Hvor nemt er osmose?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TO — 11. august 2007, 10:25

Hej,

Bruger normalt regnvand til at blødgøre mit vand, men forsyningen er jo ikke altid stabil, og så ville det være rart med et osmoseanlæg i de perioder hvor det ikke regner eller der er frost. Vi har et bryggers med vask, men hvor nemt er det at koble et osmose anlæg på her og, ikke mindst, hvor nemt er det at tage det igen, når det ikke bruges? Jeg ville nødig have noget, der sidder permanent. Og kobles det bare direkte på vandhanen? Mange spørgsmål, håber nogen lige vil forklare...

TO

Dixen — 11. august 2007, 10:27

Jeg er lige med på en lytter :-D

Mvh.
Michael Petersen

stony68 — 11. august 2007, 10:28

det er ligeså nemt- og på samme måde som at sætte en haveslange til vandhanen.

De bedste hilsner
steen pedersen

TO — 11. august 2007, 10:41

# 3: Hvad med gevind og fittings? Er der forskellige typer med til anlægget, så man kan tilpasse det til ens egen vandhanes gevind, eller kan man risikere, at de ikke er kompatible? Og hvor placerer man anlægget mens det kører, for der er vel to udløbsslanger, en til det "rigtige" vand og en til "spildevandet"? Og en anden ting, hvor tit skal membranerne sliftes? Ja, jeg ved godt jeg er en spørgejørgen, men jeg vil være helt sikker på, at det er en fornuftig investering...:-)

TO

Thomas

Jacob — 11. august 2007, 11:05

Har lige et tillægsspørgsmål, hvor meget spildvand er der ?

mvh

Jacob

stony68 — 11. august 2007, 11:16

gevind og fittings er der ingen garanti for at de passer netop til din vandhane. så skulle der følge rigtig mange med.
akvarieudstyr plejer at have de gevind og fittings du skal bruge, hvis dem der følger med ikke passer.
vi har vores anlæg liggende på gulvet i badeværelset medens det kører med det færdige bløde vand til en spand og spildvandet direkte til afløbs risten. membranen mener jeg skal skiftes ca 1 gang om året.
jeg vil gætte på at ca 3/4 bliver spildvand.
det er godt at vi bor i lejlighed med fælles vandregning!

De bedste hilsner
steen pedersen

Jacob — 11. august 2007, 11:19

Synes nu altså der er meget spildvand ! har spildvandet samme værdier som det vand der løber ud fra vandhanen ?

mvh

Jacob

stony68 — 11. august 2007, 11:21

7# nej

De bedste hilsner
steen pedersen

Jacob — 11. august 2007, 11:23

Hvad er forskellen ?

mvh

Jacob

Bo Christensen — 11. august 2007, 11:23

Alt det der er fjernet fra osmosevandet, kommer ud med spildevandet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 11. august 2007, 11:27

I brugsanvisningen til mit Aqua Medic Easy Line 90, står der, at hvis gennemløbet er 4 bar ved 15°, så kommer der 3-3,75 liter rent vand og ca. 14 liter spildvand.
Det er supernemt med et omvendt osmoseanlæg, når man ikke har mulighed for at samle regnvand. Mit eneste problem er den dårlige samvittighed over alt spildvandet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

zardor — 11. august 2007, 11:27

Spildvandsprocenten afhænger af dit osmoseanlæg og hvor meget tryk der er på vandet.

Spildvandet kan i øvrigt fint bruges til at vande blomster eller andet med.

Med venlig hilsen
Christian

Jacob — 11. august 2007, 11:31

Ok så istedet for at lade det løbe direkte ud i afløbet kan det altså sagtens bruges mere fornuftigt 🙂 jeg kunne godt tænke mig et omvendt osmoseanlæg, må indrømme jeg ikke synes godt om det store vandspild (jeg har ikke mange blomster at vande...)

mvh

Jacob

Bo Christensen — 11. august 2007, 11:33

30 liter osmosevand giver ca. 140 liter spildvand. Så mange potteplanter, har jeg ikke, så meget af det ryger desværre tilbage i afløbet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Jacob — 11. august 2007, 11:47

Måske et tåbeligt spørgsmål, men kan man i princippet køre spildvandet igennem igen ? går ud fra at alle salte osv jo må være koncenteret i spildvandet, derfor er udbyttet sikkert meget mindre. Membranerne bliver vel også ekstra belastet ?

mvh

Jacob

Line — 11. august 2007, 11:47

Man kunne jo have et Tanganyika / Malawi akvarie. Her kunne man bruge spildvandet:)

Jeg har fastmonteret mit osmoseanlæg til væggen ved siden af bryggersvasken. Tönden lige nedenunder. Duppedit med slange skruer jeg af og på hanen efter behov - og det normale stykke tilbage på hanen igen. Vupti vapti nemt nok.

Kunne endda selv finde ud af, at hitte rette fittings til vandhanen i byggemarkedet. Slet ikke så svært.

Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

helene — 11. august 2007, 11:48

hvordan vil du få tryk nok på det ?? ;-)

Mvh.
helene

helene — 11. august 2007, 11:49

#17 var svar til #15

Mvh.
helene

Line — 11. august 2007, 11:54

Kan man ikke. Desuden er det absolut ikke godt for membranen. Og desuden bliver spildvandsprocenten höjere og höjere - jo hårdere vandet bliver...., you see?

Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Jacob — 11. august 2007, 11:56

Øh det havde jeg ikke lige tænkt på 🙂 det var vist mest et teoretisk spørgsmål, min erfaring med den slags ting er lig nul.

mvh

Jacob

Jacob — 11. august 2007, 11:58

#19 det var også det svar jeg forventede på mit spørgsmål 🙂

mvh

Jacob

snib — 11. august 2007, 12:01

Man kan købe anlæg med to membraner og booster-pumpe. Det skulle gerne mindske spildevandsprocenten. Se evt. her: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=11117 - Prisen er selvfølgelig også lidt højere :-)

Men hvorfor sænker du ikke blot pH med tørv? Den eneste grund til at jeg bruge osmose-anlæg er, at der simpelthen er for meget nitrat i vores vandboring.

Jacob — 11. august 2007, 12:08

Det var da en mere fornuftigt spildprocent !

mvh

Jacob

Anti-Pjerrot — 11. august 2007, 12:21

Ja - osmoseanlæg er hovedsageligt afhængig af pumpen (og selv. typen af membran). IMO er pengene på en kraftig pumpe hurtigt tjent hjem, og samtidig er det også lidt bedre for samvittigheden (og miljøet).

TO — 11. august 2007, 12:22

Mange tak for brugbare svar allesammen! Det gør det nemt at tage beslutningen!

#22: Min erfaring er, at det er meget vanskeligt at sænke ph når vandet ikke er blødt pga. buffereffekten. Desuden er jeg mest interesseret i at sænke hårdheden, ph skal bare være lidt under 7.

Hvad er i øvrigt ph på det færdige osmosevand? I regnvand er den lige lidt under 7.

Thomas

Bo Christensen — 11. august 2007, 12:24

Så vidt jeg har forstået det, så kan man ikke regne med en ph-måling i rent osmosevand. Eller sagt på en anden måde, der er ingen buffer overhovedet, så ph'en er ekstremt ustabil.

Ret mig endelig, hvis jeg har misforstået noget.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Anti-Pjerrot — 11. august 2007, 12:25

Den skulle gerne ligge lige omkring 7

Anti-Pjerrot — 11. august 2007, 12:28

#26 - det kan du godt, men det stiller nogle krav til dit udstyrs nøjagtighed. Du skal have specielle 'lavfølsommme' elektroder.

Jeg tror ikke du kan stole på de almindelige målere hvis ledningsevnen (hvor vi snakker kalkholdigt vand) kommer under 90uSm. (Måske højere - jeg kender ikke så meget til kvaliteten på alm. udstyr)

Brian -Lyngby- — 11. august 2007, 13:05

Sjovt nok er pH i renset vand tit tættere på 6 end på 7. Men pH er uhyggelig svær at måle, da den afhænger af hvor meget bevægelse der er i vandet.

Brian

Anti-Pjerrot — 11. august 2007, 14:11

Ja når vandet er renset for hydrogencarbonat er det jo ret følsomt for CO2, og vil derfor nemt påvirkes surt, så derfor - hvis man nu skulle bruge det til f.eks titrering - skal man lige koge det for at uddrive CO2'en.

Line — 11. august 2007, 19:41

Anti-Pjerrot - hvad mener du med "pumpe" ? Godt være, jeg spörger dumt, men ellers lærer man jo ikke nyt.
For mit osmoseanlæg har da ingen pumpe... öhhh. Vandtrykket fra hanen er pumpe.


Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Anti-Pjerrot — 11. august 2007, 22:29

Hvis du kan presse mere vand gennem membranen så får du mere rent vand ud. Det stiller krav til pumpen. Hvis du kun har det tryk der kommer fra hanen, er det meget der går tabt da det ikke presses gennem membranen. Hvis du så smider en pumpe på, så har du mere tryk på vandet og kan få mere rent vand gennem membranen - hvis din membran er lavet så den kan klare trykket selvfølgelig.

Mit anlæg har en vandkølet højtrykspumpe så jeg har vel omkring 50-60% udbytte og får ca 120L i timen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.