Øv hvor for vildt nederen :(

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 5. april 2007, 06:48

Nu var jeg lige blevet så glad for mit 180 liters akvarie, igår fandt jeg så nogle fede rødder ala Red Moor, de blev vasket efter alle forskrifter og sat i karret, og jeg syntes virkelig at de satte prikken over i'et.
Her til morgen kommer jeg så ind og vil kaste et blik på mine rødstrubede og ser at vandet er let grumset og alle 6 ligger døde på bunden 🙁 🙁

Mine sværddragere ser heller ikke ud til at have det for godt, men er dog alle overlevet. 50% vandskift er udført og bliver udført igen i aften. Øv!

Med venlig hilsen
Christian

Mr.Frog — 5. april 2007, 08:01

#1
Hvor fandt du de rødder ?

Venligst
Mr.Frog

Bo Christensen — 5. april 2007, 08:02

Det var da super træls.
Er rødderne fundet i naturen eller købt i en butik?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

12walle — 5. april 2007, 08:08

Tror jeg har oplevet noget lignene, det var nogle rødder til terrarie. De udgav en hel del farve, jeg opdagede dog tidligt der var noget galt og kunne nå og lave vand skift inden nogen fisk tog skade..
Har stadig ikk fundet ud af hvad det var for noget træ...

Venligst
Claus Pedersen

zardor — 5. april 2007, 08:15

De er købt i en butik, jeg skal ned og brokke mig på lørdag.
Jeg har dem også mistænkt for at være til terrarie, de sælger både fisk og krybdyr, men da rødderne lå i fiskedelen sammen med en masse udstyr til fisk havde jeg slet ikke overvejet at de skulle være kun til terrariebrug. De har heller ikke afgivet noget farve eller sådan.

Med venlig hilsen
Christian

gundersen — 5. april 2007, 08:29

Målte du vandværdierne for at se hvad der evt. var frigivet af skidt ?

Med venlig hilsen
Gundersen

zardor — 5. april 2007, 08:37

Nej, klokken var omkring 6 og jeg var temmelig søvnig. Det virkede vigtigst at få skiftet en masse vand for resten af fiskenes skyld, jeg fik ikke tænkt så langt som til at beholde en spand så jeg kunne teste senere.

Med venlig hilsen
Christian

jery — 5. april 2007, 11:26

Der findes nogle rødder, navnet har jeg ganske og aldeles glemt, men de er flot formet og er lyse på den ene side og mørke på den anden. De er beregnet til terrarier, men jeg har dem af og til i akvarierne uden problemer.
Hvis det er sådan en rod, du har, så tror jeg ikke, problemet ligger i selve træsorten - den er nok snarere behandlet med et eller andet.

Steffen Kbh — 5. april 2007, 11:28

Argh for satan Christian, sådan går det nogle gange. Det startede så godt og så, sort sort uheld.
Lad os håbe at du nu har overvægt i held-posen det næste stykke tid.

Vh.
Steffen Kbh

zardor — 5. april 2007, 11:32

I det mindste ser sværddragerne ud til at have det fint igen, de svømmer rundt som normalt og selv de 2 unger jeg har set er i fint vigør. Jeg lavet et stort vandskift mere og ser hvad der sker over de næste par dage.

Med venlig hilsen
Christian

Finkeldinken — 5. april 2007, 14:33

Øv, hvor jeg føler med dig, Christian! :'(

De bedste hilsner
Lise

jonasl — 5. april 2007, 15:20

#8 Mopani rødder?

Mvh.
jonasl

jery — 5. april 2007, 19:21

#12: ja...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.