i visse kredse. Det samme med Pixie bob'en, hvor der er noget los-halløj indover.
Hehe ja - det skægge i den retning er, at hvis der bare er nogle, der fortsætter længe nok med krydsningerne/hybriderne og knokler for det, så kan de godt lige pludselig blive "god latin" i racekatteverdenen - især, hvis "de rigtige" pludselig ser "lyset" i den nye race (eller hybrid, som er dem, du selv nævner).
Det er både sket på "arts-hybrid"-området med fx. Bengals og Pixies/lynxcats og på raceområdet med fx burmilla, tonkineser og mange andre. Men fælles for dem alle er, at der er vild ståhej hver eneste gang der er nogle, der dukker op med en ny blanding. 😀
...men sjovt nok er ståhejen hurtigere i ro igen, hvis det er en gammel, kendt opdrætter, der forsøger sig, end hvis det er en n00b, eller en semikendt opkomling! Skæg er vores verden... 😉
KimJ — 11. februar 2008, 21:08
Skal vi ikke lige slå fast, at der naturligvis IKKE er anvendt Bengalske tigre, til at fremavle Bengalske katte 😀:D:D
Finkeldinken — 11. februar 2008, 21:25
hr_Meyer — 12. februar 2008, 16:12
undskyld jeg lige låner tråden.
Rasmus6700 — 12. februar 2008, 16:50
hr_Meyer — 12. februar 2008, 22:14
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.