Akvarier der springer læk/ bliver utætte...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kjaer — 1. november 2007, 14:41

Det kunne være intressant at se hvor mange der har været ude for at et akvarie springer læk/bliver utæt/ eller lignende...

Skriv gerne både hvis du har været ude for det eller ikke har, så kan vi lave en lille statistik over hvor ofte/sjældent det sker.

Skriv også gerne hvilket mærke og hvor gammelt akvariet var samt om det stod skævt, om der var flamingo mellem akvarie og bord osv.

Selv har jeg ikke været ude for at mine akvarier har sprukket eller har været utætte (ikke mens der har været vand i ihverfald).🙂

flemse — 1. november 2007, 15:01

Hej Kjaer

Har fonylig været belastet med et 112 Ltr som blev utæt il øbet af natten så konen vækkede mig 5:30 om morgenen og bad mig sørge for mit udstyr ikke ødelagde vores tæppe på kontoret,ellers har jeg været forskånet for defekte akvarier.
Er ellers lige blevet færdig med at lime en 325 Ltr til udhuset,og det står til afprøvning i haven nu!
mvh
Flemse

flemse — 1. november 2007, 15:03

Hej igen glemte lige :ingen underlag eller andre ting og det var lige/ i vage da det sprang læg,alder kendes ikke men +7 år.

dragonbook — 1. november 2007, 15:03

Har selv haft et 325 L akv. der uden varsel blev utæt. Akvariet stod solidt, var i vatter og havde kørt i ca. 2 år uden problemer.

Det var et brugt akvastabil akvarie med nogle år på bagen. 🙁

Brain — 1. november 2007, 15:13

Jeg har haft 23 forskellige akvarier efterhånden, og kun 2 har været utætte.

Det ene, et 120 liters hjemmelavet, blev utæt dagen efter jeg havde været ved at sætte en stor sten i. Det kunne silikonen åbenbart ikke klare, og slap i bunden. Da halvdelen af vandet var løbet ud blev den mærkeligt nok tæt igen. Jeg har aldrig fået mig taget sammen til at tætne den ordentligt, så den står nu i haven halvt fyldt med regnvand og myggelarver 🙂

Det andet akvarie der blev utæt er et 25 liters der begyndte at dryppe lidt fra hjørnet. Det står nu tomt, da jeg ikke har mod på selv at lappe det. Men jeg har jo også lidt andre akvarier at lege med, så jeg mangler det ikke helt vildt lige nu 🙂

sidevind — 1. november 2007, 16:14

Jeg havde for ti år siden et 200L akvastabil der revnede i bunden fordi en sten gav sig, jeg havde ikke flamingo under gruset.*doh* derefter er der altid kommet flamingo under gruset.😛
kort tid efter havde jeg et 250L der havde fået limet ny forrude i. da det skulle prøve fyldes sprang forruden simpelthen... den var en anelse skæv og stod i spænd. Så gik der hele ti år og med 14 dages mellemrum gik fugen fra i 2x530 l akvastabil de var nok ca 10 år gl. de stod i vater og på akvastabil skænk. det ene gik pludselig op i limningen mens vi sad og fik kaffe... årsagen er fuldstændig ukendt... det andet blev ligeså stille utæt og vi måtte tømme det da det dryppede temmelig kraftigt. der var monteret en hjemmelavet baggrund i flamingo med alfix jeg har den mistænkt for at den har lavet spænding i skidtet... men eftersom vi har haft noget lignende 100 forskellige akvarier de sidste mange år er statistikken sku rimelig oki....😉

piapp — 1. november 2007, 16:23

jeg havde et 250 L, som var ca 10- 15 år gammelt, det begyndte lige pludselig at dryppe på gulvet, i sommerferien, udover det var vi i gang med at lægge nyt tag på huset og købe hest 😮. puh ha det var lige til at blive stresset af. i gang med at lede efter et nyt, det fandt jeg i dba, 500 L med underskabe, amatur, varmelegeme og lavasten til 1500 kr, der var jeg vidst heldig

mvh Pia

kjaer — 1. november 2007, 16:34

Uha... Jeg bliver jo helt bekymret nu.

Lillebror — 1. november 2007, 16:39

*uhh* smider i flamingo under gruset??? upps.. det har jeg ikke gjort..

Dixen — 1. november 2007, 16:40

Mit 530 liters Effectline blev for en måned siden utæt. Det var næsten i vatter, havde en flamingoplade mellem glas og bord, og det var under 2 år gammelt, så garantien var stadig gældende.

jery — 1. november 2007, 17:02

Købte et Akvaustabil Effectline 250 l, lige da de var kommet frem. Det stod perfekt i vater, porsastel med plade + flamingo.
Efter få måneder blev det simpelthen utæt, vandet sivede langsomt og kom ud gennem porsabenene. Vi kunne ikke finde utætheden (det er en kendt børnesygdom på de første Effectline, som var dårligt limede). Lige pludseligt kom der mere vand ud på gulvet, så jeg spurtede i byen og indkøbte 1 stk. Akvaline 250 l, flyttede alting og skrottede l....akvariet. Ville ikke bytte det på garantien (som det hed dengang), for jeg ønskede ikke det mærke igen.

kjaer — 1. november 2007, 17:10

Er Akvastabil specielt upålidlige eller hvad? Troede eller det var god kvalitet...*blink*

Lani — 1. november 2007, 17:19

Nok dem der er solgt flest af. Og kva det, naturligvis også dem der er flest af, som er utætte. 😉

jery — 1. november 2007, 17:19

#11: absolut ingen klager over det gamle Akvastabil, som var så godt som nyt, da jeg gav det væk 10 år gl.

jery — 1. november 2007, 17:20

Glemte i øvrigt: akvarierne i de gode gamle dage var næsten kronisk utætte. De var kittet i jernramme, og kittet havde en tendens til at tørre lidt ud. Så kom der nogle dråber vand, og rammen rustede, men man kittede bare udefra og malede rammen.

Brian C — 1. november 2007, 18:24

Jeg har "kun" haft et enkelt akvarie der revnede, det var et akvastabil 250 liter, fejlen var min egen, jeg havde lavet en stor stenopsætning i den ene ende, og da akvariet stod på et trægulv som gav efter for stenenes vægt kom akvariet til at stå i spænd og så revnede frontruden, det tog vel et sted mellem 15-20 sek at tømme akvariet på den måde

og for 1-2 måneder siden havde jeg et 144 liters af ukendt fabrikat der pludselig blev utæt så vandet piblede ud af det

Rimmen — 1. november 2007, 20:02

Puh jeg sidder her og får helt dårlige nerver...
Vi har et 530 liters stående med en stor stenopsætning i den ene ende til vores skildpadder.. Der er godt nok flamingo nederst, men har da aldrig overvejet at smide en plade under selve akvarieskabet 😐
Vi har nemlig trægulv, og det er en gammel lejlighed...
Heldigvis skal der kun være sten i indtil starten af december, da de så bliver erstattet af en stor rod i stedet...

Men.. det er nok på tide at få en forsikring *doh*

KasperK/Lolland — 1. november 2007, 20:18

Jeg havde et 160 ltr af ubestemt fabrikat, der begyndte at løsne sig ved bundglasset og frontglasset. Jeg skar fugerne rene og gav akvariet en ny hjørnefuge, skar en aluramme til og byggede et indvendigt filter i den ene side, så jeg kun har et 135 ltr til "akvariebrug"!
Lidt ekstra arbejde, men et fint "nyt" akvarie!

sidevind — 2. november 2007, 08:24

tip til opsætning af akvarie... næsten 100 % skudsikker...

når man har købt sit akvarie skal man først og fremmest have noget det kan stå på helst et stel eller en skænk som er beregnet til et akvarium.

man kan gå ud fra at akvariet kommer til at veje ca 20 % mere end det antal liter det er på eks. et 100 L akvarium kommer ca til at veje 120 kg med grus, sten og vand akvariet vejer jo også noget i sig selv.

derfor skal man også lige sikre sig at gulvet kan holde til vægten. et godt sted at stille et stort tungt akvarium er op af en bærende væg.

når placeringen er bestemt sættes bordet som akvariet skal stå på i vater, de fleste porsaborde og akvarie skænke har fødder der kan justeres.😉

skal akvariet stå på en skænk lægges en tynd flamingo plade mellem akvarie og skænk (til en ny skænk følger der en flamingo plade med som passer i str)

Når man har kontrolleret at akvariet stadig er i vater lægger man en 10-15 mm flamingoplade ned i akvariet, man skærer den til så der er ca 2 cm til for og side rude. så man ikke kan se flamingopladen igennem glasset.

herefter fyldes grus og sten i akvariet. gruset skylles godt inden det kommes i (hvis gruset er skyllet med meget varmt vand, skal det lige køles ned inden det fyldes i)

vand planter og udstyr fyldes i og sluttes til

og nu kan du så vente et par dage mens vandet modner inden du kommer fisk i baljen....


berregning for liter indhold i akvariet

højde x bredde x dybde divideret med 1000

brib — 2. november 2007, 09:01

Siden jeg startede som akvarist i 1965 har jeg kun haft èn enkelt vandskade , og det var med et kittet akvarium .

Til gengæld har jeg omfuget mange utætte akvarier for andre i tidens løb...

kjaer — 2. november 2007, 09:38

#19 Hvis det er et akvarie med ramme er flamingo da unødvendig. har til og med hørt at man ikke må bruge flamingo til disse akvarier. Og nogle dage er også for lidt for at vandet kan nå at modne. En flamingo plade under grus er også unødvendig hvis man ikke har mange sten i akvariet...

Brian C — 2. november 2007, 16:24

Akvastabil leverer en flamingoplade til formålet, jeg kan ikke huske om den leveres sammen med kabinettet, eller akvariet, men der står ihvertfald at den skal benyttes

og jeg har valgt at benytte flamingo under alla mine akvarier, ramme eller ej

sni — 2. november 2007, 17:43

Startede et 530 ltr. akvastabil op og efter 6 dage var der vand på gulvet.
afleverede det hos forhandleren og der så vi at siliconen have sluppet
8 cm nede i det ene hjørne. den nye tank har nu holdt vand i 1 måned,
så håbet det " holder vand " haha 😛

jery — 2. november 2007, 17:45

#19: din vægtangivelse passer ikke, glem alt om 20%, men vær realistisk og tag det fra en ende af.
Mit 327 l hjørneakvarium vejer 70 kg uden noget i. Der er ilagt diverse, som vejer 50 kg og så lige ca. 300 l vand. Det er et helt almindeligt plante-selskabsakvarium. Hvis jeg havde valgt en afrikansk sø-biotop med masser af sten, så ville vægten have været en ganske anden (og gulvet ville ikke kunne bære).
Mit specialbyggede 50 l har tykt glas og et for størrelsen tungt armatur. Alene disse 2 ting er over de 20%.

Bonden — 2. november 2007, 18:11

Har et 200l Akvastabil, som jeg købte brugt for 18 år siden.
Har stået med store marksten fra bund til top i den ene og den anden ende på skift i 10 år, da jeg havde skildpadder. Så stod den tom i 6-7 år og sidste sommer startede jeg den op med fisk igen. Den står på et stel. Ingen flamingo eller andet pop 😉

Det holder bare 100%..... Bank bank 7-9-13

kim k — 2. november 2007, 18:59

så vil jeg godt være den vildeste pølse i gryden. to dage inde i min sommer ferie var jeg endlig færdig til at få mine discus hjem. det var 4uger siden jeg havde fået vand i og det var klar til fisk. så lørdag formiddag kørte jeg efter mine fisk og fik dem ned i baljen og sad med en kop kaffe og kikkede på det færdige resultat og lige pluslig gav det et ordlig skrald og hele stuen var fyldt med vand. ( en træ rod var skyld i det helle den rørte ved frontruden og bagruden samtid og efter en tid havde den suget så meget vand så den klemte ruden ud. det var den sommerferie.🙁🙁

soffi — 2. november 2007, 19:46

[citat]#19: din vægtangivelse passer ikke, glem alt om 20%, men vær realistisk og tag det fra en ende af.
Mit 327 l hjørneakvarium vejer 70 kg uden noget i. Der er ilagt diverse, som vejer 50 kg og så lige ca. 300 l vand. Det er et helt almindeligt plante-selskabsakvarium. Hvis jeg havde valgt en afrikansk sø-biotop med masser af sten, så ville vægten have været en ganske anden (og gulvet ville ikke kunne bære).
Mit specialbyggede 50 l har tykt glas og et for størrelsen tungt armatur. Alene disse 2 ting er over de 20%.[/citat]

Altså de 327L er sikkert målt uden på glasset, der går så lidt liter fra, dit div. du stopper i akvariet fortrænger også lidt vand, sten fortrænger også lidt vand, kender ikke mængdefylden på de forskellige ting, men alt i alt er ca. 20% nok ikke helt hen i vejret *doh*

Har ikke selv oplevet et flækket akvarie, men har dog haft en hjemmelavet ( ikke egen kreation) som blev utæt i en fuge, med en masse døde fisk til følge, og har nu en 250L som jeg har fuget om 2 gange og står nu og venter på at jeg tager mig sammen til at prøve igen *rødmer*

kjaer — 2. november 2007, 20:44

[citat]Akvastabil leverer en flamingoplade til formålet, jeg kan ikke huske om den leveres sammen med kabinettet, eller akvariet, men der står ihvertfald at den skal benyttes

og jeg har valgt at benytte flamingo under alla mine akvarier, ramme eller ej [/citat]

Det må være med kabinettet for der fulgte ikke noget med mit akvarie...

everex — 3. november 2007, 12:14

Hvis man lægger en flamingoplade under et akvarium med ramme, eks. Akvastabil, så skær den til så den passer inden i rammen – altså, så glasset hviler på flamingopladen og ikke rammen (på Akvastabil er der en fordybning i bundrammen, svarende til den i toppen man lægger dækglasset i, den kan man godt lade flamingopladen passe op i). På den måde udligner flamingopladen de ujævnheder og spændinger der måtte være i underlaget. Samtidigt har den, den heldige funktion, at hvis uheldet alligevel skulle være ude og bunden flækker, så kommer alt vandet ikke ud på en gang (da bunden ikke falder ned).
Hvis man bruger en flamingoplade på mellem 8 og 10mm så kan man næsten ikke se den – men det er vigtigt at rammen ”svæver”.
Og så selvfølgeligt, flamingo inden i akvariet også.



Flamingoplader kan købes i byggemarkeder i et utal af tykkelser, til næsten ingen penge.

Everex

Lillebror — 4. november 2007, 08:26

hmm jeg er ikke lige med. Jeg har ikke lagt flamingo under mit akvarie der er med ramme men jeg vil da mene i det rammen går et godt stykke ind under glasset af det udligner eller er jeg helt galt på den? Hvis pladen du stiller akvariet på er helt i vatter og lige så er det jo ikke noget problem i det der ikke vil opstå spændninger i glasset netop fordi alt står fast og er lige. Hvis overfladen på pladen nu var meget buet eller noget kunne det gå hen og blive et problem.

Mvh Thomas

lillemor — 4. november 2007, 11:49

sidste år sprang bunden på mit 64 L. men jeg var selv skyld i det *rødmer* havde glemt st sidde den i rammen da jeg lige havde startet den op fra bunden men til mit held stod der en til svarende akvarie på gulvet og den havde grebet det meste af vandet så der var ikke det store rengøring og men ærgelsen var stor selv om det ikke var en af de større akvarier *skeptisk*

everex — 4. november 2007, 12:35

Hvis man har et underlag der overhovedet ikke kan gi’ sig (eks. en marmorplade) så skulle det være unødvendigt med flamingo under et akvarium med ramme, men alle træ- og spånplader kan arbejde lidt – specielt hvis gulvet ikke er helt stabilt, hvilket de færreste trægulve er.

Anyways, så gør den (flamingopladen) i alt fald ingen skade, og vil i værste fald kun hindre en hurtig udtømning hvis uheldet er ude.
Med hensyn til det med rammens brede, så er det på Akvastabil akvarierne sådanne, at der er en udfræsning i rammen som gør at flamingopladen dækker næsten hele bundglasset.



Everex

sidevind — 4. november 2007, 23:17

Jeg skrev vedrørende modning af vandet at man skulle vente nogle dage....!!!


Sorry jeg tager mine ord i mig igen.....*blink*............

Nogle mener der skal gå et par dage,😛 andre mener en uge er det der skal til*blink* og dem der absolut vil være både skud og bombesikker trækker den i 14 dage eller mere, 😉

Da der er stor forskel på vandkvaliteten fra by til by, og om man har egen boring "som vi har!.... vi har en rigtig god vandkvalitet uden tilsætning af kemiske stoffer oll.

med aqua bon, aqua safe, esclarin og hvad de nu hedder alle de der vandforberedende midler (om man er for eller imod) kan man ret hurtigt komme fisk i vandet....

med ikke vildtfangede fisk skulle der ikke ske noget ved at hælde dem i baljen efter 3-4 dage hvis man absolut ikke kan vente...


venlig hilsen Tanja

som ved meget, men bestemt ikke alt 😛
Man skulle jo gerne blive bare lidt klogere, for hver dag man lærer....!

kim k — 5. november 2007, 07:39

fisk kan gå i postevand lige så snart vandet er varm nok. men det er jo ikke vandet man venter på.
det er de bakterier som sætter sig i det pumpe udstyr man nu har valgt og bruge og der går ca. en 14 dage inden der begynder og komme liv. og flere mdr. inden det er helt oppe og køre alt efter hvor stor en filter volumen man har.
og begynder man og belaste sit filter for hårdt inden den er oppe og køre går der bare forrådnelse i den inden den kommer i gang.*uhh*

Conelius — 24. november 2008, 21:59

Ak ja, så skete det også for mig. Jeg anskaffede mig mit 250L akvarie i onsdags, lod det stå til fredag med lidt vand for at se om det var tæt. Fredag eftermidag kørte jeg så ned for at hente sand, fyldte det i ( oven på flamingopladen), fik planter og fisk over, samme med det meste af deres eget vand og pumpen som havde kørt en uge tid i det gamle akvarie. Jeg fyldte nu akvariet op med tempereret vand og fiskene svømmede rundt og havde det godt. 🙂 En times tid senere gav det et brag var henne for at se til det, intet var at se. ca. ½ time senere kom 2. brag og stadig intet. 🙁 For en sikkerhedsskyld satte jeg telefonen til at vække mig hver 2. time for at tjekke fiskene, da jeg ikke ville have at de skulle tørlægges. Næste morgen kunne jeg så se, hvordan vandet sivede ud ad bunden... Ca 2/3 af vandet lå på mit fine trægulv... *doh*Jeg fik nok lige fiskene over i de andre akvarier og fik så tørret gulvet. Nå det er så lykkedes mig, at finde et 300L som jeg skal hente i morgen, håber at det holder denne gang...

hejzan — 24. november 2008, 22:35

hvordan i alverdan bar du dig af med at tørre 165 liter vand op 😀 ? lækkede noget ikke ned ? gav nogle vandskader eller lign.

skal vist ha skåret min flamingoplade til på akvastabil akvariet, mit ligger på rammen :/ men ork om jeg gider tømme det

Conelius — 25. november 2008, 18:38

Med en masse håndklæder som blev brugt som gulvklude.... - Vi brugte hunde håndklæderne... 😀 - ja, så hjalp mine børn også til. Heldigvis bor jeg i et rækkehus ved jorden...

Conelius — 25. november 2008, 18:42

Jeg har lige hentet mit 325L det står på et alu / prosa bord og jeg ved ikke helt om jeg giver mig i kast med at smide flamingo under eller om jeg bare skal give det lidt silikone indvendigt for en sikkerhedsskyld efter transporten?? Jeg smider selvfølgelig en flamingoplade i akvariet... Hvad mener I, skal der en plade under et prosabord som står i vatter???

hejzan — 25. november 2008, 19:04

du skal kun give silicone hvis det er blevet utæt (efter transporten), hvis det er tæt er det vel unødvendigt...

og hvis du kan få bordet i vatter ville det være perfekt, så kan du udnytte den store vægt bundglasset kan bære..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.