Udstyr til nøjagtig ph-måling

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 9. juli 2007, 11:33

Hej i forum :-)

Jeg behøver lige hjælp til at finde ud af noget udstyr, der kan måle akvarievandets PH nøjagtigt.... helst uden det koster en bondegård :-/ Indtil nu har jeg brugt dråbetestsæt, men det er jeg ved at være lidt træt af .... Så altså: nogen der har nogle forslag?

Hos cichlidecenteret har jeg set nogle elektroniske målere til ca. 1500,- (ved dog ikke, om de kan bruges separat fra CO2-anlæg)..... meeeen, kan det ikke gøres billigere?

På forhånd tak for hjælpen :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 9. juli 2007, 11:46

Har ikke det fjerneste kendskab til dimsen, men har set denne her:
http://www.neonfisken.dk/index.asp?ArtId=8617&ActiveMenu=9881

k19r — 9. juli 2007, 13:23

hej

hvad mener du med 'nøjagtig' ?

pH afhænger af mange parametre bla. også temperatur. Måling af pH bedre end +/ ½ - er ikke relevant i praksis.


mvh Kenni

bom-karl — 9. juli 2007, 14:37

Jeg vil godt skrive under på at den pH måler i #2 ikke er en disse værd.

Jeg har selv brugt et par stykker af dem og de er komplet ubrugelige efter min mening.

LandbO — 9. juli 2007, 15:01

Vil da lige gøre opmærksom på at når man begynder at sige 'nøjagtig' måling, begynder det at koste knaster. Bevares man kan da også bruge en ph strimmel, men hvis man vil have det 'nøjagtig', så snakker du vel også om koma tal eller ?

hvis du gør det, så begynder vi at snakke om computere og pH elektrode + diverse...., og det er ikke ligefrem billigt sku jeg hilse og sige..


Med venlig hilsen
LandbO

Anti-Pjerrot — 9. juli 2007, 15:34

http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=4570&sub=1156&page=2

Luna — 9. juli 2007, 15:36

#6 Avs... DEN er billig. :-)

Mvh.
Helle

Anti-Pjerrot — 9. juli 2007, 15:41

Jeg bruger den selv, og den er ok. Den har kun kalibrering i pH 7 men er nem at bruge og rengøre.

du skal også bruge en pH 7 buffer til kalibrering...

Luna — 9. juli 2007, 15:59

#8 Er ny i det her... Hvad betyder det, at den kun har kalibrering i PH 7

Mvh.
Helle

bom-karl — 9. juli 2007, 16:17

#9

At man, så at sige, indstiller den ved pH 7 på samme måde som du ville stille et ur klokken 07:00.

Hvis der er flere kalibreringspunkter (f.eks 7 og 3) opnår man mere nøjagtige målinger.

Anti-Pjerrot — 9. juli 2007, 16:19

En kalibrering betyder at man justerer sit apparat i forhold til en standard.

Normalt vil det være fornuftigt at kunne indstille sit apparat i forhold til to forskellige standarder, i det det giver en større nøjaghed.

Ved en kalibrering ved pH 7 er pH-meterets nøjagtighed størst ved pH 7 - men usikkerheden på nøjagtigheden er faldende mod 0 og 14.

Nu er det så heldigt at vi kun måler omkring pH 7, sjældent under 6 for de flestes tilfælde, så nøjagtigheden er rimelig god på det pH meter, i forhold til hvad vi bruger det til.

Hvis du f. eks skulle måle i området pH 10-11 så ville det være en fordel at kalibrere med en buffer på både pH 7 og pH 10.

En buffer er en opløsning af en syre og dens korrosponderende base. Den er meget stabil og ændres ikke nemt ved tilsætning af en lille smule andre syrer og baser. Derfor kan man være næsten sikker på at den har den pH-værdi der står på flasken, og derfor kan man bruge den som standard til kalibrering.

Luna — 9. juli 2007, 16:38

# 10-11 Tak for jeres svar. :-)

Mvh.
Helle

Luna — 9. juli 2007, 16:39

#1 Undskyld Kirsten, jeg fik spammet din tråd. :-/

Mvh.
Helle

Bruger #687873 — 9. juli 2007, 16:44

Hej AS-hjælpere :-)

Hvor ER det dog dejligt, der kommer nogle inputs! Og jeg er selvfølgelig specielt begejstret for Anit-Pjerrots oplysninger :-) da det ser ud til at være noget, jeg kan bruge! TAK for det, du ;-)

#3 Kenni: Jeg kan godt se, jeg måske ikke har udtrykt mig særligt klart mht. hvad jeg mener med nøjagtig :-/ Men jeg kunne godt tænke mig at være fri for at skulle aflæse via en farveskala! Det er altså noget ged, synes jeg (og nej, jeg er ikke farveblind). En måledims, hvor man kan aflæse X,X er bare superfin til mit brug - jeg har 6 akvarier, hvor de ideelle PH-værdier (jeg har ud fra artsbeskrivelserne taget midterpunktet i PH-angivelserne) for fiskene er: 6,0 - 6,3 - 6,7 - 6,8 - 7,0 og 8,0 Disse værdier kunne jeg godt tænke mig at forsøge at give mine fisk, selvom jeg godt er klar over, at de sagtens kan trives / leve ved andre værdier :-)

Så med ovenstående målebehov, vil jeg da mene, at Anti-Pjerrots forslag vil være alletiders :-) SÅ HELLE: NU KAN VI KOMME IGANG :-D


Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Luna — 9. juli 2007, 16:52

#14 JEPS.... Glæder mig helt vildt... Viste min mand, dine fine billeder med regntønden. Han sagde, det ikke skulle være noget problem. :-)
Så nu er det, om jeg kan få ham i gang. ;-)

Synd at CC har ferielukket de næste 3 uger. :-/

Mvh.
Helle

Bruger #687873 — 9. juli 2007, 16:56

#15 Helle: Selvf. kan du få ham igang ;-) Men ja, CC har ferielukket .... til gengæld skal vi andre jo afsted ca. 3 uger ... f.eks. til Frankrig .... så har vi noget at glæde os til, når vi kommer hjem igen :-D

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Luna — 9. juli 2007, 16:57

#16 Arrrhhh... Du er heldig. :-D

Mvh.
Helle

Brian -Lyngby- — 9. juli 2007, 19:26

#11 Der er forskel på en kalibrering og en justering. Ved en kalibrering fastlægger man fejlvisningen på sit instrument, mens man ved en justering retter det til efter en kendt standard.

/Brian

Pelvica — 9. juli 2007, 22:12

Hejsa... jeg har selv købt en PH Controller MED kalibrerings buffer (jeg har så min fast tilkoblet til Co2 anlægget)
Jeg gav ca. 500,- kr for min 🙂))

Jeg har også købt mig en PH Pen .. og der var også kalibrerings buffer med (300 kr) .. en på 4.01 og en på 6.84 .. jeg har eftergfølgende testet den op imod min PH Controller.. og sørme om de ikke viser det samme 🙂

Mvh.
Pelvica

Bruger #687873 — 9. juli 2007, 22:35

#19 Pelvica: Det lyder da godt, må man sige :-) Det væske, jeg skal købe til pennen som Anti-Pjerrot anbefaler, skal det være den der hedder 7,01? Det skal vel ses i forhold til det interval, jeg har behov for at måle?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Boeboe — 10. juli 2007, 00:14

Hvis du skal have en god tester skal du nok købe en Hannah tester, den er også lidt dyrere, men køb den i udlandet, der kan du få den ret så meget billigere, kan evt. bare købes på nettet inden for EU.
De har så flere modeller at vælge mellem, så der er det et spørgsmål om smag og nøjagtighed, den dyreste har en nøjagtighed på +- 0,1


Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 10. juli 2007, 00:15

Sorry, testeren hedder Hanna, og ikke Hannah, du kan google den..

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.