Fjerne hinde i overfladen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gro&Rune — 26. februar 2007, 22:48

Hej Alle

Der ligger ligesom en hinde på mit akvarie vand. Hvordan fjerner man det nemmest, mit filter tager det ikke da der ikke er nok cirkulation til at det bliver presset ind i filteret.
Overfladen bliver ikke brudt af pumpem og det er nok derfor det er så tydeligt, da det er tæt på stillestående.

De bedste hilsner
Rune

Dixen — 26. februar 2007, 23:08

Overfladen skal være i cirkulation, dels så der ikke kommer hinde, men også så der kommer ilt i akvariet.

Mvh.
Michael Petersen

Akvarie West — 26. februar 2007, 23:14

Du tager en side fra en avis, og lægger den på overfladen. Når du løfter avissiden af igen, skulle hinden gerne følge med.
Alternativ kan du tage en flaske og presse den forsigtigt ned i vandet (se om akvariet løber over), når flasken er så langt nede i vandet at mundingen er i overfladen, vil vandet løbe ned i flasken, og hvis du gør det rigtig, vil det være hinden der forsvinder ned i flasken.

Gro&Rune — 26. februar 2007, 23:35

#2 Ja det er jeg godt klar over 🙂 Men eftersom jeg bruger Co2 kan det ikke nytte at overfladen bliver brudt da CO2´en så forsvinder. Desuden er der nok ilt i akvariet bare ved at cirkulere som den gør nu, der skal jo ikke meget til 🙂 Hinden er jo ikke farlig, bare grim at se på. Det er ihvertfald ikke derfor at der skal cirkulation i akvariet - altså for at fjerne hinden.

#3 Ok tak det vil jeg prøve, men vil blækken fra avisen ikke opløses ned i akvariet?

De bedste hilsner
Rune

JohnJV — 26. februar 2007, 23:41

Jeg har af og til brugt en side fra en avis til at fjerne hinden med, og der har aldrig været problemer af nogen som helst art i den forbindelse, hverken med tryksværte fra avisen eller andet ;-)

Med venlig hilsen
John

Gro&Rune — 26. februar 2007, 23:43

Ok det vil jeg prøve så...lyder sjovt 🙂

De bedste hilsner
Rune

larsballe — 27. februar 2007, 00:10

Avisen og afskumning virker selvfølgelig fint, jeg tror dog ikke at du skal være bange for væsentligt CO2 tab med en vis bevægelse i overfladen. Har en japansk have sag med CO2 på og der er ganske meget bevægelse, da der går strømkrævende zebrafisk i det og pumpen kaster ud lige i overfladen. Der skal nok ikke noget decideret vandfald, men almindelig bevægelse sker der ikke noget ved. Kan i øvrigt tydeligt se forskel på planternes vækst når jeg tager det fra, så det virker fint.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.