Udendørs sæssonen starter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

snemanden — 19. marts 2007, 21:24

Er her nogle der har lavet nogle temperatur målinger i år?

Jeg har netop købt en regnvandstønde idag fra Harald Nyborg, som jeg regner med at bruge til Heterandria formosa / Poecilia reticulata var. Brazil sammen med 2.1 Corydoras aeneus.

Det undrer mig lidt at der ikke fulgte en hane med til den. Det er en kæmpe tønde uden aftapningsmulighed, men imorgen skal jeg have koblet den til nedløbsrøret.
Er der nogle der ved hvad man får i en startpakke fra Harald Nyborg? Ved ikke helt om det er nødvendigt eller om 40cm flexslange til regnvandsbeholderen sammen med en hane er nok.

gorm — 19. marts 2007, 23:14

jeg tror desværre godt at vi kan vente en måned til eller noget i den stil... men det bliver fedt jeg skal også have mine guppyer samt platyer ud i mine søer... det bliver fedt.. glæder mig mega meget...

Vh.
Gorm

lyngsoe — 20. marts 2007, 08:04

ja, 90L murerbaljen skal da frem i påsken og gøres klar til fiskene. De kommer først i når temperaturen er mindst 15 grader i baljen (morgenmåling), så det bliver nok først ultimo maj eller primo juni.

fiskene er: X. evelynae, H. formosa og C. paleatus.

lars

TO — 20. marts 2007, 09:33

Min 90 liters murerbalje står også og råber på opmærksomhed. Den har stået hen over vinteren med vand og jeg har kunnet fange levende foder (røde og hvide myg, dafnier og en masse andet) hele vinteren, når der ikke lige var sne og is på. Jeg ved ikke om det er normalt (det er første sæson jeg prøver), måske skyldes det den milde vinter. Så det bliver guf for de fisk, der kommer derud. Jeg skal selvfølgelig skifte det meste af vandet, fiske visne blade op, etc., men så længe "kulturen" er der kommer der sikkert hurtigt gang i produktionen af levende foder.

Lars, jeg regner også med at sætte bl.a. H. formosa ud, men overvejer at prøve lidt tidligere, ca. midt i maj, kommer naturligvis an på temperaturen. Det jeg har læst om formosa siger, at de sagtens kan klare 10 grader og kortvarigt koldere. C. paleatus skulle vist sagtens kunne klare ned til 5 grader. Tricket er naturligvis at lade tilvænningen ske gradvist over nogle dage.

Kunne være sjovt, hvis der blev oprettet en tråd i maj så vi kunne følge de forskelliges erfaringer, som det er blevet gjort før.

Thomas

Claus Frederikse — 20. marts 2007, 09:41

spørgsmål!! har i bare fiskene til og gå i baljerne uden pumpe eller hva.. er ny og vil gerne vide lidt om det

TO — 20. marts 2007, 09:45

Ja, der er ingen teknik overhovedet. I en 90 liters murerbalje skal man naturligvis passe på med at overbefolke, men hvis man ikke gør det og derudover har nogle planter til at holde "balancen", kræves ingen teknik.

Jeg vil endda mene, at det heller ikke er nødvendigt med filtrering i et almindelige indeakvarium, så længe man har en balance, der hedder "få fisk, meget vand og mange planter".

Thomas

snemanden — 20. marts 2007, 10:32

Jeg regner med at få en flok vildguppyer af den brasilianske stamme indenfor de næste par uger og den bliver delt i to, hvoraf halvdelen kommer ud i 200l-tønden uden nogen form for teknik sammen med et par kobbermaller i bunden - lad os håbe det kan sætte skub i dem.

Overvejer lidt at smide noget spaghnum ned på bunden sammen med potteskår osv. for at sikre evt. yngel fra at blive spist.

lyngsoe — 20. marts 2007, 11:05

ja der er ingen teknik - jeg havde en sten og en rod i baljen sidste sommer og havde smidt lidt hø i baljen, så myggene havde noget at lande på. Der var sol på baljen 6-7 timer hver dag.

Sidste år havde jeg X. evelynae og P. wingei i baljen fra juni til sept. Ingen døde fisk. Jeg prøvede allerede midt maj med P. reticulata men de døde pga. kulde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.