Lysstofrør, farvetemperatur, kelvin

Hej
Ved ikke, om det er det rigtige emne for tråden, men det er i hvert fald teknik i højeste grad. Jeg har med stor interesse læst en tråd for og imod planterør, hvor bl.a. lillepissen (fanden til navn :-) fint forklarer definitionen på Kelvin farvetemperatur. Det tror jeg, jeg har fattet. Varmer man et stykke kul op til en given temperatur, f.eks. 6000 Kelvin, ser man, hvad farven på kullet bliver eller rettere analyserer farvespektret.

Men den anden vej kan vel ikke lade sig gøre. Altså hvis vi tager farver fra spektret og blander i et eller andet (mærkeligt) forhold, f.eks. bruger noget blåt og noget rødt, så vil vi kunne varme et stykke kulstof op til en vis temperatur og ramme samme spektrum, eller hvad?

Det andet er om lysstofrør. Hvad giver farven på et lysstofrør? Er det gassen i røret eller er det en favebelægning på røret. Hvis det er en farvebelægning på røret, filtrerer man jo blot visse farver fra. Sådan kunne jeg forestille mig planterør konstrueret.

Hej

Prøv at kigge ind på www.tropica.dk hjemmeside, her kan du nok finde noget om lys. Et plante rør skulle ikke være bedre til planter end f.eks. et dagslysrør.

1) Hvis du tager to (eller n) stykker kulstof og varmer op til hvert sin kelvingrad (farvetemperatur) og så blander lyset derfra i passende forhold, så får du et billede af lysspektret fra et lysstofrør (eller en anden lyskilde). Så med tilstrækkeligt mange stykker kulstof, jo (dog lidt teoretisk).
2) En kombination af de gasser og den belægning, der bruges, se her: http://en.wikipedia.org/wiki/Fluorescent_lamp. Det er dog ikke en filterbelægning (det ville medføre tab), men en belægning, der aktivt medvirker til at egnerere lys i forskellige farvetemperaturer.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Tak for svar. Til #2: At planterør ikke er bedre har jeg forstået. Dette tyder også en hel del af diskussionen her i forum på. Til #3: Ok, hvis man varmer n stykker kulstof op til forskellige temperaturer for at få det rigtige spektrum, hvad er så rørets temperatur i Kelvin?
/Flemming

Det ved jeg ikke, kunne forestille mig at man tager det vægtede gennemsnit, men det er et gæt, der dog forekommer mig sandsynligt. Det menneskelige øje vil sikkert også opfatte gennemsnittet.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Tak for svar.
Til #5: Kelvin efter vægtet gennemsnit tror jeg ikke på. Så ville 2 rør med forskellige spektre kunne have samme Kelvin, idet at ud fra given Kelvin, kan man altid konstruere et farvespektrum og dermed et rør.
/Flemming

#6 God pointe, men hvad er der til hinder for at to rør med samme kelvin har forskellige farvespektre? Eksempelvis er begge disse angivet til 10.000K, men har ganske forskelligt spektrum:
http://www.hagen.com/deutschland/aquatic/product.cfm?CAT=1&SUBCAT=112&PROD_ID=01015820051003
http://www.hagen.com/deutschland/aquatic/product.cfm?CAT=1&SUBCAT=112&PROD_ID=01016250050103

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Ja, rør kan med med sammen kelvin svinge fra gule til hvide. Ballasten spiller også en rolle, dvs. armaturet.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Ved nærmere eftertanke (det hænder!) kommer jeg til at tænke på at der også er en farveægthedsparameter på lysstofrør; et eller andet sted må den jo også have noget med spekterfordelingen at gøre idet samme Kelvingrad så vidt jeg ved fås i forskellig farveægthed når man taler om standard lysrør.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Til #7 og #8: Ud fra definitionen fra fysiklærer lillepissen om opvarmning af et stykke kulstof lyder det underligt på mig. Ét bestemt materiale opvarmes. Så må definitionen være udvidet.
/Flemming

Hvis du nu forestiller dig et stykke kulstof per søjle i spektret, der så opvarmes til hver sin temperatur og derefter blander alt lyset sammen i de angivne forhold, så kunne det måske være et brugbart billede. Vi er selvfølgelig enige om at eet stykke opvarmet til en given temperatur giver een kelvingrad.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Man kan selvfølgelig tænke sig så meget. Jeg tror selv på, at et fuldt spektrum skal betragtes som resultat. Uden en fysiker eller passende fysikbog er det nok svært at komme meget videre, når vi blot tramper rundt i definitionen. Udgangspunktet må være den korrekte definition, hvad den så end er.
/Flemming