Alger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

pia — 6. november 2007, 11:46

Hej. Jeg har for noget tid siden, valgt at flytte alle mine levendefødende tandkarper i et akvarie for sig selv, da det irriterede mig, at deres yngel blev ædt. Det betyder dog, at min 180 L balje nu er blevet et godt sted for alger. Før blev de ædt af black molly, guppyer og sejfinne molly. I min 180 L balje er der to små sugemaller, et par dværg gurami, et par rød dværg gurami, to scalarer, en stime med rød neon og en med lygtefisk. Hvad vil i foreslå som algebekæmper??? Jeg forestiller mig en naturlig løsning, hvor det evt. er en algespisende fisk jeg smider i baljen, MEN hvilken er god, og kan gå sammen med de omtalte arter. Har nogle et godt forslag??? Hej fra Pia

Bruger #687873 — 6. november 2007, 13:34

Hej Pia :-)

Hvis du er voldsomt plaget af alger, kan du i meget stort omfang komme disse til livs, såfremt du sørger for den rigtige balance i dit akvarie - det handler om forhold som fiskemasse, plantemasse, lys, gødning, overfodring o.s.v. Alt det har jeg desværre ikke hjerne til at kunne forklare, selv bruger jeg at læse mig til tingene og rette ind efter det - ofte uden helt at forstå den totale sammenhæng i det, hvilket jo er en anelse pinligt at indrømme *rødmer* men som regel virker det...

Nu efterlyser du en god algeæder .... jeg tror ikke, der findes én bestemt slags fisk, der tager alle slags alger. Jeg har i ét af mine akvarier (128L) bl.a. 7 dværgsugemaller (Otocinclus) og de arbejder ganske effektivt! De får minimalt med foder, og alligevel har de fine, små, runde maver 😉 Jeg er heller ikke god til at identificere algerne, så om de ville tage dine alger, ved jeg heller ikke... Men mit bud er altså én af Otocinclus-arterne. De er søde og rare fisk, som ikke skader andre fisk .... Men læs i nogle af artsbeskrivelserne, om de matcher de fisk, du har i forvejen. Held med det 🙂

Leif — 6. november 2007, 13:40

Et supplement til Otocinclus kunne være en flok amano rejer. De er notoriske algeædere og gør ellers ikke nogen fortræd.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.