Nybegynder søger gode råd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lillefisk — 19. september 2007, 22:23

Hej har for kort tid siden købt et 54l startsæt, og fik 3 mollyer og 3 sværdrager samt en enkelt sugemalle.
Vil gerne høre hvorvidt jeg har indrettet akvariet godt nok eller om der skal foretages ændringer, vil på sigt have en malle mere med yngel i tanke.
gode råd modtages.



Krammeholdet — 19. september 2007, 22:44

altså hvis det var mig ville jeg lave et par småting om, men det drejer sig jo alt om smag og behag.
For det første ville jeg sætte varmelegemet ind bag ved pumpen så man ikke ser det.
for det andet ville jeg fjerne den der baggrund. synes bestemt ikke den pynter. hvad med istedet at sætte noget film i sort eller mørkeblå farve bagpå og evt på siderne, eller bruge noget bølgepap som baggrund
og som det sidste ville jeg investere i lidt flere planter.... synes det ser noget bart ud...

Mvh.
Bo Nissen

KasperK/Lolland — 19. september 2007, 22:52

På sigt bliver både Molly'erne og Sværddragerne for store til dit akvarie! Bedre egnede levendefødende kunne være Guppy'er og platy'er!
Du kan også sagtens gå mere amok i dyrehandlerens planteakvarie! Din beplantning kan bedst karakteriseres som sparsom!
Efter min mening ( og den er i princippet værdiløs, det er jo dit akvarie ) er den der sko i venstre side direkte åndsvag. Den ville straks blive reduceret til papirpresse i mit hjem.
Prøv at tage på biblioteket og lån Tage Falz Billeskov's bog 'Spændende akvarier', den er guld værd.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

lillefisk — 19. september 2007, 22:53

Tak for de gode råd, har også tænkt på at købe flere planter men da det er første gang ville jeg tage det lidt med ro i starten og prøve mig frem. er også lidt i tvivl om hvor mange fisk jeg kan have i akvariet og hvilke.


Mvh. Svend Lomholt

Krammeholdet — 19. september 2007, 23:20

og hvis du vil have et bedre lysfald i dit akvarie så fyld vand helt op til låget. det ser også pænere ud udefra. og som #3 siger så er skoen ikke så fed... put hellere en trærod mere i...

og her er en fiks lille artikel til baggrund hvis det skulle være
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=550


Mvh.
Bo Nissen

jery — 19. september 2007, 23:26

Melder mig i koret: + 10-15 ikke-lyskrævende planter og 10 l ekstra vand.

Finkeldinken — 20. september 2007, 02:07

Hej Svend!
Vil bare lige nævne et par ikke-lyskrævende planter, til at hjælpe dig på vej:Anubias nana (Alle Anubias, egentlig, men nana'en har en god størrelse til dit setup)
Den kan både plantes i bundlaget (med lidt forsigtighed) men er også perfekt til at gro fast på sten og rødder - det er guld værd, for så er det nemt at flytte om i pytten. 🙂
Det samme kan gøres med javabregner og javamos.
Mange Cryptocoryner gror også fint i "halvmørke", bare de har godt med "snask" om fødderne.

Gå evt. ind på www.tropica.dk og søg på ikke-lyskrævende planter - der er faktisk en del på markedet efterhånden - jeg har bare lige nævnt et par klassikere. Håber, det er brugbart. 🙂

De bedste hilsner
Lise

ekaxe — 20. september 2007, 08:46

Hej
og velkommen til siden, nu er du jo begynder, og efter det er dit akvarie ikke helt hen i skoven, (smag og behag) men som de andre skriver, flere planter, som med stor fordel kan købes her på akvariesiden, se under annoncer-planter, om der er noget til salg lige nu. Du skriver du har 1 Sugemalle, ønsker en mere da du vil have yngel, det er kun en enkelt malle der er nem at få yngel af det er Ancistrus. Og venligst opdater din profil med akv. størrelse fisk mm. hvis du så senere stiller spørgsmål er det nemmere for os, at rådgive.

Mvh.
Erik Kaxe

Vic — 20. september 2007, 12:02

Hej og velkommen til siden!

Efter min smag så skulle der mange flere planter i, dem kan man ikke få nok af. Og så ville jeg fjerne baggrunden og tage et sort stykke katon i stedet for. Og skjule teknikken lidt mere, f.eks. med nogle større planter.
Desuden kan du sagtens fylde mere vand i! 🙂

Held og lykke!

Mvh.
Vicki Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.