Jeres største bommert??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

snake — 12. marts 2007, 19:46

Hva er jeres største bommert i har lavet??

Min var idag, skulle skifte 1/3 vand i mit 250l, og endte med at give halvdelen af fiskene kuldechock, der var jeg klar til at skylle mig selv ud i wc'et. 😮)

De bedste hilsner
Lars pedersen

maciej — 12. marts 2007, 19:47

min største bommert var da jeg satte pumpen for højt og så da jeg kom hjem fra skole lå der 30l vand på kulvet

Mvh.
maciej (magic) onlinenu.dk/maciej

jonasl — 12. marts 2007, 20:01

Glemme at tænde pumpen efter vandskift...

Mvh.
jonasl

Mr.Frog — 12. marts 2007, 20:07

At ikke være tilfreds med de 5 akvarier jeg har hjemme og købte 3 Aquaboxe og vil have flere akvarier og flere og flere, hihi.

Venligst
Mr.Frog

jonasl — 12. marts 2007, 20:16

#4 Ja, den sygdom er vi vist alle smittet med.

Mvh.
jonasl

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 20:16

At med det samme, i stedet for at trække stikket ud, gå i gang med at hente den lampe, der var faldet ned i akvariet og stadig lå og lyste! Men så lærte jeg da at steppe!

At i stedet for at give et kort kraftigt sug, sugede som en besat, da jeg skulle have noget vand i et akvarie efter hævert metoden. Jeg kastede gudskelov ikke ret meget op! I akvariet! Kort tid før udstillingen åbnede!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

borntobewild — 12. marts 2007, 20:17

At flytte sammen med min eks...........

Med venlig hilsen
borntobewild

gilliad — 12. marts 2007, 20:19

Hmm det må ubetinget være da jeg aflivede alle min søsters fisk i går, -var ellers så glad for at kunne forære hende en aflagt spandpumpe, -lige det hun manglede...... at spandpumpen så manglede rengøring er en helt anden sag (synes ellers vi var omhyggelige)
/Dorthe

Mivsen — 12. marts 2007, 20:22

#6 hahaha hvor flot!! 😀 Hvad med fiskene i det med lampen, blev det til elektriske ål eller hvad?? 😮)

Har vist ikke lavet de store bommerter - endnu, udover måske at stå og forklare sønnik hvorfor man skal hælde vandet over i en spand en gang imellem, og så glemme at kigge hvor langt vandet var nået i spanden = vand ud over gulvet 😮>

Mvh Mivs

Dixen — 12. marts 2007, 20:28

Tabte 2 glasakvarier med 10 minutters mellemrum, så begge smadrede. Ikke så smart.

snake — 12. marts 2007, 20:45

hehe det er sq morsomt at høre om folks uheld, og er jo altid noget at man kan grine af det nu. 😮)

De bedste hilsner
Lars pedersen

Soulen — 12. marts 2007, 20:47

tro at det er under mit vandskift hvad lige lovligt megét at se til så jeg glemte at se hvor meget vand der var kommet i akvariet. hvilket self endte med overfuld akvarie og 10-30L vand ud over gulvet

Mvh.
Heine Espersen. ( planetfish.dk )

Falken — 12. marts 2007, 20:54

At købe ALT for mange gibbi maller, de er ikke til at komme af med igen :/

Mvh.
Falken

PernilleP — 12. marts 2007, 21:05

Jeg kom til at hive lampen, som lå tværs over akvariet, ned til fiskene :-/ Jeg sprang for livet hen og hev stikket ud, og da jeg skulle tage lampen op fik jeg sgu også strøm(ligesom Kasper) 😮) Og i laaang tid efter det gav det stadig stød når man rørte ved det, så nu slukker jeg for det når jeg skal have det af ;-)

Mvh.
Pernille

PernilleP — 12. marts 2007, 21:06

-#14 P.s - Fiskene lod sig ikke mærke af det...

Mvh.
Pernille

kikr4000 — 12. marts 2007, 21:23

Har flere gange skiftet vand via en luftslange til nogle yngle akvarier fra et stort akvarie der stod ved siden af. Det går jo ikke så stærkt, så jeg gik i gang med noget andet. Det var heldigvis Malle unger så de blev i akvariet. Blev endnu en gang mindet om, hvor rart det er at have en vandstøvsuger. Ca. 25 liter vand på gulvet. Gjorde det faktisk 2 gange på en uge. Heldigt at akvarierne står i badeværelset.

Kim

don ø — 12. marts 2007, 21:29

tabte min clockradio i akvariet og der var en del fisk der døde:o(

Mvh.
don ø

XXXX — 12. marts 2007, 21:34

HEr den ene dag tænkte jeg at nu skulle de have dejligt nyt frisk vand
så jeg skiftede 50% brugte som jeg altid plejer koldt vand hvilket resulterede i at mine 3 gyuancistrus sp L106vf som normalt er mørkegrå de blev helt lys sandfarvede og væltede om på ryggen og lå og gispede.
Så jeg fik lynhurtigt taget 30% vand af igen og fyldt varmt i igen

De overlevede heldigvis

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

C-Breum — 12. marts 2007, 21:35

Har testet en lidt for stor slange til hævert, så det meste i spanden forsvandt ned i akvariet og ud igen med et stort plask, det taget pludselige ikke så lang tid at komme ned af trappen, til badeværelset. 😀

Med venlig hilsen
Chris Breum

Mr.Frog — 12. marts 2007, 21:36

At komme 100.000.000 fisk i et 110L akvarie og ikke forstå hvorfor jeg fik fiskedød med jævne mellemrum.

Venligst
Mr.Frog

borntobewild — 12. marts 2007, 21:39

#20

Var det slør haler


Med venlig hilsen
borntobewild

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 21:40

Hva' fanden er der med de Silkeborg lamper?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland, tidligere Silkeborg

Mr.Frog — 12. marts 2007, 21:44

#21
Nææ, ville bare have alle de fisk jeg fik øje på, ligesom alle andre vil.

Venligst
Mr.Frog

PernilleP — 12. marts 2007, 22:12

#22 Ikke sikkert det er lamperne Kasper :-D Måske os, jeg ved det ikke , men muligheden er der da ;-)

Mvh.
Pernille

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 22:37

Temmelig meget muligvis!! Jeg skulle engang skrue et multistik fast på væggen, så jeg gik raskt i gang med at skille ad ( den skulle skrues fast 'indefra' ), det var først, da jeg satte en velvoksen tommelfinger hen over begge kobberbaner, at jeg kom i tanke om, at stikket stadig sat i den tændte kontakt! Det skal lige indskydes, at jeg sad på gulvet og udførte denne operation!
Nåmen jeg startede min verdensberømte siddende breakdance agtige afart af en electric boogie samtidig med at jeg smed den forbandede lo***dåse fra mig! Der havde jeg selvfølgelig totalt glemt, at stikket stadig var i kontakten, så stikdåsen fløj en lille meters penge op i luften for derefter at komme i tanke om tyngdekraften og landede i skødet på mig og mine dengang temmelig stramme jeans. 230 V gennem 'bollerne' kan ikke anbefales!
Overraskende nok, har jeg aldrig glemt at hive stikket ud derefter!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

PernilleP — 12. marts 2007, 22:40

#25 Ha ha :-D Hvorfor mon du ikke er silkeborggenser mere :-p

Mvh.
Pernille

Zipzap112 — 12. marts 2007, 22:47

Da jeg gjorde mine akvariedækglasruder rene fra kalk. Efter lang tids hårdt arbejde med skidtet, tørrede jeg pænt dækglasset og lagde det ind på min seng, som grænser op til akvariet. Derefter gik jeg igang med lidt småpudseri i akvariet, og da jeg var godt tilfreds, satte jeg mig fornøjet ned og.........KRASSKK!!!, sagde det.
Begge mine to dækglas flækkede midt over, og jeg måtte en tur til glarmester for at få noget nyt glas.
Så skulle man tro jeg lærte af min fejl, men et halvt år efter kom jeg til at gøre det igen. Derefter har jeg ALTID sat dækglassene op af akvariet, mens jeg ordnede de sidste ting.

De bedste hilsner
Ask

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 22:54

>#26
Jeg blev altså ikke forvist, hvis det er det du insinuerer! I øvrigt vil jeg tilbage til Silkeborgegnen igen.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

lehaluan — 12. marts 2007, 23:01

Mine værste indtil videre (har jo ikke været akvarie-ejer så længe...) er at glemme at sætte varmelegeme og pumpe til igen efter vandskift.

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 23:07

>#29
Læs og lær ( hva' du ikke ska' gøre )!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

PernilleP — 13. marts 2007, 01:10

#28 det var skam ikke det jeg mente :-)

Mvh.
Pernille

Bruger #381101 — 13. marts 2007, 01:40

#17 Hvordan kan man tabe en clockradio i akvariet???

Hilsen
Carsten From

snake — 13. marts 2007, 01:47

Hvor ville verden dog være et kedeligt sted hvis man aldrig lavede fejl. :oD

De bedste hilsner
Lars pedersen

Bruger #381101 — 13. marts 2007, 01:53

Min største fejl var nok da jeg købte et par store slangehovedfisk (Channa micropeltes). Hannen var 50 cm. og enormt aggressiv. En dag hoppede han op af akvariet og angreb mig. Det er snart 14 år siden og jeg har stadig ar på den finger han fik fat i og flænsede. Og så røg de fisk til salg.

Hilsen
Carsten From

bimmer — 13. marts 2007, 06:38

min største fejl var at håndfodre mine datnioides på næsten 20 cm det gør man kun en gang og den anden største var at omfuge et akvarie med bygningsilikone,den fejl gør man kun en gang.

mvh SvendErik

Kareelia — 13. marts 2007, 07:05

Ja når ingen andre har linket til den største latterkrampe i AS historie må jeg..
2 af historierne i den tråd blev printet ud og læst højt for min familie til jul.. -en stor succes..
Vil især henvise til indlæggene:
#21, #37 og #49

og her er den.. god fornøjelse!!
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=302426&cat=4&highlight=br%F8ler

Med venlig hilsen
Karina

bimmer — 13. marts 2007, 07:29

#36 din hukommelse er af de bedre Karina...det er ikke godt for mig at grine sådan med et brækket kraveben...nr 49 den er dælme god. det bliver en god morgen alligevel tak..

mvh SvendErik

vaeggemose — 13. marts 2007, 08:44

...at opdage at der kun kan være 530 liter i et 530-liters akvarie i forbindelse med vandskift. Det løb over mens jeg skrev i en tråd på denne side. Samme regel gælder i øvrigt med et 54-liters. Jeg har ikke prøvet andre akvariestørrelser.
Vh.
Michael Væggemose Kristensen

MOK — 13. marts 2007, 13:41

#36 - åh ja #49 kan stadig få mine kolleger til at glo på mig som om jeg er åndsvag - sidder bare her midt i storrumskontoret og 'mere end klukker' - den er simpelthen så hysterisk morsom.....

Mvh.
Morten

Brian C — 13. marts 2007, 14:18

Ja, den er ret morsom, men jeg synes nu osse "bolle"risteren i denne tråd er ret morsom ;-) jeg klukkede en hel del over den...
men den fik mig til at tænke på en bommert jeg fik lavet, det var ganske vist ikke et akvarie men en stor sort kongesnog på ca, 160 cm som jeg havde gående i et terrarie i gulvhøjde, (så det er lidt med et glas bur)
jeg skulle fodre denne her slange, og da slangen var lidt uvillig til at spise dødt foder måtte den jo have en levende mus (ingen dyr kom til skade i denne historie),
nå men ind med musen, og mens sad jeg nede foran terrariet og holdte øje med at tingene blev gjort ordentligt, ingen unødige lidelser og så videre, jeg lader også lågen stå åben, så jeg hurtigt kan gribe ind hvis der skulle ske noget uhensigtsmæssigt... biiig mistake,
musen havde nemlig ikke tænkt sig at blive frokost den dag, så den pilede ud af terrariet, med en vildt sulten kongesnog i hælene, musen hopper hen over mit lår, det gør snogen ikke, den sætter hele gebisset i mit inderlår,
ca 10 cm under det mandlige *duuut*, og da den nu er ret sikker på at den har fået fat i sit bytte bider den sig rigtig fast, og tro mig en kongesnog har et ret kraftigt bid, og den slipper ikke igen
før det enten går op for den at den har taget fejl, og det kan godt tage en halv times tid, eller byttet er helt stille... noget jeg havde meget svært ved i den situation, men jeg fik den tilsidst vristet af, ved at liste vatpinde ind i munden på slangen
Musen slap med skrækken den dag, da kæresten med tårer i øjnene af grin havde fået den fanget igen...
Og jeg tænker på den oplevelse hver gang jeg ser en bestemt scene fra filmen Snakes on a plane


Med venlig hilsen
Brian C

bimmer — 13. marts 2007, 15:27

#40 det vil sige meget tæt på din lysken....IKKE;-)

en stor grinende SvendErik

Brian C — 13. marts 2007, 16:08

jo og hvad der eller sidder i den region, og jeg glemte lige at fortælle at en del af kongesnogens bytte er andre slanger ;-)

Med venlig hilsen
Brian C

Charlotte-fisk — 13. marts 2007, 16:41

Mit akvarie har glaslåg og det er lavet rigtig dumt (Jeg købte det sådan, skal nok havde lavet et nyt låg), men så sker det altså at man kun har fat i den ene ende og derfor falder den anden ende ned i akvariet. Har gjort det et par gange, og får et chok hver gang.. Fiskene svømmer helt som de plejer, men glasset faldet jo også kun 5-10 cm. ned i akvariet.

Jeg har også en enkelt gang tabt den der ene del af akvarierude-renseren.. Men jeg fik hurtigt taget den op igen.

helene — 13. marts 2007, 19:26

jeg vil ikke kalde det her en stor bommert, men jeg følte mig da ret dum en dag hvor jeg var ved at lave blødt vand med osmoseanlægget, - som nogen ved tar det jo da et par timers dryp dryp ned i en spand.
Og hvad gør man så når den er fyldt, jo man gør vel det man plejer med en spand fyldt med vand, hanker op i den, slæber den ud på badeværelset og ...... hælder den i toilettet :-0 ... ajjj... det var jo ikke affaldsvand, det skulle jo i den blå tønde til opsamling af blødt vand. Hvor dum kan man være :-/

Mvh.
helene

Janne — 13. marts 2007, 19:53

Messenger er et farligt program, i hvert fald i kombination med vandskift. Jeg har, ikke én men TO gange, præsteret lige at skulle sidde ved computeren et par minutter, mens der bliver fyldt vand på akvariet med haveslangen ude fra badeværelset, og så komme til at sidde og snakke på MSN i noget længere tid end et par minutter. PLASK PLASK er en meget dårlig lyd.....

Har også haft vippet lamper i akvariet, glemt at jeg havde lagt dæksglas hvor jeg satte enten mig selv eller noget tungt osv osv. Det hører med til faget.

Mvh.
Janne

kjaer — 13. marts 2007, 19:57

Ja, jeg har ikke nået at lave nogen bommert endu. Men jeg er jo også ny, så det skal nok lykkes...

Mvh.
kjaer

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.