Boliviansk sommerfugl sammen med balzanii ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mardini — 11. marts 2007, 14:27

Som overskriften antyder har jeg overvejet at, sætte 1.2 boliviansk sommerfugl sammen me 1.2 Gymnogeophagus Balzanii i et 128L. Mon det kan lade sig gøre ? Skal jeg evt. nøjes med 1.1 af begge ?

don ø — 11. marts 2007, 14:29

det kan sagtens lade sig gøre er bare ikke sikker på det er en god ide

Mvh.
don ø

mardini — 11. marts 2007, 14:32

Hvorfor ?

Martin — 11. marts 2007, 14:40

Temperature kravene passer ikke sammen og balzanii bliver for stor til 128 L.

mardini — 11. marts 2007, 14:47

begge kan gå ved 26 grader ! Det er vel smag og behag om hvorvidt G.Balzanii er for stor til 128L. Jeg har både haft J.Dempsey, rødstrubede og Geophagus jordspiser af en art, uden problemer. Når jeg spørger om de kan gå sammen handler det mere om hvorvidt deres temperamenter kan gå sammen. Begge er åbenbart ret rolige.

XXXX — 11. marts 2007, 15:13

du skal i hvert fald kun have 1.1 af sommerfuglene de er som du kan læse i artbeskrivelsen monogame

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Martin — 11. marts 2007, 16:33

#5 hvis du har læst lidt om balzanii, burde du vide at den ikke holder mange år uden kolde perioder.

Green_Cat — 11. marts 2007, 16:38

#2 det ligger emplicit i spørgsmålet, om det er en god ide, man kan jo altid kaste nogle fisk i en balje sammen... Så vil du ikke nok lade være med at skrive det? Du har gjort det flere gange, og det kan forvirre eller vildlede en hel grøn bruger her inde.. og desuden er det jo en hel unødig kommentar... tak :-)

Mvh.
Green_Cat

elisabethen — 11. marts 2007, 17:13

Det dur ikke. G. balzanii kan sikkert godt "overleve" i 26 grader, men de brænder ud og mister deres vitalitet, hvis de ikke får nogle "vinterperioder" med temperaturer under 20 grader (gerne en del lavere, faktisk).
Det er ikke optimalt for arten at gå på kompromis med temperaturkravet. Desuden synes jeg også, at de bliver for store... Hold dig til sommerfuglene 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

elisabethen — 11. marts 2007, 17:14

Gymnogeophagus'erne stiller i det hele taget andre krav end Geophagus'erne, så du kan ikke rigtigt regne med de erfaringer, som du har fra de alm. Geophagus 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

mardini — 11. marts 2007, 19:18

umiddelbart virker de fleste kommentarer som konservative. Hvis de rette forhold er til stede kan alting lade sig gøre. Desuden skal jeg på ingen måde, i mine opklarende spørgsmål, tage hensyn til hvor erfarne diverse brugere af akvariesiden er !!
Jeg er udenmærket klar over at, flere af jer erfarne brugere af akvariesiden også er super erfarne akvarister. Men I er samtidigt superbiotoper der umiddelbart ikke kan se mulighederne for at, skabe akvarier med velfungerende fisk, på tværs af biotoper og på tværs af arter.

Man skal altid sørge for at, bevare et åbent sind !

mardini — 11. marts 2007, 19:20

🙂

elisabethen — 11. marts 2007, 19:23

Det har ikke noget med biotop-snobberi at gøre. G. balzanii skal simpelthen bare have en kuldeperiode for at trives, og det kan ikke forenes med hold af sommerfuglecichlider, som under ingen omstændigheder vil bryde sig om temperaturer under 20 grader.
Var det ikke for dette temperaturkrav, kunne du sikkert godt holde de to arter sammen.. I et akvarium af passende størrelse og indretning kunne det sikkert gå fint. Men nu har Gymnogeophagus'erne altså nogle særlige krav.

Men i sidste ende bestemmer du jo selv.. Jeg ville bare nødigt være en Gymnogeo med 26 grader året rundt.

Skal du absolut have en dværgcichlide sammen med Gymnogeophagus, skal du måske i stedet kigge på Apistogramma borellii eller A. trifasciata.. De lever ligeså langt sydpå i Sydamerika, og der kommer temperaturen af og til ned under 20 grader.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

elisabethen — 11. marts 2007, 19:24

Du får også lige en 😀 herfra.. Fordi det er ikke surt ment. Det er bare vejledning 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.