Store rengøringsdag i akvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Esseline — 16. august 2007, 20:09

Har lige gjort grundigt rent i vores ene 54liters akvarie, det var godt nok tiltrængt.
Sugede en masse slam op og skiftede ca halvdelen af vandet ud, rensede planterne for alger og snegle og skrubbede vores borgruin. Så nu er akvariet fint igen og vandet er allerede klart, selvom det kun er knap to timer siden jeg moslede rundt dernede.

Men hvor tit er det egentligt nødvendigt at give det sådan en omgang? Se evt. min profil for at se akvariets indhold.

Venligst
Esseline

jonasl — 16. august 2007, 20:41

det er faktisk ikke nødvendigt, har du et tilpas antal fisk. og en ordentlig pumpe, skal man bare skifte vand og rengøre pumpen en smule når den ikke køre så kraftigt mere.

Mvh.
jonasl

Esseline — 16. august 2007, 20:50

Jeg har bare den pumpe der fulgte med akvariet og der havde samlet sig en del snask imellem stenene på bunden, så vandet var begyndt at blive lidt grumset.
Så det er egentlig mest det med slamsugningen jeg gerne vil vide, hvor ofte er nødvendigt.

Venligst
Esseline

ekaxe — 16. august 2007, 21:09

I min 250 l har jeg en Eheim spandefilter, der kører 1000 l vand igennem i timen, den suger nær alt til sig. I de små akvarier, stikker jeg en slange i engang i ugen, suger til den virker som hævert ned i en spand, kører slangen hen over bunden, til spanden er fuld og erstatter vandet med nyt. En lidt mere grundig rengøring, hver 3-4 måned i de små, hver anden år i det store.

Mvh.
Erik Kaxe

panoz — 16. august 2007, 21:20

#1
5 sværddrager i et 54L er voldsomt, især når man tænker på at de at min. skal have 128L.

Mvh.
panoz

Esseline — 16. august 2007, 21:47

#5 Ifølge artsbeskrivelsen her på siden så kan de gå i akvarier fra 40 liter. Det samme sagde de i butikken hvor jeg købte dem.

Venligst
Esseline

panoz — 16. august 2007, 23:01

Tjae, det er dine fisk.

Mvh.
panoz

DLL — 17. august 2007, 07:33

#5 hvor får du dog den mærkelige ide fra? Af hva jeg kan se ved at kigge på jer begges profiler, så har Esseline's fisk langt mere plads end dine.
Men gad virkelig godt vide hvor du har hørt at sværddragere skal ha' min. 128 liter?

Med venlig hilsen
DLL

fo_dk — 17. august 2007, 08:24

Sværddrager hanner laver store sving i deres bestræbelser for at gøre kur til hunnerne. Disse sving kan nå op på ca. 50cm.
For at sværddragere for plads til at udfolde deres adfærd mener jeg at 100-112 er minimum til dem.

Men jeg har da selv holdt sværddragere i et 17L (i 70'erne), da ingen rigtig vidste bedre. De ynglede og jeg mente de havde det godt. Men efter at havde holdt dem "rigtigt" så er det jo en helt anden fisk med en masse spændende af adfærd, vel nærmest som cichlider, med territorier og kampe om hunnerne.

Kærlig hilsen
Finn

DLL — 17. august 2007, 08:26

Hmmm.... lyder som om at akvariesiden trænger til at få opdateret en del af sine artsbeskrivelser så.... synes der er flere og flere arter hvor der står en ting herinde og man hører noget andet fra brugerne herinde. og det giver jo temmelig meget forvirring.

Med venlig hilsen
DLL

fo_dk — 17. august 2007, 08:31

Sådan er det jo...smiler... Brugerne laver beskrivelsen og ADMIN godkender den. Hvis ikke admin kender til arten så kan det jo være svært at få alt rigtigt. På special-siderne eks. Poecilia.org sidder eksperterne jo og der bliver aldrig godkendt noget som ikke holder.

På AS handler det om alle fisk i hele verden...og man kan ikke forvente at admin kender til alt om alle fisk.... så fejl kan ikke undgåes engang imellem.

Jeg syns ADMIN herinde gør et rigtigt godt stykke FRIVILLIGT arbejde.

Kærlig hilsen
Finn

DLL — 17. august 2007, 09:16

gør de bestemt os.... sagde heller ikke at det var admins som var dem der skulle rette det.... der er jo lavet så man kan lave kommentarer til artsbeskrivelserne og så kunne dem der ser en fejl eller ved noget ekstra om arten lige skrive det. ergo er det os brugere der laver rettelserne.
Så kunne man med tiden få en ekstra admin til at tjekke og tilføje disse rettelser... (ja, jeg skal gerne selv melde mig til denne post hvis ideen blev en realitet og hvis jeg kan få forklaret hvordan jeg teknisk set laver disse rettelser)

Med venlig hilsen
DLL

jonasl — 17. august 2007, 11:54

panoz, man bør nok lige have orden i sine egne ting, før man begynder at belære andre hvad der er rigtigt og forkert.

Mvh.
jonasl

panoz — 20. august 2007, 15:08

#13
Uddyb da endelig din kritik.

Personligt ville jeg nok aldrig smide sværddrager i en balje på under de 100L.

Mvh.
panoz

fo_dk — 21. august 2007, 01:06

#13: Jeg kunne da osse lige bruge en uddybning af dit indlæg??

At Panoz skriver lidt for kort i #7 gør vel ikke at du laver #13!!!! Det hele var jo sagt i #5, som jeg iøvrigt er helt enig i (næsten....hihi)

Kærlig hilsen
Finn

Bruger #381101 — 21. august 2007, 02:50

Jeg mener også at sværddragere skal have minimum 128 liter da de bliver ret store, op til 14 cm.

Hilsen
Carsten From

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.