Scalarer? har jeg plads i mit 250 l?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

May — 21. juni 2007, 09:47

Jeg har pt. 2 perleguramier, en stime neon og kobbertetra, 4 mysteriesnegle, 2 maller, 2 kuhliål og 2 zebra ? (ligner små stribede smerlinger) i mit 250 L.

Jeg har aldrig haft scalarer før...men er betaget af den. Har jeg plads til et par eller? Og er der noget jeg skal være obs på...ud over det der står i artbeskrivelsen her på AS?

Mvh May.

Claus T — 21. juni 2007, 09:53

Den var svære, hvis du køber for små scalare får de nok tæsk af din gurami han, hvis han kommer i yngle humør, og hvis de er for store risikere du at de spiser/slå ihjel dine neon, nu skriver du ikke hvor stor din neon stime er eller hvor stor fiskene er så det er ikke helt nemt at svare på, men lige umildbart er det nok ikke den bedste blanding, men det vil på den anden side måske godt kunne gå


Mvh.
Claus T

May — 21. juni 2007, 09:59

Tak for dit hurtige svar Claus.

De to guramier jeg har er begge hunner:) Så der kommer ingen yngel der...
Der er ca. 20 røde neon og de har fået en pæn størrelse.
Og så er der 10 kobbertetra.

Der står på artbeskrivelsen at scalaren er en ret fredelig fisk...? Jeg ønsker rimelig "ro" i akvariet....altså ingen hæsblæsende jagter:) Jeg nyder netop guramierne fordi de er rolige og fredfyldte i akvariet og det er vel også derfor jeg er lidt betaget af scalaren, da den ser ud til at svømme stille og elegant rundt......men hvis den vil slås med mine nuværende fisk er det jo ikke det værd.

Mvh May.

kjaer — 21. juni 2007, 10:02

#3 Du kan jo lige prøve at regne hvor mange cm fisk du har i akvariet for at se om du har plads til dem...
Og lige angående dine smerlinger (hvis det er smerlinger) ville det være en god ide at købe et par stykker til af dem - de kan bedst lide at være en flok.

Mvh.
Kjær

Claus T — 21. juni 2007, 10:05

Jamen så er problemt med han guramien jo løst, for med sådan en i vandet er intet roligt :-)

Ja scalare er en rolig fisk, men på den anden side er det jo også en rov fisk, og kan godt blive lidt hidsige, det er dog bedrer jo flere man holder sammen så er der ikke kun en der bliver trynet, men som du beskriver det vil jeg godt turde sætte feks 3- 4 små scalare i og så håbe på den ene ikke bliver alt for dominerende , og se om man ikke kune få et fint par ud af det

Mvh.
Claus T

May — 21. juni 2007, 10:08

De små "smerlinger" - jeg kan ikke huske navnet...udover det starter med zebra... - svømmer både sammen, men også hver for sig i akvariet. Ved dyrehandleren sagde de, at 2 var fint, men det kan da sagtens være at du har ret...mange arter fungerer jo bedst i flok.

kjaer — 21. juni 2007, 10:11

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=364 Det er nok den her:)

Mvh.
Kjær

May — 21. juni 2007, 10:12

Claus de scalarer bliver jo ret store....er 4 ikke for meget? Jeg kan godt se din mening med det...men puha, så skal jeg jo af med 2 af dem senere....Og man bliver jo glad for de kræ🙂

hmm må hellere tænke lidt over det... De skriver jo at de kan blive 26 cm høje og så synes jeg jo egentlig slet ikke at de kan være derinde?🙂

Men det er så også typisk mig...dyrene skal gerne have masser af plads, også gerne mere end der er muligt for mig at give dem...he he.

May — 21. juni 2007, 10:14

Jep Kjær....du har helt ret:) Og ja der står også det er en flokfisk....så måske jeg skulle købe lidt flere af dem!

Claus T — 21. juni 2007, 10:16

#8
Der findes jo mange slags scalare også nogle der ikke bliver 26 cm, men hvis du køber dem som små er jeg helt sikker på at du har skaffet dig et større akva inden de blive så store, så jeg vil altså stadig holde mig til at du bør smide 3 4 stykker i, det giver altså en del mere ro når de er en lille flok

Mvh.
Claus T

May — 21. juni 2007, 10:22

#8
Ha ha...så forstår jeg din pointe. Sikke meget vand det så kan ende med:)

Ja nu ved jeg ikke hvilken type det lige er de har i dyrehandleren her hos mig, men der var både sorte, guld og alm stribede og de var vel omkring 8 cm... De virkede da sådan lidt store.

Mvh May

Claus T — 21. juni 2007, 10:29

#11
jamen hvis dit 250l er et almindeligt et, på 50 cm i højden, kan de jo godt svømme rundt der i mange år og havde det godt, og ellers er scalare jo også en af de fisk der er meget nemt at komme af med, så jeg vil nu ikke betænke mig da det også efter min mening er en af de flotteste akva fisk der kan købes for penge.

Ps : skal nå et fly til spanien og arbejde nu, så jeg får ikke svaret mere på denne tråd før jeg kommer hjem søndag

Mvh.
Claus T

Luna — 21. juni 2007, 10:29

#8 Vil give Claus T ret. Før havde jeg 6 stk. gående i mit 250 liters. Nu er der 4 stk. Og nu begynder der at blive lidt skærmysler. Så det er bedre med en lille flok at starte med.

Hehehe... Så er der jo også en årsag til at få et større akvarie senere jo. Har selv 8 stk. små Peru scalarer gående i mit 530 liters. Er også spændt på at se hvor store de bliver. :-)

Mvh.
Helle

jery — 21. juni 2007, 10:35

For at være (nogenlunde) sikker på temperamentet så skal du nok undgå nogle af de mere specielle udgaver, som kan være ret så stridbare - hvis du holder dig til en 'almindelig standard', skulle der ikke opstå problemer.
Du kan uden de store problemer se det på prisen, hvis du ikke kan kende forskel på kræene. Jo mere specielle, jo dyrere.

Luna — 21. juni 2007, 10:37

#14 Hehehe... Ja, mine alm. fik 3 stk for en hund. :-D

Mvh.
Helle

LaRP — 21. juni 2007, 11:02

5-6 scalarer i et 250 liters er fint når de er små, men når de bliver større, kan du nok kun ha 2 par da de så bliver ret aggressive på hinanden, specielt hvis de lægger æg. Jeg har aldrig oplevet at de har gået efter andre fisk (Pterophyllum scalare) Men der skulle være meget forskellige adfærd mellem de forskellige arter.

Luna — 21. juni 2007, 11:23

#16 Købte også mine 6 stk. for at ende op med et par, skal lige siges. :-)

Mvh.
Helle

bimmer — 21. juni 2007, 12:44

#1 jeg har 4 fuldvoksne scalare i et 250L af varianten Rio manacapuru det er lige i overkanten da det ene par er begyndt at lægge æg og nu er de grove ved de 2 andre,det kommer an på hvilken variant du har og hvor store de kan blive for jo tættere du er på vild formen dvs VFer jo aggresiver er de,der er vist nogle af mine varianter i min Profil-blog dem der er vist er nogle hidsige sataner når de skiller sig ud i par,jeg har et par fra gyjana der har skilt sig ud i en 325L og de presser de andre scalare ned i et hjørne så det kun er dem der bestemmer,gyjana varianten er ikke mere end 20 cm høj og rio manacapuru er ca 25-30 cm høj og de er begge udvokset.

mvh SvendErik

May — 21. juni 2007, 13:15

Ja det lyder da til at i alle mener at jeg godt kan have nogle scalarer i mit akvarie:)

Dem jeg har set kostede vist nok 60 kr pr. par....så mon ikke det er de alm?

Er det bedst at få 4 eller 6 af samme farve?? Eller er det ok at købe f.eks 2 sorte og 2 guld? Eller er det dumt når nu man jo ikke ved hvad der er hanner og hunner?

Hvordan er scalaren overfor mine mysteriesnegle? Mine guramier er bedøvende ligeglade, men hvad med scalarerne...vil de nippe i deres følehorn?

Mvh May.

ekaxe — 21. juni 2007, 16:03

Jeg har 5 voksne Marmorerede Scalarer + en del andre fisk i 250 l. Scalarene er 2 år nu, de har skilt sig ud i 2 par og en fredløs midt i akvariet, men jeg har talt men en akvariehandler, de vil godt købe de tre. Scalarene er fredelige over for alle de andre fisk, men indbyrdes holder de hinanden på plads. Jeg har flere gange set akvarier med neon stimer og Scalare der er vokset op sammen, det ser godt ud, men nye små neon der hældes i akvariet vil blive betraktet som foder.

Mvh.
Erik Kaxe

May — 21. juni 2007, 16:34

Ja så er det sket:) Fik 4 scalarer med hjem her i eftermiddag.... 2 guld og 2 sorte. Hvor er de dog smukke når de kommer i et beplantet akvarie! Så stilfulde og elegante...
Hvor er det skægt at se guramiernes adfærd når der kommer nye til:) Den ene susede hen til scalarerne og rakte føle"armene" ud og skulle lige hilse på og mærke efter....og derefter tilbage til den anden gurami og fortælle om oplevelsen:)
Scalarerne holdt sig lidt i det ene hjørne de første ca 10 min og derefter kunne man ane, at NU var beslutningen taget...NU skulle de svømme til den anden ende af akvariet og se det nye hjem an:)

Det er så dejligt at se deres adfærd...bare sidde og observere!
De går fint i spænd med guramierne...ingen af parterne virker bange for hinanden eller lign.

Hvor meget strømning i vandet er scalarerne bedst tilpas med? Jeg har lige købt en ny pumpe som kan kører med 1000L/t...jeg har lige sat den fra fuld kraft til halv kraft....altså med den juster"pind" der er på på pumpen, er det fint nok til scalarerene eller?
Personligt ønsker jeg ikke for meget strømning i vandet, men akvariet skal jo også holdes rimelig rent.

Mvh May.

kjaer — 21. juni 2007, 16:39

#21 Tillykke med de nye fisk:)
hverken scalarer eller guramier vil have særlig meget strøm så du behøver ikke mere cirkulation end at vandet bliver iltet nok.

Mvh.
Kjær

May — 21. juni 2007, 16:58

Mange tak Kjær

Det er en Fluval 4 plus pumpe/filter jeg har købt. Hvor meget skal den stå på for, at vandet bliver iltet tilstrækkeligt?

Ja det er efterhånden mange år siden jeg sidst havde akvarie...he he, så er lidt usikker omkring det. Men akvariet kører godt, har haft nul sygdom og planterne gror derud af:)

Mvh May.

jery — 21. juni 2007, 17:35

#23: Jeg har tidligere haft en Fluval 4+ i mit 250 l, og den giver gevaldigt med strøm - nok ikke lige sagen for dig.
Bare udstrømmeren er tæt på overfladen, så denne kommer lidt i bevægelse, så skulle det være OK - og så måske
halv kraft; prøv dig lidt frem.

May — 21. juni 2007, 17:41

Tak jery... jeg prøver lige at sætte den på noget mindre kraft. Synes nemlig der er ret meget gang i den stadigvæk:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.