HjÆlp mig, helst hurtigt !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

skovbølling — 8. august 2007, 11:23

HJÆLP !! jeg ved ikke hvad der er galt ?! mine fisk gisper efter vejret, og klumper sig nærmest sammen, i den ene ende af mit akvarie.. hvorfor ?

Mvh.
skovbølling

Bruger #351400 — 8. august 2007, 11:25

For lidt ilt i vandet. Flyt pumpen opad så der kommer cirkulation i vandet. Endnu bedre, sæt en luftsten i akvariet.
Dog kan det også være dårlig vandkvalitet, skift noget vand, og lav mere cirkulation

Hilsen
Anders

Bo Christensen — 8. august 2007, 11:25

Har du haft filteret slukket?
Fodret med noget nyt foder?
Har du et par ynglende cichlider?
Hvor tit skifter du vand?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

skovbølling — 8. august 2007, 11:31

Jeg har en Fluval 3 pumpe, som er skruet helt op. og nej, jeg har ikke cichlider : ) Men hvad mener du med at flytte pumpen længere opad ? jeg skifter vand løbende, og jeg har ikke fodret med noget nyt foder. og jeg har heller ikke haft filteret slukket.

Mvh.
skovbølling

chico4000 — 8. august 2007, 11:32

Hvis du flytter filtret op i vandoverfladen så udstrømmer strålin plasker i overfladen bliver vandet iltet som det kommer ud af filtret...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Bo Christensen — 8. august 2007, 11:33

#4: Hvis du placerer pumpe/filter sådan at udstrømmeren sidder lige i eller under vandoverfladen, får du god cirkulation i overfladen, hvilket giver god iltoptagelse til vandet.

Derudover er det som altid en god idé at lave et større vandskift, hvis fiskene begynder at stå og gispe.

Hvad med temperaturen, er den højere end normalt?
Jo højere temperatur jo mindre ilt i vandet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

bom-karl — 8. august 2007, 11:33

Helt præcist hvor ofte skifter du vand? "Løbende" siger ikke så frygteligt meget.

Hilsen
bom-karl

skovbølling — 8. august 2007, 11:49

Jamen, jeg skifter omkring 10-20 liter hver uge, og nogen gange mere. og jeg har lige renset pumpen, og sat den højere op, så mon ikke det vil hjælpe ?


Mvh.
skovbølling

bom-karl — 8. august 2007, 11:54

1. Hvor stort er akvariet?
2. Hvordan og hvorfor rensede du pumpen?

Hilsen
bom-karl

Luna — 8. august 2007, 12:22

#9 Akv. er vist et 112 liters ifølge profilen.

Mvh.
Helle/Brøndby

bom-karl — 8. august 2007, 12:33

Hvis Luna48 har ret er 20l vand om ugen heller ikke meget. Jeg ville snuppe 40-60l pr. uge og droppe rensning af filtret medmindre det, strengt taget, er nødvendigt for at opretholde et fornuftigt flow.

Husk at du aldrig bør rense i rent vand men derimod i gammelt akvarievand.
Ellers slår du alt, alt for mange baktusser ihjel som først skal genetablere sig selv før rensningen kommer i sving igen.

Hilsen
bom-karl

ekaxe — 8. august 2007, 12:41

Hej
jeg vil også umiddelbart tro du har "slået" dit filter ihjel, rens ikke filter før det er næsten stoppet til, og skyl det ikke for meget, lige nu skift mere vand ud (normalt 20-25%) i ugen.

Mvh.
Erik Kaxe

flemse — 8. august 2007, 15:04

skiovbølling

En anden lille ting er at det jo er varmt, så hvad med temperatur=mindre ilt ivandet ved højere temp.
Sværer ved at holde ilten i vandet,mener jeg!
Venligst
Flemse

farligt_filter — 8. august 2007, 15:40

#1

Jeg kan lige supplere de andre lidt: et Fluval 3+ for fuld udblæsning i et 112 er lidt voldsomt for fiskene - med mindre de virkelig elsker stærk strøm. Jeg vil anbefale dig at skrue ned for den.
Endvidere - du har problemer med iltmangel: sæt den lille 'luft-tragt' med prop, du fik med filteret i toppen af den blå udstrømmer, og sørg så for, at filteret sidder så nær overfladen, at tragten rager op over denne og således kan blande luft i udstrømningsvandet (sørg for at åbne for eller fjerne proppen).

Venligst
Mads

kjaer — 8. august 2007, 17:39

Det kan også være du har nitrit i dit vand fx pga af overfodring.

Mvh.
Kjær

skovbølling — 8. august 2007, 22:46

Tak for alle rådende ; ) Har lige skiftet vand, skruet pumpen ned, sat den højere op, og sat en iltsten med luftgennemstrømning ned til mine fisk, og nu har de det bare super ! Så det var dejligt at vi fik løst det problem. Men jeg har også lige købt nyt akvarie til mine 4 scalare, så der komme nok også noget der : ) See You There 😛

Mvh.
skovbølling

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.