Alger i nystaret akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Esseline — 30. juli 2007, 11:08

Vi har fået alger i vores nystartede 54liters akvarie. De viser sig som brunlige belægninger på planterne og enkelte steder som krøllede brunlige "hår" som primært vokserpå bladene. Der er ikke så mange endnu, så kan ikke taget at godt billede af dem.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er dte nok brun/kiselalger, som er meget normale i et nystartet akvarie - kan det passe? Og i så fald - kan jeg gøre noget for at komme af med dem? Skal jeg bare lade dem være og se tiden an, eller skal jeg værksætte den store algefjerneraktion?

Venligst
Esseline

ekaxe — 30. juli 2007, 11:23

Algeproblemer, kommer af lysproblemer (for lidt, meget eller forkert) Vand eller foder (for mange afaldstoffer) du kan se der er mange muligheder, men jeg ville nu i første omgang se på lyset.

Mvh.
Erik Kaxe

Esseline — 30. juli 2007, 11:28

Ok. Vi har lige skiftet rør i det, fra et brugt (ved ikke hvor gammelt) til et Sylvania Aquastar i fredags. Det er tændt 10 timer i døgnet, satte timer på i fredags, indtil da har det nok været tændt 12-14 timer i døgnet. Akvariet står i vores spisestue, fem meter fra et vindue, men der kommer nu ikke direkte sol på det.
Skal jeg ændre ved belysningstiden eller?

Venligst
Esseline

snake — 30. juli 2007, 11:39

Jeg har 10 timers belysning på mit 400l. det har kørt i et par måneder nu, og der er ingen alger.

Min erfaring siger at jo bedere forhold man gir planterne jo færre alger, for jo bedere planterne har det desto mere næring optager de fra vandet og bundlaget og så er det ik noget til algerne.

Men ellers så hold øje med det, ik mere end 10 timers lys om dagen, og ik fodre for meget, hvis du bruger flydende gødning ville jeg ik hælde noget i før du har styr på algerne, JBL "de 7 kugler" er gode da de ik frigiver noget næring til alger men kun til planter, så det er en god og billig løsning, ellers så fjern de alger du kan, og ellers hold øje med om det udvikler sig, og så have godt med tålmodighed, det hjælp hos mig. 😮)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

Brian C — 30. juli 2007, 12:29

Brunalgerne kommer i mange tilfælde i nystartede akvarier og har efter min erfaring ikke ret meget med lyset at gøre, men betyder istedet at akvariet ikke er i balance endnu, jeg plejer at se tiden an, evt sætte et par sugemaller på opgaven, og efter 2-3 uger er de normalt væk

Med venlig hilsen
Brian - trekantensakvarieforening.dk

BJ — 30. juli 2007, 15:04

Som #5 skriver er det normalt med brunalger i et nystartet arkavrium, og har ikke noget med lysmængden at gøre alene.

#4
Delcitat: Min erfaring siger at jo bedere forhold man gir planterne jo færre alger.
Hvilket er korrekt

Delcitat: for jo bedere planterne har det desto mere næring optager de fra vandet og bundlaget og så er det ik noget til algerne.
Det er IKKE korrekt, Alger kan til en hver tid leve i et nærringfattigt miljø, længe efter alle planter er døde
Man kan IKKE sulte alger væk.
Selv ved et algeudbrud bør man opretteholde et for planterne fornuftigt nærringsforhold, hvilket jo er afhængigt af plantemasse og lysmængde.
Og så frigiver lerkugler placeret i bundlag også nærring til vandvolumen, så at påstå det er en løsning på alger en noget sludder.

Venligst
BJ

snake — 30. juli 2007, 15:54

#6 Som du kan læse skrev jeg "Min erfaring" så når det har virket hos mig vil jeg ik mene det er noget "sludder" som du så pænt formulere dig.

Kan godt være at jeg ik har ret i det jeg skrev, var så netop os derfor at jeg skrev at det var efter "Min erfaring", det ville være noget andet hvis jeg havde skrevet at det var løsningen.

Ang det med lerkuglerne så undersøgte jeg sagen for netop at finde ud af hva fordelen med dem er, og en af de fordele var netop hæmmet algevækst, hvis den info er forkert beklager jeg naturligvis, men troede at det var rigtigt after som at jeg synes det gav mening.

De bedste hilsner
Lars Pedersen

BJ — 30. juli 2007, 17:36

#7
I det øjeblik du deler ud af dine erfarringer, er der uden tvivl brugere af siden som ser det som værende en løsning på deres problem, det er både trådens ejer samt andre læsere.
Noget af det du skriver er ikke korrekt, det er muligt det er den oplevelse DU har haft, men der spiller ikke beskrevne faktorer ind, og at påstå lerkugler i bundlaget har en hæmmende virkning på alger ER noget sludder.
Jeg vil gerne se den dokumtation du har lagt til grunde for dit udsagn om at lerkugler er algehæmmende?

For ikke at spamme Esselines tråd, så henvis til den omtalte dokumentation via PB.

Venligst
BJ

wildcat — 30. juli 2007, 18:01

BJ: Skal man virkelig have dokumentation for sine egne erferinger? Jamen det har du jo så fået ved at han skrev at det er sådan HAN oplevede det.. At andre folk tager det til sig er deres eget problem. Snake fortæller ud af sine erferinger. Men hvis du mener det er SÅ forkert det han skriver, så kan DU jo finde dokumentation på at det er forkert.

Spamme tråden? Det var nu dig der startede med at debattere hvad Snake havde skrevet, og så vidt jeg ved, så er en tråd til for at debattere!

Mvh.
wildcat

Bo Christensen — 30. juli 2007, 18:17

Selvfølgelig frigiver lerkugler i bundlaget lidt næring til det frie vand. Ellers skulle bundlaget jo være hermetisk lukket af.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

snake — 30. juli 2007, 18:26

#10 selvf gør de det, men jeg har læst et sted at de var alge hæmmende, men kan godt se at det ik er rigtigt, hvilket jo bare understøtter teorien om at man skal ik tro på alt hva man læser på nettet.

Hvis BJ er villig til at slå en streg over det er jeg selvf os.😮)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

Bo Christensen — 30. juli 2007, 18:29

Jeg tvivler meget på at de er algehæmmende - men har ingen beviser.
Som du også skriver, har det nok nærmere noget at gøre med, at planterne får det bedre, når de får lidt ler ved rødderne, og derved udkonkurrerer algerne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

BJ — 30. juli 2007, 18:52

#9
Din post beviser præcis hvor vigtigt det er at det man skriver har hold i virkeligheden, for når - folk tager noget sludder til sig- så er det da i først omgang deres problem, men det kan umuligt være den slags viden der skal spredes!
Og ja, hvis der findes dokumentation på at lerkugler er algehæmmende, så er det da noget jeg gerne vil læse
Ang. at spamme, så skal Snake og jeg da ikke bruge andres tråd til intern argumentation, irelevant for trådens emne.

#10
Streg slået 😮)
Selvom plantevækst og algebekæmpelse i et akvarium ikke er raketvidenskab, så er det dog mere komplekst end hvad jeg læser i din tråd #4 og der kan ikke opstilles så enkle regler som du uddrager af dine erfarringer.
Venligst
BJ

wildcat — 30. juli 2007, 19:55

#13 og hvordan kan det være irrelevant eftersom at tråden handler om alger?
Snake skriver hvad HAN HAR OPLEVET.. og ikke hvad der er rigtigt eller forkert. Han giver et råd på hans EGEN erfaring.. Og nu er det faktisk sådan at erfaringer er bedre end fakta. Han har på intet tidspunkt skrevet "at sådan er det bare og der er ingen andre løsninger" Det er sådan DU læser det.. Men måske du skulle læse det som han skriver, istedet for at læse hvad du VIL læse.

Hvorfor er det nødvendigt for dig at få dokumentation på det? Som sagt er det noget HAN har oplevet. Og du er velkommen til at finde dokumentation på det modsatte.

Mvh.
wildcat

snake — 30. juli 2007, 19:57

#13 jeg beklager at jeg har misinformeret ang lerkugler, vi kan jo alle få noget forkert af vide.

men ik desto mindre står jeg fast ved det jeg skriver, det har hjulpet mig af med alger så i mine øjne er det ik forkert, om så "videnskaben" siger det er forkert eller ej, jeg har ingen alger ergo så har det virket.

Til dem som overvejer at gøre som jeg har gjort, så er det på eget ansvar, det har virket 100% hos mig har ingen alger overhoved, men det er jeres eget valg om i vil gøre som jeg.

og så tror jeg vist den diskution er slut.

De bedste hilsner
Lars Pedersen

Bo Christensen — 30. juli 2007, 20:22

#14: Det er bare lerkugler, vand, planter og alger. Rolig nu 🙂

Jeg tror folk skriver/læser lidt forbi hinanden.
Hvis jeg har forstået det korrekt, så bemærker BJ at det er forkert af Lars at konkludere at lerkugler hæmmer alger.
Det Lars har oplevet, er nok som tidligere skrevet, at planterne har fået det bedre ved at blive gødet lidt ved rødderne, og derved har algerne fået det sværere.
Det er ikke det samme, som at lerkugler hæmmer alger. Det er derimod endnu et bevis på, at jo bedre forhold man giver sine planter, jo færre problemer får man med alger.

Her har der lige været dejlig solskin 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

brib — 30. juli 2007, 20:25

Nu er jeg i den heldige situation at jeg har mange akvarier jeg kan følge.

Og et af dem, et 52.l står placeret under et tagvindue med indfaldene lys. Der er ingen fisk i , kun et par sten og et luftfilter. Altså burde der ikke være alger da der ikke bliver tilført nærring .

Men tro mig når jeg siger at det akvarium er et algehelvede , hvor fotosyntesen virkelig har gjort alt , for at algerne skal være akvariets herre.

Gødning tilsætter jeg aldrig , det klarer fiskene i de befolkede akvarier udemærket selv. Og planterne gror som ukrudt.

Alt i alt er det vel et spørgsmål om at oparbejde en ordentlig balance i akvariet. Dvs. Lige dele fisk og lige dele planter til at optage de overflødige næringsstoffer før algerne når at få fodfæste.

Men som der nævnes højere oppe i tråden, så er brunalgerne og måske kieselalgerne de første der får fodfæste inden der er kommet gang i planterne.

Rom blev ikke brygget på en dag , og man får heller ikke balance i sit akvarium på få dage .

Min viden om gødningskugler = 0 . så den polemik kan jeg af gode årsager ikke gå ind i .

Mvh.
stig/Lolland

snake — 30. juli 2007, 20:30

#17 jeg troede jeg vidste lidt om lerkugler, men nu er jeg vist tilbage i niveau med dig. 😮)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

wildcat — 30. juli 2007, 20:32

#16 Som jeg læste BJ's personlige angreb så var alt hvad lars havde skrevet forkert.. Bortset fra det med de bedre forhold.. Men tror bare at jeg smutter ud herfra nu inden jeg bliver alt for sur på hans angreb 🙂

Mvh.
wildcat

Cirkelinedk — 30. juli 2007, 20:36

#16 Jeg vil give dig ret i at folk læser forbi hinanden..

Læs lige to gange, så man ikke går "forbi" hinanden, i et svar :-)

Mvh.
cirkelinedk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.