Erfaringer med brugt akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Isa — 30. juli 2007, 23:08

Jeg er på udkig efter mit første akvarie. Umiddelbart kiggede jeg på et nyt, men synes efterhånden at have læst mange steder, at det godt kan betale sig at kigge efter et brugt.
Men når jeg kigger efter brugte på nettet, får jeg en bange anelse om, at jeg meget nemt kan blive snydt, specielt fordi jeg ingen erfaring har.
Hvad er jeres erfaring med de brugte? Og er der evt. en venlig sjæl, der ville forbarme sig og guide mig lidt over mail eller pb mht. nogle jeg har kig på?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh.
Isabel.

Bruger #351400 — 30. juli 2007, 23:15

Der er ingen problemer i at købe brugt, ofte kan man få mange ting med i købet, så der er mange penge at spare.
Ulempen er så, at der ofte er ridser osv i glasset.
Jeg har f.eks. selv købt et brugt 250liters med en del ridser i, meget billigt. Har vendet mig til ridserne og ser dem ikke mere. Hvis jeg skulle have købt fra nyt, så havde jeg ikke haft råd til et 250liters, da SU'en ikke dækker husleje og akvarie-sjov 🙂

Hvis du har mulighed, så køb nyt, det tror jeg du bliver gladest for. Og se det som en lang tids investering, hvis det er lidt dyrt, et akvarium kan jo holde i 15 år, hvis ikke mere, hvis man passer på det, og så er det ikke mange penge man afskriver om året på det.

Hilsen
Anders

rozzzna — 30. juli 2007, 23:16

jeg har aldrig købt en splinternyt akvarie.. har ca 7-8 forskellige akvarier rundt omkring i huset som alle er købt brugte 🙂 selv det første der blev købt da jeg også var helt 'grøn' har der aldrig været noget med 🙂 vil gerne hjælpe dig

vh rozzzna

snake — 30. juli 2007, 23:25

Har selv kun brugte akvarier, senest købte 400l, der er en del ridser i, men et godt bord og amatur, så ridserne kan jeg nemt leve med, har det på samme måde som #2, men ser dem ik efter lidt tid.

Og du skriver bare en PB hvis der er noget jeg kan hjælpe med. 😮)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

dex2k — 30. juli 2007, 23:35

der findes mange gode råd med at handle brugt, ikke kun akvarier, men generelt.

jeg spørger tit folkene om hvorfor de skal af med det de nu sælger, man kan læse meget ud af svaret på det spørgsmål, om de vil af med det pga. penge, ophør af hobby eller skift til nyt.

Derudover viser hvordan de bor også ret meget, hvis der er pænt og rydeligt har de sgu nok også behandlet tingen godt.

men det bedste råd er vist at have en med som ved hvad man skal kigge efter.
er helt sikker på du kan finde en herinde der har lyst til at hjælpe med den slags, du skal i alt fald bare sige til hvis du mangler hjælp fra min side 😉

Boeboe — 30. juli 2007, 23:41

Jeg har heller aldrig haft et nyt akvarie, har fundet alle mine til yderst favorable priser, og er ikke blevet snydt nogen gange. Det dyreste akvarie er et 325 liters akvarie, som jeg ga' 1.000 for, men så fulgte der også udstyr med en mas, + et 54 liters komplet staterakvarie, og et 63 liters akvarie, også komplet, pånær armatur.
Købte to 85 liters til 800, med heldaækkende armatur, og indvendige filtre, og varmelegemer.
Har så fået flere andre, til ganske få kroner..
Har også fået et 128 liters, også til små penge, så som du kan se, kan det godt betale sig at købe brugt.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

bom-karl — 30. juli 2007, 23:42

Hvilket størrelse er du ude efter?

Du skriver jo at det skal være dit første akvarie og hvis du leder efter et 54l / 112l synes jeg lige så godt du kan købe et færdigt startersæt. Om det bliver privat eller ej er et religionsspørgsmål, men generelt synes jeg ikke at startersæt m. alt udstyr osv. er mere end 100,- værd.

chico4000 — 30. juli 2007, 23:45

#7 hvis du kan finde et startersæt på 112 l til 100 kr må du meget gerne linke til mig he he... ;O)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Boeboe — 30. juli 2007, 23:48

Her lige et eksempel, sakset fra annoncerne:

180 l sort Effectline (ingen ridser i glas) m uorg. bord og lampe. Luftpumpe, varmelegeme og Eheim spandpumpe 2215 med siporax.
600 kr.

Billigt, ikke?

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Casper — 30. juli 2007, 23:49

Købte et 64l Juwel akvarie med heledækkende armatur 1 plante en stor lava sten en rod en 18cm piratfisk og filter pumpe og ilter det enste jeg ku klage over var filterindmaden som var meget dårligt men gav os kun 180kr. 🙂 og brugte yderligere 120kr på 4 planter og 1 net 🙂 bunddække blev granitskærver fra mit arbejde

chico4000 — 30. juli 2007, 23:50

#9 jo det virker rimeligt godt... men akvariet skal undersøges og sælger spørges... Havde jeg plads til flere akvarier ville det da ha vagt min interesse... ;O)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Isa — 30. juli 2007, 23:55

Hej allesammen!

Tak for alle jeres svar - I er godt nok hurtige! Og tusind tak for alle tilbud om hjælp!
Umiddelbart har jeg kigget på størrelser fra 60 l. og opefter, men de brugte jeg har kigget på er mellem 140-250 l. Det lyder interessant med Effectline akvariet! Hvor er det sakset fra?

Igen tak, og jeg vender frygteligt tilbage :-)

Mvh.
Isabel.

bom-karl — 30. juli 2007, 23:57

#8

Nu syne sjeg at 112l udgaven bør koste 150-175,-

Uanset hvad er det ikke priser man ofte ser (nogle gange gør man) men så må man jo bare forhandle sig derned.
Det kræver ikke det helt store.

Boeboe — 31. juli 2007, 00:05

#11 - Nu har jeg ikke noget problem med sådan et akvarie, når det er så billigt. Skulle der være en fuge, der trænger til udskiftning, så er det jo bare et lille stykke arbejde, og ikke noget problem, men de akvarier jeg har købt, har alle været i god stand, og som sælger har udbudt den til at være.
Lidt smårifser er næsten umuligt at undgå, men de ses heller ikke, når der er vand i, kun de lidt dybere ridser.
Mit 325 liters så en del ridset ud, da jeg hentede det, men det var kun overliggende ridser, og de ses ikke, nårder er vand i, men de kan da være med til at få prisen i den rigtige retning, nemlig nedad.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 31. juli 2007, 00:07

#12 - Fra annoncer herinde på AS..
Link: http://www.akvariesiden.dk/annoncemarked_ny/index_ny.php?emne=2

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 31. juli 2007, 00:18

Nå, nu er jeg vist blevet til lidt af en pladssluger, med alle de indlæg på en gang, kunne godt ha' benyttet pladsen lidt bedre, og ikke så mange indlæg, sorry...

Hvis det er dit første akvarie, vil jeg foreslå et akvarie på mellem 100 og 200 liter, det er nok det man får mest ud af, et 54 eller 63 liters akvarie er meget hurtigt overfyldt. Det er de færreste der tænker på, at et sådant kun kan indeholde omkring 10 - 12 fisk i 5 centimeters størrelse. (Dette er bare et fingerpeg, kan variere en del, alt efter hvilke fisk, vi taler om, men sjældent flere fisk i centimeter (Efter reglen om kun 1 cm fisk på liter vand))
Hvis du holder øje med annoncerne her, kommer der sikkert det helt rigtige for dig, men fald ikke for dem der tror, at det er guld de sælger, få nogle reelle priser. Vigtigt er det, at der er armatur med til akvariet, da det er ret dyrt at skulle ud og købe bagefter, et eksempel på heldækkende armatur til et 325 liters: ca. 1600 kr.
SÅ armatur, varmelegeme og gerne et spandfilter af godt mærke, og meget gerne et Eheim, dem kan man få alle reservedelene til.

Held og lykke med din opstart i akvarieverdenen, du ender måske med at blive en sær akvarie snegl lissom os andre, *ggg

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

mieke.muzen — 31. juli 2007, 08:09

hvor køber i de brugte akvarier henne for den jeg kan finde på gul og gratis er sku ikk ebillige kan jeg hører eks. 160 til 1500 kr uden pumpe.
det lyder da til at være røverri

De bedste hilsner
mieke.muzen

Bo Christensen — 31. juli 2007, 08:17

#17: Prøv at kigge under "annoncer" her på siden. Specielt kategorien "Akvarier & tilbehør" kunne være interessant.
Og husk at du altid kan prøve at prutte om prisen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Oso — 31. juli 2007, 09:31

#17

http://www.dba.dk/
http://www.cichlids.dk/forside/

http://www.guloggratis.dk/

kenneth145 — 31. juli 2007, 12:30

www.qxl.dk
Der er tit akvarier der bliver solgt for næsten ingenting. minus 10%
Mvh.

Kenneth

Isa — 31. juli 2007, 12:39

Jeg vil sige tak endnu en gang for, at I vil dele jeres erfaringer! Jeg føler mig allerede lidt bedre rustet til at kaste mig ud i det... Det er virkeligt rart at vide, at der er så mange at søge hjælp hos, når man selv mangler erfaringen...

Mange taknemmelige hilsner
Isabel.

rozzzna — 31. juli 2007, 13:08

så vil jeg da lige tilføje at mit wromak 112 L blev købt for 100 kr inkl armatur pumpe og varmelegeme, ingen ridser 1 år gammelt, på dba.dk for ca 14 dage siden.. synes der er mange billige akvarier derinde 😀

vh rozzzna

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.