Hyggelige akvariebilleder/historier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

cmj — 9. august 2007, 19:53

Hej med jer,

jer er for 14 dage siden flyttet til København for at arbejde, men jeg måtte forlade mine akvarier i Aalborg. Jeg sidder her og savner dem vældigt hver aften. Så jeg trænger til lidt akvarie-opmundring. Er der mon nogle, der har nogle hyggelige akvariebilleder/historier, de har lyst til at dele sådan en torsdag aften?

De bedste hilsner
Carina

DLL — 9. august 2007, 20:00

Ikk' lige nogle jeg kan komme på, men jeg føler virkelig med dig. Blev tørlagt i marts måned, men har lige fået akvarie igen. Det har godt nok været hårdt at undvære.

Med venlig hilsen
DLL

Luna — 9. august 2007, 20:24

Jamen det er da en skam du sådan skal undvære dine akvarier. :-/

Her er et af mine. Godt nok har jeg lavet det om for nyglig.... Men da danne dig et billede af det.

Mvh.
Helle/Brøndby



Langgaard — 9. august 2007, 20:27

Jeg har kun haft akvarie siden april måned og jeg tror ikke at jeg kunne overleve uden. Vi startede med et 120 liters. Det er siden blevet til et 112 liters, 115 liters og et 54 liters hvor der er sphenops unger i. Fjernsynet er faktisk blevet overflødigt. Jeg sidder bare og kigger på de små fisk som vimmer rundt. :-)

Med venlig hilsen
Langgaard

Luna — 9. august 2007, 20:29

Haft Tanganyikacichlider før. Men er gået hen til sydamerikanske cichlider/dværgcichlider i stedet for.

Her er mine peru scalare. Dem har jeg 10 stk. gående af. Men de er heller ikke mere end 4-5 cm. lange endnu. Håber der kommer 2 gode par ud af flokken.
Billederne er ikke så gode. Bliver aldrig gode venner med det kamera. :-)

Mvh.
Helle/Brøndby



Downwindz — 9. august 2007, 20:38

Det ser nu altså flot ud... har dog ikke lige fået mig et akvarie endnu...

ulvaren — 9. august 2007, 20:54

900L med discus, altum scalarer(den rigtige) og forskellige maller.

Mvh.
Poul



kjaer — 9. august 2007, 21:07

Jeg har også været uden akvarie et stykke tid og har lige solgt mit 112 liter pga flytning til Sverige.(snøft - jeg får aldrig mine bolivianere at se igen...) Men jeg går da allerede med skumle planer om 325 liters akvarier eller killifisk eller et specialbygget apistogrammaakvarie eller måske et frøterrarie eller discus eller måske nogle scalarer eller skal det være Biotodoma cupido... Puha jeg bliver helt forpustet - Det er svært at vælge;) 😀

Mvh.
Kjær - der ønsker hjælp med akvarie/terrarievald:D

cmj — 9. august 2007, 21:11

Hej alle,
tak fr billederne og historierne om, hvordan man kan (ikke kan) leve uden akvarier i et stykke tid. Luna: rigtigt flot akvarium, du dig der. Poul: Wauv, dine scalarer er rigtig flotte 😮)

Jeg har dog spottet, at jeg bor forholdsvis tæt på Flyvefisken, så jeg har planer om at tage derhen og kigge, bare for at få min akvarium-lyst styret lidt...😮)

De bedste hilsner
Carina

tove — 9. august 2007, 21:16

H multispinosa med larver i den ene ende af akvariet og A spinosismus der lægger
æg i den anden ende.

Mvh.
tove



Luna — 9. august 2007, 21:50

Sådan ser det så ud i dag.... Venter på at baggrundsplanterne skal vokse sig srore. :-)

#7 Hehehe Poul. Hvad er vores andres scalare så? Forkerte? Men flotte er de nu Altum. Har nu bare ikke akvarie til dem.

Mvh.
Helle/Brøndby



anitabritt — 9. august 2007, 21:56

Nej hvor synd for dig Carina.Hvor længe skal du bo i Kbhn?Har du solgt dine akvarier eller står de og venter på dig i Aalborg?En lille trøster kan måske at tage rundt og ose i alle de fede akvariebutikker derovre og samle en masse ideer og inspiration.Måske der var nogle venlige sjæle her på AS der ville invitere dig på en fiske-glo-aften derovre i Staden?
Har straks hapset min kamera og knipset et lille reje-billede til dig.Så her kommer en lille nordjysk reje til at dulme din akvarie-hjemve`.

Mvh.
anitabritt



brib — 9. august 2007, 21:59

Her er et billede af mit tidligere 250.l .

Det er totalt vedligeholdelsesfrit . der er kun vand i og lys på .

Fisk 0
Teknik : kontorarmartur 30 watt .
Fodring : 0

Indretning : til at overse

Vandskift : aldrig.

Altså også en slags mild form for afvænning :-)

Mvh.
stig/Lolland



anitabritt — 9. august 2007, 22:02

LoooL,Stig.Kender altså ingen som dig.

Mvh.
anitabritt

Luna — 9. august 2007, 22:04

Eller hvad med den ellers så travle Otocinclus cocama (dværgsugemalle). Som lige snupper et hvil. :-)

Mvh.
Helle/Brøndby



Luna — 9. august 2007, 22:06

#13 Hehehe.... Specielt det vedligeholdelsesfri akvarie glæder jeg mig til at se IRL. :-D

Mvh.
Helle/Brøndby

seamann — 9. august 2007, 22:08

Ahh lækkre billeder savner selv mine tanke så de hjælper flere


Hilsen
Casper

brib — 9. august 2007, 22:13

#16 : Det står hos brugeren seamann nu .

Jeg - vi led pludselig af pladsmangel , så det på billedet og et 128.l måtte vige pladsen for et 325.l

Mvh.
stig/Lolland



brib — 9. august 2007, 22:19

#1: Ellers må du nøjes med lidt fiskebilleder på væggene .
Mine billeder kommer fra en kalender fra firmaet Eldorado .

Det er et ældre billede , og der er kommet mange flere til siden .

Mvh.
stig/Lolland



Luna — 9. august 2007, 22:25

Her er et billede af vist nok hele flokken. De er ikke så store endnu. Men de er der. :-)
Men desværre... ALT der rører sig, bliver uskarpt. :-/

Mvh.
Helle/Brøndby



cmj — 9. august 2007, 22:42

Hej folkens,

hvor er I søde, nu har mit humør allerede fået adskillige ryk opad. Mine akvarier venter stadig en tid på mig i Aalborg, men det er nok begrænset for længe, da jeg er flyttet permanent til København. Jeg skal så på et tidspunkt have transporteret dem herover, men der er lidt lange udsigter, for pt. bor jeg på et lejet værelse, hvor husdyr er strengt forbudt 🙁

#12 Nej, hvor er det et fint billede. Man kan jo tydeligt ae, at det er en nordjysk reje. Se bare på den flotte holdning og de stærke ben 😉

#13 LOL, så kan det da vist ikke være mere vedligeholdelsesvenligt....måske jeg må have et sådant akvarie, der er jo ingen dyr 😉 Men billederne på væggen er nu ikke en dårlig idé. Jeg må ud og kigge, hvad jeg kan finde.

#15 Uhh, den er cocama er fin. Den er nok blevet træt efter en flittig rengøring af akvariet, det blev mine dværgsugemaller i hvert fald også 🙂

De bedste hilsner
Carina

jery — 9. august 2007, 23:22

Carina: jeg har løsningen på dine fiskeabstinenser - du er hermed inviteret både lørdag og søndag aften, så skal du få lov til at rense + vandskifte 3 akvarier. Der er også et par stykker, der bliver glade, hvis du samtidig lige kan fange noget Ancistrus- og Kribensis-yngel.
Ville godt sætte nogle fiskebilleder ind, men kan ikke finde ud af at hente dem fra mit profilgalleri....

jery — 9. august 2007, 23:31

Glemte lige: sæt også et par timer af og tag en tur i Neonfisken på Frederikssundsvej.

cmj — 10. august 2007, 00:10

#22 HeHe, det er lige før, at jeg slår til 🙂 Men nej tak til at fange Ancistrus- og Kribensis-yngel, så kommer jeg jo aldrig hjem igen 🙂. Okay, tak for forslaget med neonfisken, det vil jeg gøre i næste uge...glæder mig allerede 🙂

De bedste hilsner
Carina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.