Aktivt kul, hvordan?! Hurtigt svar ønskes

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Styx — 23. juni 2005, 13:05

Hej. Jeg er lige ved at forsøge mig med aktivt kul i mit eheim 2226. Damen i butikken sagde noget med nylonstrømper. Altså, at jeg skulle putte det i nylonstrømper og ned i filteret. Det synes jeg virker lidt bøvlet. Kan jeg ikke bare lægge mellem 2 lag filtervat??

martin — 23. juni 2005, 13:10

Det kan du sagtens, tricket er at du på en eller anden måde skal forhindre kullet i at komme ud i akvariet. Det kommer også an på i hvilken form dit kul er. Hvis det er sådan nogen piller så ville jeg også bare smide det mellem 2 lag filtervat.

/martin

Styx — 23. juni 2005, 13:14

Piller? Ups. Mit er noget støvagtigt noget. Hm, så må jeg hellere bøvle med strømperne. Tak for hurtigt svar!

martin — 23. juni 2005, 13:19

Selv tak.

Men som du skriver så ville jeg smide det i en strømpe, for du kan ikke være sikker på om det smutter ud gennem filtervattet.
Om ikke andet så hjælper du dig selv når det skal skiftes, for det er væsentligt lettere at have med at gøre når det er i en strømpe.

/martin

WebRoy — 23. juni 2005, 16:06

Hej Styx

Jeg fik også en pakke kul med til min Serra pumpe, der lå dog en "srtømpe" i kassen med kullet... Har du tjekket kassen 😉

WebRoy...

Styx — 23. juni 2005, 16:34

Det er ikke noget nyt filter, så ingen kasse at kigge i. Fruen ofrede et par. Det var slet ikke så svært som jeg troede. Hverken at få hende til at ofre strømperne eller få det på plads i filteret.
Grunden til, at jeg vil filtrere med kul er, at jeg har haft furanol i vandet. Nu er spørgsmålet bare, hvor længe er aktivt kul aktivt og hvor lang tid tager det at filtrere furanolrester væk? Pumpen tager 590 liter i timen og akvariet er på 250. Hvor meget kul der var ved jeg ikke rigtigt. Det var en pose fra planteimporten til 45 kroner. Der kan ikke have været mange gram måske 100. Er der nogen, der har en ide om det?
Jeg har planer om at tage kullet ud så hurtigt som muligt, fordi jeg var nødt til at ofre min skuffe/bakke med efimix (eller hvad det nu hedder). Filteret er ikke vanvittig stort.
Lige et tillægsspørgsmål: Jeg har planer om at udskifte efimixen med zeolith. Kan de nitritædende bakterier godt sidde på overfladen af det eller får jeg for lidt overflade i mit filtermateriale med zeolith?

Styx — 23. juni 2005, 16:40

Har lige kigget efter "efimix". Hæ hæ. Det viser sig, at det jeg snakker om er Ehfisubstrat. Det er det jeg vil erstatte med zeolith. Er det ok at gøre det?

martin — 23. juni 2005, 16:47

Jeg mener at have læst et eller andet sted at overfalden på de 2 skulle være mere eller mindre det samme.
Men som Esben her inde engang sagde, så vil zeolitten fjerne nogle af de gavnlige sporstoffer som er i vandet, så jeg ved ikke hvor god en ide det er.
Men hvis det er en 2226 så er der alligevel en del plads til filtermaterialer i den, så at du fjerne en enkelt kurv skulle ikke betyde det store.

Mht hvor lang tid den aktive kul er aktivt så mener jeg at det har absorberet alt det kan efter ca 14 dage.

/martin

Styx — 23. juni 2005, 17:28

Godt så giver vi det 14 dage. Tak. Ja der var noget med sporestoffer, men var det ikke kun saltvand? Det tror jeg. Men ok, jeg ved ikke, hvad der er af vigtige sporestoffer i ferskvand? Der var også det med zeolithen, at det optager ting i ferskvand, som det afgiver igen, når det puttes i saltvand. Men jeg tror ikke, at det bliver noget problem, da mit saltniveau er nogenlunde konstant omkring 1g/liter. Men så igen, hvor længe er zeolith aktivt? Hvis jeg skal bade det i saltvand rimeligt tit, så gider jeg nok ikke bøvle med det. Jeg må vist hellere undersøge det nærmere, inden jeg kommer for godt i gang med det. Igen tak for de hurtige tilbagemeldinger. Det er fedt, man lige kan bruge siden her som opslagsværk i erfaringsbaseret viden.

martin — 23. juni 2005, 17:50

Jeg kan ikke huske hvad det var for sporstoffer... det kan være at Esben melder sig med svaret på hvilke det er.
Jeg ved ikke hvor længe det er aktivt, jeg har prøvet at finde nogle artikler uden held.

/martin

peter — 23. juni 2005, 18:04

Hej

vedr. aktivt kul, jeg bruger det engang imellem både i mit alm. akvarie og i saltvand. Jeg bruger det ganske kortvarigt 4-5 dage og lader det bare hænge i akvariet i en af konens strømper. Det plejer at virke for mig.

Peter

Styx — 23. juni 2005, 19:02

Strontium var i hvert fald et vigtigt sporstof, der blev hængende på zeolithen. Men om der er lignende ting i ferskvand, som vi nødigt vil af med, ved jeg ikke. Jeg vil undersøge det senere.

Styx — 1. juli 2005, 13:01

Nå nu er denne tråd godt nok blevet lidt halvgammel, men jeg må hellere afslutte. Jeg tjekkede nogle tyske hjemmesider for zeolith. Det er tilsyneladende ok at bruge det i saltvand, som Esben også siger. Men ud over det fandt jeg ikke noget nyttigt. Zeolith skulle være helt fantastisk står der flere steder, men det lyder som en gang helseflip. De foreslår nemlig også, at mennesker burde spise det! (det gør de på www.zeolith.org)Hvis der er nogen, der ligger inde med en seriøs beskrivelse af fordelene ved zeolith, vil jeg gerne høre om det.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.