Kan man godt have højere kh end gh?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
kjaer — 13. juni 2007, 21:26
Mvh.
Kjær
Line — 13. juni 2007, 21:44
Men sjældent forekommende, og der er en forklaring på det, som jeg kunne slå efter, hvis jeg gad 😉
Hilsen
Line Sörensen
Anti-Pjerrot — 13. juni 2007, 22:52
Boeboe — 13. juni 2007, 23:32
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
kjaer — 14. juni 2007, 21:47
Mvh.
Kjær
Anti-Pjerrot — 14. juni 2007, 21:56
Bruger #381101 — 14. juni 2007, 21:59
Vandets kalksalte består af to forskellige bestanddele, nemlig metallet calcium (Ca) og 'syreresten' karbonat. Disse to dele er bundet til hinanden ved elektriske kræfter, idet metallet er positivt ladet, medens syreresten er negativ ladet. De er dog kun bundet til hinanden, så længe stoffet er tørt. Når det er opløst i vand, kan vi regne med, at de to bestanddele er adskilt i ioner, således at vi kan regne med at have med to forskellige stoffer at gøre.
Ved hjælp af kemiske indgreb er vi i stand til at fjerne kalken fra vandet, og vi er endog i stand til kun at fjerne den ene bestanddel: metallet eller syreresten. Dette sker normalt ved, at vi ombytter de uønskelige og skadelige bestanddele med andre bestanddele, der er neutrale eller nyttige.
Ved at undersøge virkningen når vi kun fjerner den ene bestanddel af kalken, viser det sig, at begge bestanddele øver en skadelig påvirkning på visse akvariefisk og -planter, men alt tyder dog på, at det er syreresten, der i almindelighed er den mest skadelige. Gips og kalk består begge af calcium som den ene bestanddel, medens syreresterne er forskellige (henholdsvis svovlsyrerest og kulsyrerest).
Vores ledningsvand indeholder ofte tillige magnesiumsalte, dog normalt meget mindre end kalksaltene. Da vi kun vanskeligt kan skelne mellem virkningen af disse to saltgrupper, og da ve endnu vanskeligere kan skelne mellem dem i vores analyser, plejer vi at regne alle magnesiumsaltene med i vort kalkindhold.
I visse tilfælde er karbonathårdheden større end totalhårdheden. Der er da ingen gipshårdhed, og den fundne kalkhårdhed er lig med den fundne totalhårdhed. Forskellen mellem den fundne karbonathårdhed og totalhårdheden kalder man da 'sodahårdheden', idet den er fremkaldt af soda eller natron. I visse egne her i landet er der stor karbonathårdhed, men ingen totalhårdhed. Hele den fundne 'totalhårdhed' er da sodahårdhed, idet der har fundet en kemisk udbytning sted i jordlagene.
Hilsen
Carsten From
Anti-Pjerrot — 14. juni 2007, 22:03
natron = natriumhydrogencarbonat
kjaer — 14. juni 2007, 22:18
Mvh.
Kjær
kjaer — 14. juni 2007, 23:07
Mvh.
Kjær
Anti-Pjerrot — 14. juni 2007, 23:20
Du skal se det som et flow:
I jorden er der mineraler og salte: eks. natriumhydrogencarbonat, calciumcarbonat, magnesiumoxid, calciumchlorid osv. mange mange flere...
Når vandet flyder gennem jorden optager den IONER af disse salte - det vil sige natriumioner (na+) calciumioner (ca++) magnesiumioner (mg++), hydrogencarbonationer (HCO3-) chloridioner (cl-).
Når du så pumper vandet op vil dette indholde disse ioner.
Med den tests som måler kH vil du måle alle baser i vandet - ved pH omkring (og under) 7 vil denne oftest (teoretisk) kun være hydrogencarbonationen. Denne kan stamme fra salte af f. eks magnesium og calcium, den kan udfældes til et salt igen med magnesium og calcium (samt andre metaller)
kH kan være lig gH - man kan sige at hydrogencarbonationerne kommer fra salte af magnesium/calcium eller kan fuldt ud udfældes til salte med disse.
kH kan være højrere end gH - man kan sige at hydrogencarbonationerne kommer fra blandt andet andre salte end dem af magnesium/calcium - fx natriumsalte
kH kan være lavere end gH - man kan sige at magnesium/calciumionerne kommer fra salte af andre end dem af anioner af hydrogencarbonationer.
kjaer — 15. juni 2007, 10:47
Mvh.
Kjær
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.