Hjælp - hvad er det der sker i mit akvarie?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
May — 5. august 2007, 21:48
Jeg tømte straks akvariet for planter og rødder og skyllede dem godt - og skiftede en ret stor del af vandet.
Og nu igen her til aften ser jeg, at jeg kan starte forfra!
Hvad er det??? Det minder mest af alt om slimet spindelvæv der går fra plante til plante...
Akvariets beboer består af en Kamphan og ca. 150-200 unger!
Der er ikke pumpe i akvariet - MEN det kommer der imorgen... Har afprøvet med en lille pumpe hos en af de andre kamphanner og det fungerer fint.
Hjælp mig - hvad gør jeg med det her??
Mvh May.
kikr4000 — 5. august 2007, 21:51
Jeg har set det samme hvis jeg overfodrer med afskallet artemia. Fodrer du med det?
Mvh
Kim
May — 5. august 2007, 22:00
Er det fordi jeg har overfodret? Men hvad er det for noget stads? Og hvad gør jeg så ved det?
Jeg rengjorde det igår og de har ikke fået foder siden - altså før nu til aften da jeg har været væk hele dagen....og akvariet er fyldt med det igen:(
snake — 5. august 2007, 22:02
Hvis det var mig ville jeg holde igen med fodringen til der var kommet en pumpe på.
De bedste hilsner
Lars Pedersen
snake — 5. august 2007, 22:02
De bedste hilsner
Lars Pedersen
May — 5. august 2007, 22:08
Jeg giver dem noget der ligner 10 dråber 3-4 gange om dagen.... - ud fra antallet af unger og det der står på pakken...
Det kan ikke være svamp eller sådan noget?
Bør jeg ikke rengøre akvariet igen imorgen - altså skylle planterne osv og lave et godt vandskift igen og så derefter sætte en pumpe til?
Det er utrolig så meget der er kommet, fra jeg gjorde det rent igår og til nu.
snake — 5. august 2007, 22:10
Og nej tvivler på det er svamp.
Jeg ville se om ik pumpen ville kunne tage det.
De bedste hilsner
Lars Pedersen
May — 5. august 2007, 22:14
Nu er der endelig unger og hannen går så fint sammen med dem - så skal de dælme ikke dø pga. det spindelvævslignende slim!
Underlig at sådan noget kan komme frem pga. for meget foder.... Man skulle jo tro det var en giga edderkop:)
Bo Christensen — 5. august 2007, 22:17
Der skal skiftes en del vand i et opfodringsakvarie. Og uden filter skal der skiftes rigtig meget vand.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
snake — 5. august 2007, 22:17
Men det lyder som om at det der flydene foder går i forbindelse med et eller andet i vandet så det danner noget tråd lignede slim, har ingen anelse om hva det kan være da jeg som sagt ik kender foderet.
Men det kan jo være at der er en herinde der gør som kan komme med et ordenligt svar.
De bedste hilsner
Lars Pedersen
May — 5. august 2007, 22:22
#10- Foderet er købt ved Håsum akvariefisk....men det hjælper dig nu nok ikke, at få det af vide.
Jeg vil få hentet en filterpumpe imorgen - og det kan ikke gå hurtigt nok!
Vil i ikke mene, at jeg skal rense planterne igen?
helene — 5. august 2007, 22:26
Tror heller ikke der er andet at gøre end at suge det forsigtigt op, og skifte vand, men pas alligevel på med for meget vandskift, de er jo nok også lidt småsarte sådan nogen små unger...
Mht meget vandskift og hvor meget de sviner osv ... synes nu det er lidt svært at være sikker på, -
Jeg har f.eks. små 30 liters pragtgurami akvarier, med f.eks. 3 voksne fisk i, - der er absolut ingen cirkulation på, ingen luft, jeg støvsuger aldrig, - skifter vand en gang hver 3 uge ca. - omkring 30 procent, - og alligevel er det lykkedes at tælle fem halvvoksne unger som har overlevet uden jeg vidste af det ... eller for den sags skyld har fodret dem !
Jeg ville få fat i noget andet foder, evt. mikro-orm, eller bare noget andet som sviner mindre.
Mvh.
helene
Bo Christensen — 5. august 2007, 22:26
Med venlig hilsen
Bo Christensen
kikr4000 — 5. august 2007, 22:28
Ved nærmere eftertanke har jeg også set det ved overfodring med Nobil Fluid Artemia. Så som de andre siger skift noget vand. Pas på temperaturen ikke skifter for voldsomt. Har selv gode erfaringer med Nobil Fluid Artemia til opfodring af unger. Man skal dog passe på med mængden man giver dem. Hellere et par dråber mindre af gangen og så lidt tigere.
Prøv at halvere det daglige dråbe antal. 40 dråber i løbet af en dag lyder af meget.
Kim
May — 5. august 2007, 22:28
helene — 5. august 2007, 22:30
Mvh.
helene
helene — 5. august 2007, 22:33
De spiser jo uendelig lidt, også selv om der er to-hundrede :-)
Mvh.
helene
May — 5. august 2007, 22:33
Jeg vil give dem en del mindre så - og sætte en filterpumpe i imorgen, samt fjerne det værste af slimen.
I skal have tak for jeres lynhurtige respons!! Dejligt, når man nærmest panikker - de kære dyr skal jo gerne trives og det kan de da umuligt i den gang snask.
Mvh May.
May — 5. august 2007, 22:37
Tænker på, at købe en luftpumpe og så sætte de der filterpatroner på - de skulle vist også rense....?
hindbærsnitten — 5. august 2007, 23:04
Det virker fint, og der er ingen unger der kan komme ind i pumpen.
Fætter guf — 5. august 2007, 23:52
Tag hannen op, for han gør ikke noget godt for ungerne mere. Han kan sagtens finde på at spise dem nu.
Det er langt nemmere at fodre ungerne op i et akvarie uden bundlag, så jeg foreslår at du dropper rødder og bundlag og almindelige planter.
Liquifry er godt foder, for det skal være meget småt. Jeg kender ikke det du bruger, men artemia er under normale forhold for store til nyklækkede kampfiskeunger.
Microorm og artemia er godt når de er vokset lidt til om 1-2 uger.
Held og lykke med projektet.
Husk tætsiddende dækglas, for lufttemperaturen skal være ligesom vandtemperaturen, ellers bliver de forkølede og 80% dør.
Mvh.
Fætter Guf
Fætter guf — 6. august 2007, 00:17
Hvis du følger mit råd vedr. det tomme akvarie, så er det godt med nogle flydeplanter, eller endnu (meget) bedre en stor dusk javamos eller trådalger.
Infusorier og andet småkravl lever af et-eller-andet i sådan noget plante-snask, så det er godt at gå og nippe i og gemme sig i for ungerne.
Støvsug bunden hver 2-3 dag og skift i den forbindelse ca. 10 % vand, ikke mere.
Sådan som jeg har beskrevet i # 21 og her har jeg gjort flere gange, og det gik fint.
Hvad du så vil gøre når de bliver ca. 2 cm bliver interessant, for så begynder slagsmålet. Det er jo kampfisk.
På daværende tidspunkt havde jeg mange akvarier, så det gik.
Mvh.
Fætter Guf
May — 6. august 2007, 08:06
Der står på indlægssedlen på det foder jeg bruger, at det er til larver af æglæggende fisk, som endnu ikke kan spise artemia. I det foder jeg bruger er der 10% artemia i....sådan som jeg forstår det.
Ja, jeg er også ret spændt på hvor mange unger der overlever og hvor meget jeg får, at se til:) Heldigvis er det ikke lige imorgen, at jeg skal stå klar med x antal beholdere!
Hannen er kortfinnet og meget fredelig i forhold til en af de andre hanner jeg har - han var også utrolig mild overfor hunnen. Jeg fjernede hende kun for, at hun ikke skulle æde ungerne.
Nu prøver jeg med bundlag, trærødder og planterne, da det er i akvariet - Meeeen måske jeg næste gang vælger, at droppe bundlaget:)
Mvh May.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.