Megt syge apistogramma hongsloi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hjensen — 15. marts 2007, 13:17

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Så hjælp venligst! Her kommer symptomerne:

Mine fisk begyndte at klø sig for omkring 1½ uge siden nu (introduktion af nye fisk som stressede for meget) De nye blev fjernet men mine hongsloi har fået det værre og værre.

Jeg har flere fisk i akvariet men det er mine hongsloi som er ramt. De har mistet farve, de spiser ikke, og siden igår har hannen mistet kontrol over sin krop han flyder bare rundt med hovedet opad med meget lidt kontrol over retning. Hunnen vender stadig normalt og hun viste ellers symptomer først.
Deres finner er fuldstændigt sammenklappede. Og de søger tilflugt på bunden helst ved varme legemet. Hvor de bare ligger.

Hun fik for 3 dage siden nogle hvide prikker og med dette nye symptom begyndte jeg i forgårs behandlingen med FaunaMor mod hvide prikker. Det hele var der jo kløe, sammenklappede finner og et par prikker.

Men nu svømmer han sådan her???!!!

Det ser ud til at prikkerne er væk men begge hongsloi har fået et hvidt skær nærmest. Kan jeg have fejlvurderet sygdommen kan det være Velvet/Piscinoodinium? (Oodinium)mange ens navne tror jeg? Kan jeg gøre noget?

Hjælp Jeg er ny med Apistogramma og de trivedes så smukt indtil jeg indtroducerede de nye fisk for et par uger siden. Jeg ved godt det kan være jeg har ventet for længe, men jeg var bange for at medicinere forkert.

Her er et billede hvor han bare ligger på bunden.

Det skal desuden nævnes at min dværggurami han også så småt viste symptomer men ser helt rask ud igen idag. Så kan det være at medicinen virker men at mine hongsloi bare var for hårdt ramt ?

Mvh Marie




jonasl — 15. marts 2007, 13:26

Det jeg kan se på billedet er at den er hårdt ramt af finneråd - finnerne bliver helt røde ved starten af finnerne, tror desværre ikke de klare den, det er næste lige før du skal aflive dem.
Det hele skyldes for det meste nok dårlig vandkvalitet og stres, hvor tit skifter du vand? hvor stort er akvariet og hvor mange fisk og hvilken har du?

Mvh.
jonasl

jews — 15. marts 2007, 13:29

som #2 siger kunne det godt ligne finneråd hvis det er det så kik lige på det her http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=51

Mvh.
jews

jews — 15. marts 2007, 13:30

her er der faktisk et ret godt billede af hvordan det kan se ud http://www.mydream-world.dk/mine%20fisk/billeder%20sygdom/finneraad.jpg

Mvh.
jews

lab — 15. marts 2007, 13:57

Det eneste man kan se på fotoet, er at den har klappet finnerne sammen, og det et selvfølgelig et tegn på at den har det skidt. Desværre er billedet for uskarpt til at man kan sige så meget mere end det. Hvis det er hvide pletter, så hav lidt tålmodighed. Behandlingen er langt fra ovre endnu.
Den røde kant man kan se langs underkroppen og bagtil på fisken er helt normal farve for en han af A. hongsloi, ihvertfald den opdrættede variant man som regel ser i handelen. Hvordan kan I rådgive om en fisk I ikke ved hvordan skal se ud?

Mvh.
Lars Brøndum

hjensen — 15. marts 2007, 14:51

Tak fordi i hjælper

Den røde fave er en af hongsloiens karakteristiske markeringer jf. http://www.cichlids.dk/arter/vis/Apistogramma_hongsloi/
som jeg kan se Lars også siger.

Så det er ikke det. Men hans tilstand er bare blevet værre siden han ligger på ryggen på bunden og gisper sjældent. Jeg er rimelig sikker på han ikke holder mere end et par timer endnu.
Han bliver aflivet der er ikke noget at gøre for ham jeg tror bare han har det skidt lige nu.

Men hunnen kæmper endnu.

Jeg ville bare ønske jeg vidste med sikkerhed hvad der var galt så jeg kunne sikre de andre fisk.

Det er 105 l, jeg skifter en fjerdedel vand hver mandag.
Jeg har et par dværg guramier. 2 sugemaller og to pragtsmerler samt 15 neonfisk. De er alle meget fredelige og ser ud til at gå rigtigt godt sammen.

Er der nogen der har prøvet at have sygdommen Velvet/Piscinoodinium? (Oodinium) som ved om det her hændelsesforløb med kløe, sammenklappede finner, manglende appetit og ingenbevægelse er passende for den sygdom.

Der er ingen ydre tegn ingen dårlige finner(så vidt jeg kan se), ingen svamp eller mærker. De er bare syge.

De har haft nogle febrilske bevægelser og rystelser når de svømmer. Det ser meget sygt ud.

Mvh Marie

jews — 15. marts 2007, 14:59

tror det er en god ide at aflive den afliv alle fisk der kunne se ud til de er syge eller sæt dem i karantæne det ville jeg gøre og skifte 75% vand nu

Mvh.
jews

Janne — 15. marts 2007, 15:34

Hvis apisto'erne har et hvidt skær, kan det godt være Oodinium. Jeg har heldigvis kun haft stadset i et af mine akvarier én gang, men da var der et tydeligt gråhvidt lag/belægning på fisken, den svømmede med mere 'vuggende' bevægelser end normalt, og viste i det hele taget tydelige tegn på at have det skidt - stod for sig selv, klemte finner.
Oodinium kommer som regel, når pasning eller vandkvalitet gennem et stykke tid ikke har været helt i top (ja, det passede desværre på det akvarie, der hos mig blev ramt...).
Lige her og nu skal det enten behandles eller der skal aflives fisk. Det er en svær bedømmelse at foretage; er en fisk for syg til at kunne komme sig eller ej?
På lidt længere sigt skal du se på, om der er noget der ikke har været helt godt nok. F eks for lidt vandskifte, lidt for meget foder, lidt for mange fisk? Den slags ting, der ikke får akvariet til at vælte med det samme, men som over tid får fiskene til at trives dårligt. Umiddelbart lyder det fornuftigt med vandskifte. På sigt er der for store fisk i akvariet. Hvis Pragtsmerlingerne (og måske sugemallerne, alt efter hvad art de er) er over en vis størrelse, må de hellere se sig om efter et nyt sted at bo ;-). De er også temmelig livlige, og kan måske medvirke til at stresse Apistoerne let.

Mvh.
Janne

Janne — 15. marts 2007, 15:35

Glemte helt; har du målt for nitrit og nitrat? Mange Apistoer tåler dårligt nitrat, og nitrit er giftigt for alle fisk.

Mvh.
Janne

hjensen — 15. marts 2007, 15:57

#9 Jeg har desværre intet måleudstyr til den slags, men begynder så småt at overveje en anskaffelse...

Både pragtsmerlinger (5-6cm)og sugemaller en af 4cm og en af 5cm er ret små endnu. Men jeg er godt klar over det kan blive et problem på sigt.

Jeg er ikke i tvivl om at sygdommen er et resultat af stress på grund af nye fisk. Som hurtigt blev fjernet igen. Det var tydeligt at de stressede påde apistogramma og dværg guramierne.

Mvh Marie

jonasl — 15. marts 2007, 16:10

#5 Jeg har selv haft dem før, men farven var slet ikke så tydeligt som på denne fisk.

Mvh.
jonasl

Janne — 15. marts 2007, 18:41

#10: Anskaf et par testsæt til nitrit og nitrat - helst dråbe-testsæt, de kan måle mindre koncentrationer end strips. JBL og Salifert er to gode mærker, Tetras kan ikke måle lave koncentrationer præcist nok.
Begge sæt er gode at have; nitrat er godt at måle, så man er sikker på at man skifter vand nok, nitrit er især god, hvis fiskene begynder at se utilpasse ud.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.