Sundt vand har overfladecirkulation, men hvad så med dværg guramier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Coach-Z — 31. august 2007, 09:42

først og fremmest tak for hjælpen til alle jer derude for at svare på mine mange og måske lidt dumme spørgsmål. Jeg ved godt at jeg spørger meget, men jeg vil gerne sikre mig at jeg gør tingene ordenligt og forummer er efter min mening nu engang det bedste sted for at få information fra de folk der arbejder med tingene dagligt.

Forresten så er i advaret, jeg stiller nok en masse flere spørgsmål i fremtiden, men måske kan det være at jeg om et par år kan hjælpe andre nybegyndere, når jeg har fået lidt mere viden...

Nu til spørgsmålet...


Har læst mig frem til i FAQ'en at sundt og korrekt iltet vand har overflade cirkulation
http://www.akvariesiden.dk/faq/browse_ny.php?id=49&answer=53

Men jeg påtænker at sætte Dværg guramier i mit nye 112 liters på et tidspunkt og ifølge det her indlæg:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=3&id=443629#443723

Skal Dværg Guramier have en stille overflade til at lave rede i...

Hvordan finder jeg en løsning der tager højde for begge problemstillinger?




Mvh.
Anders Risager

Bruger #687873 — 31. august 2007, 09:47

Tag to sugekopper, spænd fiskesnøre ud imellem, og sæt sugekopperne i overfladen af vandet - så er flydeplanterne spærret inde, og dværgguramihannen kan frit lave sin skumrede uden den bliver ødelagt :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

ekaxe — 31. august 2007, 09:53

Du kan dreje udstrømningen så der bliver et stille hjørne, hvor overflade planter samler sig, Dværg Guramierne finder selv ud af det.

Mvh.
Erik Kaxe

Krammeholdet — 31. august 2007, 11:21

ja som både 2 og 3 skriver så er det gode løsninger. Har selv anvendt begge metoder

Mvh.
Bo Nissen

stinnemus — 31. august 2007, 12:02

vil tilslutte mig de anre indlæg - jeg har et par colisa labiosa i et 140 l og der er rigtig god overfladecirkulation i den ene halvdel af akvariet, men den anden halvdel er stort set i ro og der yngles på livet løs i mit akvarie

SogneprQsten — 31. august 2007, 12:09

guramier behøver slet ikke iltning af vandet, de har en labyrint i hovedet som du kan optage ilt i gennem 🙂

men som en skriver vend evt pumpen ind mod ruden, så vandet går op af roden skaber en lille bølge og så trækker ilt med det, så er der ikke særlig meget bevægelse i 🙂

Med venlig hilsen
Christian Raavig

Finkeldinken — 31. august 2007, 13:00

#6: Nu er det jo et selskabsakvarium, så der er ikke kun Guramier at tage hensyn til. 😉

De løsninger jeg kender er allerede repræsenteret ovenfor, så der kan jeg ikke bidrage med noget, men jeg ville også lige smutte indenfor for at rose Coach-Z for en god og dækkende overskrift. Det er en stor hjælp for os andre, både når vi tager stilling til, om vi vil blande os i en tråd, men også især, når der i fremtiden skal søges i forum. Takker! 🙂

De bedste hilsner
Lise

Coach-Z — 31. august 2007, 13:09

Tak for rosen :-)...

Jeg skriver ofte på diverse fora, inden for mange forskellige emner og hvert forum er selvfølgelig forskelligt, men der er altid en ting der er go fora opførsel og det er en sigende overskrift...

Det samme gør sig gældende med artikler osv...

tilbage til emnet...
Ja det er netop et selskabs akvarie og derfor skal der kunne en del forskellige fisk i akvariet... indtil videre drejer det sig om Mollyer, Plattyer, diverse maller og de førnævnte Guramier...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.