Har jeg iltmangel?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rotn — 17. juli 2007, 10:19

Hejsa.

Jeg har fået mig et stort problem med mit almindelige 65liters akvarium hjemme i stuen.
Jeg har ikke så meget forstand på de forskellige symptomer så jeg prøver lige at give en beskrivelse af hvad det er der sker.

Jeg har lidt blandet fisk i mit akvarium. (Mickey mouse,neon,antenne maller,kobber maller,regnbue,bali haj,guppy og lidt andre småfisk.)

Her på det sidste er der 4-5 neon fisk der er døde. og 2 stk mickey mouse der er døde. og en der er flere på vej samme vej kan jeg se på fiskene.

Alle neonfiskene er blevet mærkelig hvide omkring deres mund, og mine 2 antennemaller søger hele tiden højt op på siden af ruden så tæt på filterpumpens udgang (hvor den ilter med plask ned i vandet) de kan komme hele tiden.

Mange af de andre fisk ser ud som om de har svært ved at trække vejret. deres gæller køre på højtryk.
Jeg har 3 kobber maller som er begyndt at lave "koldbøtter" hvis man kan kalde det sådan. de kaster sig om på hovedet 2-3 gange i træk i stenene, ser meget underligt ud.

Jeg har da disse symtomer startet skiftet vand mange gange, og efter 1 dag ser vandet meget hvidt grumset ud. sådan lidt kalk agtigt.

er der nogen der har en ide til hvad der sker i mit akvarie?




Claus T — 17. juli 2007, 10:40

Hvis du har bevægelse i overfladen er det næsten sikkert at det ikke er iltmangel, det mest sansynlige er en nitrit/nitrat forhøjelse i vandet, så skift en masse vand og gerne ofte, kan ikke helt se hvor mange fisk eller hvad for en slags du har i din balje , men umildbart kan jeg tælle et par og 20 og det er alt for mange fisk til 65 liter vand, vi siger jo normalt at der må være 1 cm fuldvoksen(og her menes så stor fisken bliver når den er fuldvoksen) fisk pr liter vand

Mvh.
Claus T

Rotn — 17. juli 2007, 10:44

Hej Claus T.

Tak for dit svar.
Med hensyn til fisk i akvariet er der kun omkring 15 tilbage da en masse er røget i denne omgang desværre 🙁
er der andre måder at få styr på nitrat/nitrit forhold?

Jeg skal op til dyrehandleren idag og høre om han har nogle hjælpemidler. er der noget jeg skal købe med hjem?

Bo Christensen — 17. juli 2007, 10:51

Har du tjekket grundigt om der skulle ligge døde fisk og rådne i akvariet?
Hvordan lugter vandet?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Rotn — 17. juli 2007, 10:54

Hej Bo.

Umiddelbart skulle der ikke været nogen døde fisk. jeg mener at have fået alle dem op som er døde.
Men vandet lugter faktisk lidt, jeg har skiftet vandet 2 gange i sidste uge, og allerede nu lugter det faktisk lidt igen. ikke sådan råddent, men som om man ikke har skiftet vand i f.eks 4-5 uger. Gammelt hvis man kan sige det sådan.

Martin — 17. juli 2007, 10:55

Så vidt jeg kan se er der alt for mange og alt for store fisk i akvariet, hvor ofte skifter du vand normalt ?

Rotn — 17. juli 2007, 10:59

Hej Martin.

Jeg mener selv jeg skifter vandet ret ofte.
Jeg skifter lidt over halvdelen af vandet ud hver 3 uge. ca.

Men det underlige ved hele det her tummult er at de store fisk, de 3 regnbue og Balihajen opføre sig "normalt" hvorimod alle andre fisk i akvariet har det svært for tiden.

Claus T — 17. juli 2007, 11:00

#3
Den eneste måde at få styr på nitrit/nitrat er ved at få den rette mængde fisk til din filtrer volume, eller ved at skifte en masse vand hele tiden.
som du beskriver problemet er det helt sikkert det der er dit problem


Mvh.
Claus T

Rotn — 17. juli 2007, 11:04

Hej Claus T.

Ikke fordi jeg ikke tror på du har ret. men jeg har haft dette akarie i over et halvt år. og har ihvertfald haft dobbelt så mange fisk i uden "problemer" før nu. og jeg har i de sidste 7-8 dage skiftet vandet måske 3 gange, og mallerne opføre sig stadigvæk underligt, samt de sidder i toppen begge 2 lige ved filterudgangen. Normalt gemmer de sig indtil de bliver fodret.

ekaxe — 17. juli 2007, 11:19

Der er nu alligevel mange fisk i, og en dårlig sammen sætning, men jeg har nu set mange hyttefade der har fungeret. Der må være noget galt med vandet, eller også fungerer dit filter ikke rigtig, ingen eller forkert bakteriebalance. problemet kan løses ved et eller flere af følgende foreslag, skift noget vand, fjern nogle fisk, foder mindre.

Mvh.
Erik Kaxe

Rotn — 17. juli 2007, 11:23

Overvejer at fjerne de 3 store regnbue, det er de 3 største og dominerende fisk i akvariet, men desværre også det mest opsigtsvækkende og livlige 🙁

Janne — 17. juli 2007, 11:37

Dine fisk er for store og for mange til dit akvarie, punktum. Når du så også tidligere kun har skiftet vand hver 3. uge, var det kun et spørgsmål om tid, før det gik galt. Der er sket det, at fiskenes generelle helbred/immunforsvar er blevet svækket godt og grundigt af den dårlige vandkvalitet og den stress det giver at gå så mange sammen.
Ud med Balihaj, Regnbuefisk og antennemaller - hvis det med antennemaller ikke er de pansermaller, man også kan se på billedet.
Platyer, Guppyer, Neonfisk og Pansermaller har en passende størrelse til akvariet. Husk at man skal se på hvor store de KAN blive, ikke kun hvor store de er på købstidspunktet. I et 65 l akvarie vil det være passende med 13-15 fisk af Guppy/Platy-størrelse. Så er der plads til, at de alle kan svømme frit rundt, føle sig vel tilpas, og vandet vil ikke blive fyldt med den nitrat, der har svækket dine fisk så de er blevet syge. Det hvide rundt om munden kan være svamp, eller mere sandsynligt bakterieangreb; den slags kommer kun på fisk, der er svækkede, og som regel kun når vandet de går i er blevet for 'forurenet'. I det her tilfælde ville jeg fortsætte med vandskift - 1/2 hver anden dag eller så - og så se at komme af med de fisk, der er/bliver for store.

Mvh.
Janne

Rotn — 17. juli 2007, 11:52

Hej Janne, Tak for dit svar.

Mener du at jeg skal af med mine 3 stk kobber maller? eller 2 stk antennemaller?

er antennemallerne ikke gode at have imod alger? og tager kobber mallerne ikke alt det fodre der ligger på bunden?

Janne — 17. juli 2007, 12:13

Kobberpansermallerne er ok i størrelsen. De bliver op til 7 cm. De tager deres føde fra bunden, jo. De er dog ikke at betragte som 'skraldemænd', man skal sørge for, at de får foder nok, og ikke kun lidt rester.
Antennemalle; er det den her: http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=635 ? Den tager ikke alger, og er alt, alt for livlig.
Hvis det er denne her: http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=7 kan den godt blive. Du skal blot være obs på, at de bliver op til 12-14 cm. Når de når op i den størrelse, sviner de en del (dvs plads til færre andre fisk), og kan godt komme til at vælte/møve planter.

Mvh.
Janne

Rotn — 17. juli 2007, 12:24

Hej Janne.

Ja det er den sidste nævnte. og har 2 stk.
en han og en hun, hannen er efterhånden pænt stor. 8-10 cm. og hunnen lidt mindre.

Men de er som sagt helt ved siden af dem selv på den måde de sidder oppe i toppen på glasset.
og kobbermallerne laver en form for koldbøtter, er de hjerneskadet? og kan de reddes ved fjernelse af de store fisk.?

Janne — 17. juli 2007, 12:37

De kan måske reddes ved vandskift. De har formentlig taget skade af det nitrit, der nok har været i vandet. Nogle gange kommer de sig, andre ikke. Hvis de tumler helt ukontrolleret rundt, er der ikke andet for end at aflive dem.
At fjerne de store fisk nu, redder dem desværre ikke. MEN; det forebygger, at du får problemet igen! - og vil i øvrigt gøre, at de tilbageværende fisk generelt vil have det meget bedre.

Mvh.
Janne

Rotn — 17. juli 2007, 12:44

Hej Janne, Tak for dine svar.

Jeg har netop fået afsat de store fisk til en kollega 🙂 jeg syntes bare det er underligt at de ikke ser ud til at være ramt af "foureningen" 🙂

Men kan der ske noget med hans fisk? Altså er mine syge? eller er det simpelthen bare fordi jeg har for mange fisk i kontra liter vand?

Janne — 17. juli 2007, 13:05

Der er meget stor forskel på, hvor let fisk bliver påvirket af mindre gode forhold.
Så længe de fisk, din kollega skal have, ikke har prikker eller plamager nogen steder på kroppen, sker der næsten helt sikkert ikke noget med hans fisk. Næsten helt sikkert, fordi det jo er levende væsner, og der er aldrig nogen garantier, når vi har med levende væsner at gøre ;-). Jeg ville ikke have betænkeligheder ved at bortadoptere dem. Når de får bedre plads, kommer de sig også hurtigt - de er med garanti påvirkede, bare ikke så meget at de er blevet rigtigt syge endnu.

Mvh.
Janne

Rotn — 17. juli 2007, 13:14

Tak for dine rigtig gode svar Janne.

Du har sku styr på tingene 🙂 det håber jeg også at jeg får nu ved bortadopteringen af de større fisk.
Jeg tror jeg går tilbage til den gamle stil med nogle små fisk og fiskebørn 🙂

Janne — 17. juli 2007, 17:09

Små fisk er godt :-D. Når du så engang bliver rigtig bidt af det, kan du begynde at se på et stort akvarie, så du kan have f eks Regnbuefiskene igen.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.