Store træakvarier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Xenos — 21. juli 2004, 18:45

Er der ikke nogen af jer derude der selv har lavet træakvarier, der kunne tænke sig at skrive en lille artikel om bygning af sådan en balje.....Ventzel's balje på 1800 liter giver stof til eftertanke!! 🙂

MVH. Thomas

LasseC — 21. juli 2004, 19:50

Ja det må man sige....

Jeg turde sgu ikk stole på mine egne evner med så stor en balje 🙂

/Lasse

Isdal — 21. juli 2004, 20:32

Ligesom Xenos er jeg også selv ret imponeret over den kolos, Ventzel har stående i stuen.

En dag når der bliver plads og råd (tid til mine fisk har jeg jo altid :-)) så vil jeg også prøve at lave sådan et badekar. Prøvede at søge lidt på Internettet om emnet, og fandt frem til dette link:

http://saltaquarium.about.com/cs/aquariumdiy/l/blcustomtank.htm

Godtnok står der at det er om selvbyg af et saltvandsakvarie, men går ud fra at salt- og ferskvand kræver nogenlunde det samme af et akvarie(?). Der er ihvertfald et godt skema til beregning af glastykkelse... :-)

Xenos — 21. juli 2004, 23:06

Det er også en anden bruger herinde der gør i træakvarier - F.M. - han største er vidst på 2000 l. Prøver lige at sende ham en besked og hører ham om han ikk' vil øse ud af hans erfaringer 🙂

MVH. Thomas

Peter hp — 24. juli 2004, 10:54

Hejsa

I Ciklidbladet nr. 4/98 er der en fin artikel om træakvarier, af Alf-Ole Bull-Tornøe fra Norge.

Mvh. Peter

Xenos — 24. juli 2004, 11:22

Hejsa

Jeg har læst den, men så vidt jeg husker bruger Alf epoxy maling til at male akvarierne indvendigt - og det er vidst ikke så sundt at bruge i længden for hverken mennesker eller fisk har jeg ladet mig fortælle 🙂

Er der nogen der har andre ideer til hvad man kunne bruge istedet? Man burde kunne bruge glasfiber, men det bliver noget dyrere.

MVH. Thomas

Jan Fredsholt — 25. juli 2004, 14:25

Jeg har tidligere lagt mit hovede i blød og er kommet til flg:
Hvad med at beklæde trækassen med filt og derefter et tyndt lag glas på f.eks. 4 mm ?

mvh Jan

Bo Petroimporten — 25. juli 2004, 15:51

Jeg har set FM's akvarie. Det er så vidt jeg husker, bygget efter følgende.

Kassen er bygget af 19mm finner. indvendigt er der så beklædt med tyndt plexiglas. der er kun glas i front. Tykkelsen kan jeg desværre ikke huske.

Den nøjagtige process, må vi se om vi kan få FM til at skrive om.

Det er i øvrigt et kanonflot akvarie.

VH Bo

Jesper — 25. juli 2004, 18:31

Jeg tror ikke Niels vil ud med hvordan man bygger sådan et akvarie, vi er nogle stykker som har forsøgt, at lokke det ud af ham. Men vi har fundet ud af, at der findes mange andre
som også bygger selv og har gjort det siden 70 erne samme fremgangs måde som Niels.

Træ arbejder, så derfor kan man ikke beklæde det med glas, brug glasfiber eller acryl plader.

Mvh. Jesper

Jan Fredsholt — 25. juli 2004, 19:39

>> Træ arbejder, så derfor kan man ikke beklæde det med glas, brug glasfiber eller acryl plader

Du lægger glasset på i mindre stykker samlet med silicone, dermed er det fleksibelt. Det er vel også begrænset hvor meget træet arbejder, jeg går ud fra det er en kraftig konstruktion.

mvh Jan

Xenos — 25. juli 2004, 19:59

Det var da noget underligt noget at holde hemmeligt 🙂

Vi sætter vores lid til F.M.

MVH. Thomas

Jan Fredsholt — 25. juli 2004, 20:03

Så vi det ;-)

Bisgaard — 26. juli 2004, 17:59

jeg har kigget lidt på indlæggende angående et hjemmebygget træakvarie og min plan er at lave en kasse der har målene 200Lx75hx65 også sætte en glasplade i fronten. Men hvad ville i bruge til at holde kassen sammen med? silikone, skuer eller hvad ville i bruge.????

Baggrund for spørgsmålet

jeg ved godt at man ikke kan lave den i ren træ da den ikke kan holde vand. Men jeg har i hjem og fix fundet nogle plader i et materiale som jeg ikke kan huske, der kan holde vand. Og jeg vil med dem beklæde indesiden med disse og lime dem fast med silikone. Det var bare lige hvordan og hvorledes landet ligger. Jeg regner iøvrigt med at der kommer en hjemmeside med projektet. De skal også en baggrund i. men det var kun det øverste jeg vil have svar på.

Jan Fredsholt — 26. juli 2004, 18:50

Jeg ville bruge både skruer og trælim.

Bisgaard — 26. juli 2004, 22:27

okay..jeg tror det bliver trælim så og silikone til plader indvendigt

Faxe — 26. juli 2004, 22:34

Det kan godt være at "Hjem & Fix" pladerne kan holde vand, - men der er nu overvejende
stor sansynlighed for at de også afgiver en hel del uønskede stoffer til vandet, jeg ville så absolut
lime plexiglas indvendig i kassen.

Mvh.
Faxe

Bisgaard — 26. juli 2004, 22:37

det er osse en slags plex...de havde bare et andet navn... det var det jeg ville have skrevet. Men det er plex af en eller anden art

Bisgaard — 27. juli 2004, 00:40

Hvordan lyder ideen med min kasse beklædt med plex egentlig?

Bruger #365439 — 27. juli 2004, 07:47

Jeg har tidligere bygget et 1600L (2,6x0,8x0,7), hvor jeg lavede en vinkeljern ramme i 40x40x5 og limede vandfast krydsfiner inden i vinkeljern rammen i bunden, sider og bagside.
Akvariet blev indvendig beklædt med glasfiber og sort topcoat.
Ruden blev limet i tilsidst, ruden er 15mm i tykkelse.

Går pt og overvejer at bygget et i moduller, som kan samles på stedet.

Tropheusfætteren — 27. juli 2004, 09:49

Træ Akvarie er meget flottere, det står som et møbel mega flot. og et glas akvarie i den størrelse kommer jo til at veje en hel kampvogn. og vandfast krydsfiner kommer ikke til at holde hvis du ikke beklæder det indenvendigt med glasfiber og topcoat. skal snart igang igen med at bygge et mega akvarie inden vinter.

Mvh. Thor

Bisgaard — 27. juli 2004, 10:11

had er topcoat? er det ikke nok med at beklæde det med glasfiber eller plexiglas

Bisgaard — 27. juli 2004, 10:33

men et det absolut nødvendigt hvis jeg skal lave et akvarie selv? eller er det nok med pladerne og en ordentlig gang fue

Xenos — 27. juli 2004, 17:39

Den artikel Peter H.P. nævnte ovenfor er ganske udemærket mht. dimensioner på træ, skruer og glas, hvis bare man ser bort fra epoxy malingen og finder et andet materiale.

http://www.ciklid.se/ciklidbladet_artikel.asp?NR=9804&LOPNR=2

MVH. Thomas

Xenos — 1. december 2004, 21:25

Jeg vækker lige en gammel tråd til live igen 🙂

Jeg sendte en besked til Finn (F.M.) for laaaaang tid siden om gode råd til hvordan man sætter et træakvarium sammen. Grundet forskellige tekniske forhindringer er den først nået frem nu - men bedre sent end aldrig 😉

Finn har lovet at skrive en artikel om bygning af store træakvarier, men indtil da er jeg sikker på han gerne vil svare på spørgsmål for interesserede 🙂

MVH. Thomas

sos — 1. december 2004, 21:45

Xenos -- epoxymaling er faktisk kun giftigt indtil det er tørst da det ikke vil afgive stoffer til vandet derefter !

GLÆDER mig som en lille til NISSE artiklen :e

bak69 — 1. december 2004, 23:50

Jeg kan da lige smide det link jeg endnu har gemt.

http://www.garf.org/

Der er så vidt jeg husker forskellige anvendelige ting bl.a. under DIY

Jeg har aldrig rigtig brugt den.

bak69 — 2. december 2004, 00:09

Der kommer lige lidt flere...

http://www.cichlid-forum.com/articles/diy_plywood_aquarium2.php
http://www.cichlid-forum.com/articles/diy_plywood_aquarium.php

http://www.malawicichlidhomepage.com/panis/plywoodtank.htm (der er flere sider)

http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/tang_1500.html

J.D — 2. december 2004, 06:14

det her er taget fra politikens akvarie bog.

Glasfiberarmeret træakvarium.
det såkaldt glasfiberarmeret træakvarium er en type selvbyggerakvarium, der især har været brugt i Sverige og Norge. I princippet er det en kasse af sammenskruede og limede, vandfaste krydsfinèrplader (19-20mm) eller spånplade (22mm), i hvis forside er udsavet et hul til indkigsruden, og hvis bagside ligeledes kan være udsavet et hul til evt. bagrude, gennem hvilken man kan skabe en illusion om blikket ud i det fjerne blå.
Hele kassen er gjort vandtæt med et lag af såkaldt glasfiberarmeret plastmasse, der igen er påført et tyndt lag af vandafvisende topcoat. Indkigsruden og en evt. bagrude er sat i med silikonefugemasse.
Fordelene ved det glasfiber og plastarmerede træakvarium er, at det kan gøres meget stort, at det lettere kan udformes i udsædvanlige mål og former, samt at man let (inden plastarmeringen) kan bore eller save de nødvendige huller og overløb til forbindelsesrør eller slanger med filtre eller pumper.
Ulemperne ligger først og fremmest i selve arbejdets udførelse. Polyesterglasfiberarmering er specialistarbejde, og der er giftigt på grund af dampe fra den flydende tokomponetblanding af hærder og polyester(udluftning og arbejdsmaske!). Har man påtænkt et større projekt, bør man afgjort rådføre sig med en professionel >>glasfibermand<< eller en glasfiberbådebygger.Snedkerarbejdet kan man måske selv udføre, men har man ikke tidligere arbejdet med glasfiberarmering, er det dumt at prøve at lære det på et 1000 l akvarium i sin stue uden faglig bistand!
Det siger sig selv, at man må begynde med at sikre sig underlagets bæredygtighed i forhold til akvariestørrelsen. En god sokkel til meget store kan laves af tætstillede, lodretstående spånplader under hele bunden. Akvariekassen laves bedst af 19-20 mm vandfast krydsfinèr. Siderne saves ud i de rigtige mål, og med en stiksav saver man hul til forrude (og evt. bagrude). Husk en mindst 10-15 cm bred ramme rundt om hullet af hensyn til styrken. Kassen samles ved at lime siderne sammen med en vandfast lim. Man kan holde dem sammen, indtil limen er hærdet, ved at stifte med søm, som ikke slås helt i. Når limen er gennemhærdet, tages sømmene ud, og der forbores huller til en fladhovede, galvaniserede og forsænkede skruer (2 ½-3 gange længere end krydsfinérpladetykkelsen) med ca 10 cm's mellemrum langs alle samlinger. Boring af huller til slangegennemløb, udsavning af eventuel overløbskant til større udvendigt filter og påsætning af støtteliste til dækglas samt nødvendige træstivere mellem forkant og bagkant foretages nu efter behov. Når kassen er færdig, gås den efter, og skarpe kandter afrundes med sandpapir. Næste fase i arbejdet - og det er den vanskeligste - er påføringen af den glasfiberarmerede plastmasse. Det betaler sig at læse brugsanvisningen grundigt.
Først pårulles med en specialrulle et lag af tokomponent, flydende plastmasse (polyester plus hærder i de angivne forhold) indvendigt på et passende areal. Massen hærder hurtigt; ved 20* grader har man en arbejdstid på ca. 20 min. Den bruger man til at lægge en glasfibermåtte i den våde plast; måtten skal suge al den plast den kan, vær særlig omhyggelig i hjørnerne. Ovenpå pårulles derefter endnu et lag af polyester plus hærder. Man lægger altså ikke mere op ad gangen, end det kan nå at blive gennemvædet. Plast Plus fibermåtte føres helt op til overkanten. Når den første bane er lagt på, forsætter man med den næste, som lægges lidt ind over den første osv., indtil hele indersiden er dækket. I store akvarier kan man eventuelt lægge endnu et lag af glasfiber på. Overkanterne behandles på samme måde med smalle strimler fibermåtter.
Når det hele er hærdet, skal forruden (plus evt. bagrude) sættes i. Kontaktfladen på rammen med glasfiberarmeringen påføres en speciel såkaldt primer, i den bredde fugemassen mellem glas og akvarieramme skal have. Derefter lægges silikonefugemassepølser hele vejen rundt, og fugen holdes på 4-5 mm ved hjælp af afstandsklodser mellem ramme og rude. Lettest går det, hvis man kan lægge akvariet med forsiden nedad på en plan flade. Når silikonefugemassen er hærdet, rejses akvariet, og det påføres nu et lag topcoat overalt indvendigt. Hele kassens yderside lakeres med en vandfast epoxylak, og akvariet er nu færdigt og kan prøvefyldes med ferskvand.
Det bør nok endnu en gang understreges, at fremstilling af glasfiberarmerede stiller store krav til håndelag og materialekundskab og derfor ikke er et arbejde, man skal kaste sig hovedkulds ud i uden først at have øvet sig i mindre skala, f.eks. ved at prøve at glasfiberarmere to stykker hjørnesamlet krydsfinérsplade.

håber jeg fik det hele med. :e

sos — 2. december 2004, 08:32

Så denne side for 2-3 år siden men mistede linket - tak for det 🙂

http://www.malawicichlidhomepage.com/panis/plywoodtank.htm

bak69 — 2. december 2004, 08:35

så lidt 😉

MI — 2. december 2004, 13:01

Hej J.D

Hvis du "bearbejdede" dit indlæg, så kunne det være en fin artikel til artivet :i

:00 MI

Landon — 5. december 2005, 21:25

Hej var for et par år siden ude vej en gut som selv havde lavet sit 8000 l mål 4000x2000x1000. Det var lavet i en trækasse med i støbt glasfiber måtter herefter var der i limet en rude.

tsp — 5. december 2005, 21:34

jeg har selv gået med iden om at svejse et akv op i stålplader. og har tænkt på at få det galvaniseret. men er der nogen der ved om galvaniseringen afgiver noget i vandet som ikke er så godt for fiskene ?+(

lund — 5. december 2005, 21:35

Jeg tror ikke det er smart med galv. til akv. brug 😐 NISSE JULEMAND

stausholm — 5. december 2005, 21:38

jeg ved godt at det er dyrt, men hvad med rustfri stål ?+( det bruger de i fødevare industrien

allan

Bo Petroimporten — 5. december 2005, 21:43

Mit 850L er i rustfrit.

VH Bo

Landon — 5. december 2005, 22:02

Man skal bare lige huske at der ikke må komme salt på "rustfri" for så ruster det. Ellers udemærket men dyrt AISI316 koster ca. 32 kr. pr.kg

Bo Petroimporten — 5. december 2005, 22:05

Jeg har ingen problemer med rust i det rustfrie pga salt. Der er dog lavet en "forkert" svejsning. (sort) Der giver det lidt problemer.

Men det rent rustfrie, er ingen problem i forhold til saltet.

VH Bo

rolwlf — 5. december 2005, 22:08

Hej

Her en bilde serie om det å bygge akvarie ( saltvann ) i vandfaste krydsfinèrplader og 2 komponent epoxylim
http://www.saltvannsakvariet.no/akvariebygging_2.htm

rolwlf — 5. december 2005, 22:16

Nr.: 38

http://nettakvariet.no/forum/showthread.php?t=4731

ginge — 5. december 2005, 22:49

Mht. galvanisering... Hvad tror i jeres vandrør er af 😉 Galvaniseret rør, jeps :e så jeg tror vores kære fisk ville være gået til nu hvis det var det var skadeligt. Jeg ville nok male det over med tyk vandfast maling, for skulle der være en fejl i galvaniseringen ruster det hurtigt.

kender ikke lige vægten på 1m3 stålplade i 4-5mm, men det blir edder broderme tungt 😮

Landon — 5. december 2005, 23:15

#45 det med den sorte kant kan du løse ved at bejdse svejsningerne det skal gøres uden fisk det er skrappe sager ellers kan du også polere svejsningen men du skal i bund. Og hvis du ikke har problemer er det fint men der må ikke være salt aflejringer på kanterne så ruster det.

PS har arbejdet en del med rustfaste materialer i forbindelse med havvand hvilket dog har en højere koncentration af salt en dit (ferskvand med salt) 🙂 .

Man kan bruge en 2 komponent epoxy og ja den er pisse giftig når den påføres men når den er hærdet op er det bare en plast som ikke afgiver noget til omgivelserne.

Skovhugger — 6. december 2005, 01:03

Jeg tænker på at finde en gammel mælketank, i rustfri stål (fra landbruget) og så få en kammersjuk til at skære et hul med en skærebrænder, samt isvejse evt forstærkning. Der burde man ku redde sig 1-2ooo l garanteret giftfrit fiskemiljø! Og der er tilmed bund aftapning, hvis man skal bruge det 😉

Molter — 6. december 2005, 10:01

#48
Rustfrit stål (AISI 304) Vejer 7,85 t pr m3. Det vil sige at 1 m2 i 5mm vejer ca. 40 kg...
Glas vejer ca. 2,5 t pr m3, så det er væsentligt lettere en stål...

mvh
Molter - Maskintekniker... NISSE

tsp — 6. december 2005, 12:21

ja men stål skal ikke være så kraftig som glasset det skal

tsp — 6. december 2005, 12:32

#48 ja jeg ved godt at vandrør er lavet af galvaniseret rør men der er jo ikke så stor en flade som hvis det er alle siderne i et akv untagen front galset.
det er et ca 8000 L jeg vil ha bygget en gang og det er sku surt at få det lavet og så finde ud af at fiskene ikke kan gå deri
og du kan godt se at et akv i den størelse skal jeg jo bruge ca 25 mm glas så tror jeg det er lættere med stål og noget billigere
Hilsen Thomas

Molter — 6. december 2005, 12:56

#53

Det er selvfølgelig rigtigt... Men jeg tror stadig at det bliver væsentligt tungere i rustfrit end i glas uden at jeg dog har regnet på det...

mvh
Molter

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.