Akvariebord og andet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

trine — 1. juli 2007, 21:09

Hej!
Jeg sætter min lid til de erfarne akvariefolk på akvariesiden.
Jeg står med det problem, at jeg pt har et 110 l. akvarie med godt 30 kg. rald og 25 stressede fisk i stående på en flamingoplade på gulvet. Derfor vil jeg gerne have det op på et bord. Men hvor meget vejer sådan et akvarie?
Har I nogle erfaringer med hvor man kan købe et almindeligt solidt træbord - f.eks. i Ikea?
Kan et akvarie tåle at stå på en flamingoplade (revner mv.)?

Gode hilsner fra trine

bom-karl — 1. juli 2007, 22:12

Mht. vægten kan du sådan ca. regne med 110kg - den mængde vand dit rald fortænger + de 30kg.

For at finde ud af hvor meget vand bundlaget fortrænger tager du et litermål og en vægt og hælder 1kg tørt bundlag ned i litermålet.
Hvis det fx. fylder 1,6l pr. kg betyder det at du reelt har 62l vand i akvariet (=62kg vand) + 30kg rald + vægten af selve akvariet.

En flamingoplade kan fint holde akvariet, men er der rammer på ude i siderne? Det skal nemlig støtte på de rammer - under dem løgger du så flamingo og atter nedenunder dit bord. Sålænge der er rammer på er det ligegyldigt om der er en plade der understøtter hele akvariet.

Du skal nok ikke regne med at fine noget særligt solidt/holdbart i IKEA, men BILKA havde i sidste uge nogle rigtig flotte massive egetræsborde, skænke, reoler osv. på tilbud. Eneste problem bliver muligvis dybden.
Ellers er porsa profiler jo også en mulighed hvis du ikke selv har mod på at flikke noget sammen af reglar.

trine — 1. juli 2007, 22:16

Tak for dit svar. der er ikke rammer på mit akvarie - jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det betyder noget?

kenter — 2. juli 2007, 03:57

HVis der ikke er ramme på skal bordet have samme dybde som akvariet... mindst... Hvis der er ramme på kan man, som jeg læser det, godt have et bord hvor der mangler et par cm i dybden, men er af den mening at du skal finde et der har samme dybde uanset (sorry Bom-Karl)... Men det kan godt være det er mig der er overforsigtig...?? Men sørg for at det du køber er meget solidt!!! Det er trods alt en del kg, der bliver læsset på det...

De bedste hilsner
Kent Rasmussen

KasperK/Lolland — 3. juli 2007, 07:40

>#3
Det betyder heller ikke noget! Glas kan være utrolig stærkt, det tåler blot ikke vrid!
Rent optiskt ville jeg kigge efter et bord, hvor begge endegavle på akvariet kan stå på bordet. Silvan sælger en kommode/skænk, hvor toppladen er 80x37 eller 120x37 cm, alt efter antallet af skuffer. Hvis toppladen er større end akvariet er der ingen problemer, er akvariet længere, vil det se dumt ud, og du må finde noget andet. Er akvariet bredere end skænken, vil jeg placere akvariet, sådan at frontglasset 'flugter' med fronten på skænken. Så må bagglasset 'svæve'. Akvariet kan sagtens holde til det!

Når du skal kigge efter akvarieegnede møbler, bør du tage din kæreste eller lignende med i butikken, og når ingen kigger, stiller i jer begge op på møblet ( tag evt skoene af først )! Virker møblet stabilt, kan i gå ud fra, at det sikkert også kan bære et akvarie!
Er det saml-selv-møbler, som silvan skænken, skal du huske at fylde trælim i alle dybelhullerne og samlingerne generelt. Så bliver møblet brøle stærkt!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

trine — 3. juli 2007, 12:37

Hej igen!

Jeg må på jagt. Tak for jeres svar!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.